Samleren: kunsttidsskrift (8.1931)

Kunst. Grønlandske Kar, indianske Træskaale, primitive
Folkeslags Kurvefletning, nordiske Motiver i Vaabenindu-
strien, ægyptisk, arkaisk, Renaissance-, og Rokokokunst
spores i hans Arbejder, ikke som flovt Epigoneri men som
bevidste Led i
de nye Skønhe-
dens Symboler,
som det blev
hans særlige
Lod at skabe.
I visse Kredse
betragtes disse
Paavirkninger
som Forbrydel-
ser mod Samti-
dens forment-
lig berettigede
Krav til Kunst-
værket; men
overfor Tidens
hæsblæsende
Nyheds jag
staar Histori-
ens urokkelige
Vidnesbyrd om
ubrydelig Sam-
menhæng. Den
Kunst, der ikke
indeholder baa-
de Fortid og Nutid, vil aldrig faa nogen Fremtid, og det
er et Spørgsmaal, om Nutidsprocenten i Kunsten for at be-
tegne en sund og levedygtig Udvikling ikke bør være langt
lavere end almindeligvis anta-
get i Kunstnerkredse. Just An-
dersen tilegner sig med dristig
Haand de Elementer fra den
gamle Kunst, han føler sig be-
slægtet med, men inden Værket
forlader hans Smeltedigel, har
han sat sit eget Kunstnerstem-
pel paa det. Der er dramatisk
Nerve, Fantasi og Ynde over
hans Kunst. Han forstaas af den
menige Mand, som med Rette
fordrer Indhold, Handling og
Spænding af Kunsten, altsam-
men Egenskaber som Tidens
knastørre Æstetik søger at ind-
bilde os kommer flyvende ned
i Kunstværkerne paa en mystisk
Maade fra Bogskabe og Teater-
kulisser. Fornemme Løgne vil
altid være den despotiske For-
fængeligheds sikre Kendetegn.
Der findes intet værdifuldt Indhold i noget Kunstværk paa
Jorden selv det mest aandfulde, som ikke ene og alene skyl-
des Kunstnerens geniale Behandling af Materiens døde Stof:
Stenen, Broncen, Farven etc. Bag vor Tids æstetisk camou-
flerede Angreb paa Indholdet i Kunsten, skjuler der sig et

storstilet Forsøg paa at slippe uden om Vanskelighederne.
Det er Kunstens Maal at paatvinge Stoffet et Indhold, der
formaar at hævde sig uafhængig af Tiden. Af Fortidens
Kunst lærer vi, at jo mere omfattende og dybsindigt dette
Indhold i men-
neskelig Hense-
ende er des
bedre. Enhver
Kamp imod
Indholdet i
Kunsten er en
Kamp mod
Stoffets Mulig-
heder. At gen-
indføreRespek-
ten for Indhol-
dets, Handlin-
gens, og Skøn-
hedens Værdi i
Kunsten er den
Opgave, som i
Øjeblikket lig-
ger for. Just
Andersens ge-
digne Kunst er
et Eksempel
paa, at den kan
løses.
Natten efter
at jeg havde været paa Just Andersens Udstilling, havde jeg
en mærkelig Drøm. Det forekom mig, at Kunstneren stillede
til den afgørende Eksamen i Kunsthistorien hos de gamle
Mestre. Omkring et stort Bord
sad en Del besynderlige Perso-
ner bænkede. Mellem flere re-
naissanceklædte Kunstnere saa
jeg en underlig Vildmand med
hærget og furet Ansigt og et
fanatisk, glødende Blik. Jeg fik
at vide, at det var en af de første
berømte Krukkemagere, hvem
det var lykkedes at lægge al sin
tilkæmpede Værdighed og ædle
Higen i Krukkens stolte og
stramme Linie og mægtigt
svungne Form. Han nikkede
med barsk Venlighed til Just
Andersen. I Nærheden af ham
saa jeg flere nordiske Kunstnere.
Der var Johan Thomas Lund-
bye, den stærke Eckersberg,
Bournonville og H. C. Andersen.
Jeg synes, jeg saa et Glimt af
Grundtvig og Thorvaldsen. En
eller anden mumlede noget om Skønhedens Fakler i Nord,
der tændtes een efter og een og sendte deres Lys ud over
Jorden. Pludselig svandt alle Skikkelser. Tilbage paa Bordet
laa den store Eksamensprotokol. Ovenover de berømte
Censorers Navne læste jeg: Just Andersen— bestaaet.

Eksempler paa Kunstnerens forskellige Modeller
i Broncé og Sølv.



Barnebuste. (Bronce).

I I