Samleren: kunsttidsskrift (8.1931)

GAMMEL KINESISK PORCELÆN
OG KUNSTARBEJDER

Barmhjertighedens Gudinde, Kwan -Yin, sid-
dende, elfenbenshvid »Blåne deChine«. Te-Huan
Fukien. Højde 21 ctm. 17—18 Aarhundrede.


BLUETT & SONS
48, Davies Street, London, W. I
(Lige ved Claridge's Hotel) Telefon: May fair 4018

FOR AUTHORITATIVE AND SCHOLARLY
ARTICLES ON THE
Persian art Exhibition
AF THE ROYAL ACADEMY
READ THE JANUARY NUMBER OF
^beJBurlinøton/nSagasine
THE WORLD’S LEADING ;ART JOURNAL

FULLY


1LLUSTRATED

THE CONTENTS INCLUDE:

I. The Architectural Background .
II. Paintings.
III. Textiles, a General Survey . .
IV. Textiles, some early pieces . .
V. Pottery.
VI. Early Metalwork.

By Martin S. BRIGGS
By Laurence BINYON
By A. F. KENDRICK
By Leigh ASHTON
By Bernard RACKHAM
By Leigh ASHTON

Price as usual 2 s. 6 d. (post free 3 / -).
A further series will be published in February.

Ube Burltnøton HDaoasine Itt>.
Bank Buildings,
16a, St. James’s Street. London S.W. 1.

ve Hr. Swanes aandfulde Træk, magter ingen Pen at
beskrive.
Ja, saadan maa det være gaaet for sig! For er Holger
Jacobsen forinden blevet underrettet om, at »Journalisten«
var Museumsdirektør Leo Swane, er dennes offentlige Svar
til Kræsten Iversen enten Vrøvl eller en bevidst Fordrej-
ning af Sandheden for ikke at sige det kraftigere. Men vi
kan jo lade Spørgsmaalet gaa videre til Holger Jacobsen?
Desværre er der vist næppe Tvivl om, at Svaret engang
for alle vil rubricere Hr. Swanes Troværdighed og i lige
saa høj Grad som det flatterer ham som Sensationsjour-
nalist vil bidrage til at nedbryde Respekten om det høje
Embede, han næppe tiltraadt, allerede har vist sig saa højst
uværdig. Og det er en mager Trøst, at vi sagde det forud.
Det skal saa vist heller ikke højne Værdigheden om vort
stakkels Kunstmuseum, at man — uanset hvor daarlige Ti-
derne saa er — er begyndt at konkurrere med Sidegader-
nes Giarmestre og Kunsthandlere med Udlejning af Loka-
ler til de første, de bedste Udstillere.
Ja, for der er for Himlens Skyld vel kun Tale om en
glimrende økonomisk Transaktion, naar man har ryddet
flere af vort Statsmuseums Sale til Fordel for en Salgsud-
stilling fra — Maison Watteau?
Fattigdom er ingen Forbrydelse, og selv om vi absolut
mener, at der bør være en Grænse for, hvor stor Lurvet-
hed en offentlig Institution kan stille til Skue (og at den
langt er overskredet i dette Tilfælde), saa kan vi dog, naar
Forholdene kræver det, med nogen Kraft hævde, at dette,

saa langt fra at være nogen officiel Anerkendelse, kun er
et slet og ret Lejemaal — et Spørgsmaal om saa og saa
mange Tusind Francs, voila tout!
Ikke noget hyggeligt Kræmmersynspunkt, men vel gan-
ske nærliggende for den nuværende Ledelse, der altsaa har
stærk Tilknytning til lukrativ Udlejning, og i alle Tifælde
ogsaa langt at foretrække for at se Karl Madsens Mu-
seum figurere som Hædersdiplom paa utalte Prospekter,
der skal sammenpiske amerikanske Millionærdøttre til Cro-
quistegning i Rue Jules Chaplin og Konsolidering af parisi-
ske Kunstjobberes Videresalg af haandfæstede Klienters
Gentagelsers Gentagelse.
Nu skal det villigt indrømmes, at ens Krav til fransk
Kunst ikke netop er beskedne, naar man lige er vendt til-
bage fra et Ophold i Norge.
For hver Gang man har Lejlighed til at gense de store
Samlinger, der blot findes indenfor Oslos Grænser (som
bekendt findes der rige Privatsamlinger mange andre. Ste-
der i Norge, først og fremmest i Landets egentlige Kultur-
by, Bergen) stiger ens Beundring for det kunstneriske
Klarsyn og den Samlerinteresse, som norske Rigmænd, an-
sporet af Jens Thiis, har lagt for Dagen.
Langaas fyrstelige Gave til det norske Nationalgalleri er
jo kendt af alle kunstinteresserede ogsaa hernede, men i
ensartet høj Kvalitet er Kristian Mustads Samling (en af
Brødrene i det kendte Margarine-Dynasti) næsten mere
beundringsværdig. De Billeder af van Gogh, Cézanne,
Toulouse-Lautrec, Monet o. m. fl., der findes her, er hver

(Fortsættes paa næstsidste udvendige Side bag i Teksten),