DOI Artikel:
Borchsenius, Kaj: Vinterens og foraarets separatudstillinger
DOI Seite / Zitierlink: https://doi.org/10.11588/diglit.48052#0115
Det samme gælder Lauritz Mikkelsen — Chr. Larsen paa
Højbroplads — der i sine Dyrebilleder har fundet sig et
naturligt og frejdigt Fysiognomi. Derimod er Axel Johansens
rutinerede Byprospekter efterhaanden blevet saa stereotype,
at de har tilsat al malerisk Fornemmelse.
Hos Binger i Palægade har en Række unge Kunstnere
haft skiftende Udstillinger: Kay Pihl, Niels Hyhn, Axel
Skjelborg, Henry Mumm, Harald Heiring og Flemming
Bergsøe. Kay Pihl, Niels Hyhn og Axel Skjelborg er tre af
Efteraarsudstillingens talentfulde Kunstnere, der er i fortsat
Udvikling. Det samme gælder Henry Mumm, som er knap
saa produktiv, men som i sine følsomme Opstillinger er en
fin Malerbegavelse.
Harald Heiring de-
buterede i sin Tid
som Vidunderbarn
paa Efteraarsudstil-
lingen. Til alt Held
har Heiring vist at
have mere Stof i sig
end til blot at være
Vidunderbarn og er
klogt gaaet i Dybden,
hvor en for tidlig dre-
ven Virtuositet let
kunde have bragt
ham ud af Bane. Og-
saa paa Udstillingen
i Vinter viste Heiring,
athan arbejder stærkt
og støt med Proble-
merne og stadig vin-
der nyt Land. — Flemming Bergsøes Udstilling er antagelig
endnu aaben, medens disse Linier skrives. Den unge Kunst-
ner, der i sine første Arbejder viste sig som en ivrig Beun-
drer af Købkes Arbejder, er efter Rejser til Paris blevet
Sisleys og Pisarros Elev. Især i Billederne fra Place St.
Sulpice og Boulevarderne har Bergsøe faaet langt større
Friskhed og Farveglæde i sine Arbejder.
I Kina- og Japangaarden er det ligesom hos Binger Ung-
dommen, der holder til. Frede Bennike hører til den ny
Ungdom, der lader haant om de store Gestus og de vold-
somme Akkorder. Ikke engang Siciliens Sol og Middelhavets
Blaa har faaet det til at svimle for ham. Med stille Glæde
har han fæstnet Positanos terrasseformede Bjerge paa Lær-
redet i blide nænsomme Farver. Lidt mere Varme og lidt
mere Fandenivoldskhed kunde man ønske Bennike, men han
skal nok vinde frem med sit sagtmodige ærlige Arbejde. —
Efter Bennike fulgte hans polare Modsætning, Tegneren og
Grafikeren Gitz Johansen. Baade som Tegner og Grafiker
har Gitz Johansen arbejdet flittigt om end med meget for-
skellige Resultater. Paa hans forrige Udstilling af Træsnit
hos Tryde paa Østergade, havde han i betydelig Grad be-
friet sig for den Manér, der tyngede og skæmmede hans
første Arbejder. Gitz Johansen har altid haft meget paa
Hjerte, og meget ofte saa meget, at den kunstneriske Smag
og Beherskelse glipper. Udstillingen i Kinagaarden gav Prø-
ver paa hans forskellige Maal og Midler. Det er stadig som
Træskærer og Tegner, at han opnaar de bedste Resultater.
Helge Jensen har besøgt Kunstboden i Hyskenstræde hele
to Gange i Vinterens Løb med Udstillinger. Første Gang
var det som Maler — anden Gang som Keramiker. I begge
Egenskaber gælder det for Helge Jensen, at han har en bred
formende Evne, men er knap saa kræsen som Kolorist. Som
dekorerende Keramiker kan han blive lidt tynd i Stoffet,
men i sine bedste Arbejder faar han de skarpe, emailleagtige
Farver til at lyse med en vis festlig Glans, der harmonerer
med de noget “overdaadige” Former, som han foretrækker.
Kunst for Varer, der nu er flyttet til nye Lokaler i Ny
Vestergade 12, er begyndt at afholde Separatudstillinger.
Billedhuggeren Johannes Hansen har i disse Dage indledet
den nye Æra med en
retrospektiv Udstil-
ling af overvejende
mindre Arbejder.
Johannes Hansen
vakte tidlig Opmærk-
somhed og Anerken-
delse. Kun et Par og
tyve Aar gammel fik
han Marmorgruppen
“Mand og Kvinde”
solgt til Statens Mu-
seum for Kunst. Det
var ogsaa en bemær-
kelsesværdig Debut. I
enTid,hvor Kai Niel-
sens frodige Form-
glæde var afløst af
en østerlandsk Stram-
hed og Stilbetoning,
var denne yndefulde Idylgruppe et med Thorvaldsens Aand
og Formudtryk saa afgjort beslægtet Arbejde, at man blev
helt forbløffet over denne reagerende Selvstændighed mod
Øjeblikkets kunstneriske Skønhedsideal. — En følsom naiv
Ynde er stadig Johannes Hansens Særkende som Kunstner.
Han kan forfalde til en vis Spinkelhed, der vel nok rum-
mer en Fare, men Kunstneren synes at være sig den bevidst
og er blevet kraftigere, mere viril i sine sidste Arbejder uden
dog at sætte sin Følsomhed eller Liniens Renhed til Side. Den-
ne Udstilling af væsentlig mindre Arbejder giver én absolut
Lyst til at se Kunstneren gaa i Gang med en stor Opgave.
Fem unge Islændere har ogsaa fundet Vej ud til Kina-
gaarden paa Vesterbrogade. De er saa væsensforskellige, at
der absolut ikke er andet, der binder dem sammen, end at
de er Islændere. Det er de fire Malere, Asgeir Bjarnthors-
son, Jon Engelberts, Gunnlaugur Scheving, Larus Ingolfsson
og den purunge Billedhugger Sigurjon Olafsson, der nylig
fik Akademiets lille Guldmedalje for en kraftig formet,
nøgen Mandsfigur. Her paa Udstillingen har han kun nogle
meget famlende og svagt modellerede Portrætbuster og en
frejdig ung Arbejder, der aabenbart er af en senere Dato.
Jon Engelberts Modelstudier i Akvarel var talentfulde,
men meget paavirkede af Rodin. Og koloristisk staar han
svagt i sine Landskaber. Paa dette Omraade var Gunnlaugur
Scheving langt den bedste. Her var deciderede Evner, som
bør opdyrkes og udvikles. Ret almindelige var derimod La-
rus Ingolfssons Kostume-Tegninger og Dekorationsskitser.
Kaj Borchsenius.
63
Højbroplads — der i sine Dyrebilleder har fundet sig et
naturligt og frejdigt Fysiognomi. Derimod er Axel Johansens
rutinerede Byprospekter efterhaanden blevet saa stereotype,
at de har tilsat al malerisk Fornemmelse.
Hos Binger i Palægade har en Række unge Kunstnere
haft skiftende Udstillinger: Kay Pihl, Niels Hyhn, Axel
Skjelborg, Henry Mumm, Harald Heiring og Flemming
Bergsøe. Kay Pihl, Niels Hyhn og Axel Skjelborg er tre af
Efteraarsudstillingens talentfulde Kunstnere, der er i fortsat
Udvikling. Det samme gælder Henry Mumm, som er knap
saa produktiv, men som i sine følsomme Opstillinger er en
fin Malerbegavelse.
Harald Heiring de-
buterede i sin Tid
som Vidunderbarn
paa Efteraarsudstil-
lingen. Til alt Held
har Heiring vist at
have mere Stof i sig
end til blot at være
Vidunderbarn og er
klogt gaaet i Dybden,
hvor en for tidlig dre-
ven Virtuositet let
kunde have bragt
ham ud af Bane. Og-
saa paa Udstillingen
i Vinter viste Heiring,
athan arbejder stærkt
og støt med Proble-
merne og stadig vin-
der nyt Land. — Flemming Bergsøes Udstilling er antagelig
endnu aaben, medens disse Linier skrives. Den unge Kunst-
ner, der i sine første Arbejder viste sig som en ivrig Beun-
drer af Købkes Arbejder, er efter Rejser til Paris blevet
Sisleys og Pisarros Elev. Især i Billederne fra Place St.
Sulpice og Boulevarderne har Bergsøe faaet langt større
Friskhed og Farveglæde i sine Arbejder.
I Kina- og Japangaarden er det ligesom hos Binger Ung-
dommen, der holder til. Frede Bennike hører til den ny
Ungdom, der lader haant om de store Gestus og de vold-
somme Akkorder. Ikke engang Siciliens Sol og Middelhavets
Blaa har faaet det til at svimle for ham. Med stille Glæde
har han fæstnet Positanos terrasseformede Bjerge paa Lær-
redet i blide nænsomme Farver. Lidt mere Varme og lidt
mere Fandenivoldskhed kunde man ønske Bennike, men han
skal nok vinde frem med sit sagtmodige ærlige Arbejde. —
Efter Bennike fulgte hans polare Modsætning, Tegneren og
Grafikeren Gitz Johansen. Baade som Tegner og Grafiker
har Gitz Johansen arbejdet flittigt om end med meget for-
skellige Resultater. Paa hans forrige Udstilling af Træsnit
hos Tryde paa Østergade, havde han i betydelig Grad be-
friet sig for den Manér, der tyngede og skæmmede hans
første Arbejder. Gitz Johansen har altid haft meget paa
Hjerte, og meget ofte saa meget, at den kunstneriske Smag
og Beherskelse glipper. Udstillingen i Kinagaarden gav Prø-
ver paa hans forskellige Maal og Midler. Det er stadig som
Træskærer og Tegner, at han opnaar de bedste Resultater.
Helge Jensen har besøgt Kunstboden i Hyskenstræde hele
to Gange i Vinterens Løb med Udstillinger. Første Gang
var det som Maler — anden Gang som Keramiker. I begge
Egenskaber gælder det for Helge Jensen, at han har en bred
formende Evne, men er knap saa kræsen som Kolorist. Som
dekorerende Keramiker kan han blive lidt tynd i Stoffet,
men i sine bedste Arbejder faar han de skarpe, emailleagtige
Farver til at lyse med en vis festlig Glans, der harmonerer
med de noget “overdaadige” Former, som han foretrækker.
Kunst for Varer, der nu er flyttet til nye Lokaler i Ny
Vestergade 12, er begyndt at afholde Separatudstillinger.
Billedhuggeren Johannes Hansen har i disse Dage indledet
den nye Æra med en
retrospektiv Udstil-
ling af overvejende
mindre Arbejder.
Johannes Hansen
vakte tidlig Opmærk-
somhed og Anerken-
delse. Kun et Par og
tyve Aar gammel fik
han Marmorgruppen
“Mand og Kvinde”
solgt til Statens Mu-
seum for Kunst. Det
var ogsaa en bemær-
kelsesværdig Debut. I
enTid,hvor Kai Niel-
sens frodige Form-
glæde var afløst af
en østerlandsk Stram-
hed og Stilbetoning,
var denne yndefulde Idylgruppe et med Thorvaldsens Aand
og Formudtryk saa afgjort beslægtet Arbejde, at man blev
helt forbløffet over denne reagerende Selvstændighed mod
Øjeblikkets kunstneriske Skønhedsideal. — En følsom naiv
Ynde er stadig Johannes Hansens Særkende som Kunstner.
Han kan forfalde til en vis Spinkelhed, der vel nok rum-
mer en Fare, men Kunstneren synes at være sig den bevidst
og er blevet kraftigere, mere viril i sine sidste Arbejder uden
dog at sætte sin Følsomhed eller Liniens Renhed til Side. Den-
ne Udstilling af væsentlig mindre Arbejder giver én absolut
Lyst til at se Kunstneren gaa i Gang med en stor Opgave.
Fem unge Islændere har ogsaa fundet Vej ud til Kina-
gaarden paa Vesterbrogade. De er saa væsensforskellige, at
der absolut ikke er andet, der binder dem sammen, end at
de er Islændere. Det er de fire Malere, Asgeir Bjarnthors-
son, Jon Engelberts, Gunnlaugur Scheving, Larus Ingolfsson
og den purunge Billedhugger Sigurjon Olafsson, der nylig
fik Akademiets lille Guldmedalje for en kraftig formet,
nøgen Mandsfigur. Her paa Udstillingen har han kun nogle
meget famlende og svagt modellerede Portrætbuster og en
frejdig ung Arbejder, der aabenbart er af en senere Dato.
Jon Engelberts Modelstudier i Akvarel var talentfulde,
men meget paavirkede af Rodin. Og koloristisk staar han
svagt i sine Landskaber. Paa dette Omraade var Gunnlaugur
Scheving langt den bedste. Her var deciderede Evner, som
bør opdyrkes og udvikles. Ret almindelige var derimod La-
rus Ingolfssons Kostume-Tegninger og Dekorationsskitser.
Kaj Borchsenius.
63