DOI Artikel:
Pander, Arist: Udstillinger i Belgien og Tyskland, II
DOI Seite / Zitierlink: https://doi.org/10.11588/diglit.48052#0220
Ogsaa i Eutin udfoldede Tischbein en mangesidig og
yderst frugtbar Virksomhed. Først og fremmest efterkom
han flittig sine Forpligtelser som Hofportrætmaler (Por-
trætterne af Hertug Peter, Nr. 401; af Prinsesse Adelheid,
Nr. 403 og m. a.), men samtidig opstod tillige nogle fortrin-
lige borgerlige Portrætter, f. Eks. af Læreren Ch. D. West-
phalen (Nr. 395) og af
Fru Bach (Nr. 404 b).
Som sædvanlig staar hel-
ler ikke her den kolo-
ristiske Behandling paa
Højde med Hovedernes
Modellering. En snæver
Gruppe indenfor hans
Portrætter danner Fami-
liebillederne, der er ud-
ført med en inderlig
Varme. Iblandt disse bør
særlig nævnes det store
Portræt af Datteren An-
gelika (Hamburg), et Ar-
bejde, som synes at være
inspireret af Ph. O. Run-
ges romantiske Indstil-
ling.
Man gør sikkert Tisch-
bein Uret ved stadig paa-
ny at fælde en nedsæt-
tende Dom over hans store Historie- og Figurkompositioner,
som f. Eks. “Hektors Afsked“ (1812, Nr. 393) eller “Her-
mann og Thusnelda" (1822, Nr. 412). Det skal indrøm-
mes, at de nu om Stunder virker tomt og livløst, og dog
ved vi, at deres monumentale Holdning og koloristiske
Enkelthed til Trods for alle Haardheder har udløst helt
andre Følelser hos Kunst-
nerens Samtidige.
En særlig Interesse
knytter sig til en Række
Billeder, i hvilke Tisch-
bein har fremstillet for-
skellige idylliske Emner
(fra 1819-20, dog stam-
mer Udkastene til en-
kelte af dem allerede fra
80-erne af det 18. Aar-
hundrede). Der sigtes til
hans kendte “Idyller”
paa Slottet i Oldenburg,
hvor der af denne Serie
findes 43 smaa Scener og
et stort Landskab (Pendanten til dette er ikke, som man en
Tid lang havde ment, forsvundet, men findes i Kunsthallen
i Hamburg, Nr. 570, jfr. Katalog, 3. Udg., 1930, S. 171).
Denne Billedrække bestaar af en mærkelig Blanding af Scener
fra alskens Omraader, baade fra den antikke Mytologi, fra
Dyreverden og fra Planternes Rige; nogle af Idyllerne har
endda et rent dekorativt Præg og synes at være direkte
paavirket af pompeijanske Forbilleder. Dette brogede Ind-
hold taler for, at der for denne Serie næppe ligger en fælles
Idé til Grund, hvad der gentagne Gange er blevet hævdet
af forskellige tyske Forskere. Man faar nærmest Indtrykket
af, at Kunstneren oprindelig ved Hjælp af sin Pensel kun
har villet levendegøre en Række tilfældige Indskydelser og
Iagttagelser; det skyldes utvivlsomt Goethes og muligvis
Ph. O. Runges Indflydelse, at Tischbein senere hen mente
at maatte finde en fælles
Ledetraad til denne Frem-
stilling af løseligt sammen-
knyttede Tanker. I hvert
Fald: saaledes som Idyl-
lerne fremtræder nu, d.v.s.
ophængt efter tilfældige
Principper paa den saa-
kaldte „Homersals“ hvide
Væg, volder ikke alene
deres Tydning noget Be-
svær, men ogsaa det æste-
tiske Indtryk er lidet til-
fredsstillende; maaske
vilde de derimod gøre sig
smukt gældende i en lille
hyggelig Stue med Em-
pireudstyr (jfr.: Die Idyl-
len "Wilhelm Tischbeins.
Særtryk af „Schiinemanns
Monatshefte“, Bremen,
Juni 1929). Selvom disse
Billeders kunstneriske Værdi er ret problematisk, tilkommer
der dem til Gengæld en ikke uvæsentlig kunsthistorisk
Betydning, idet de viser, hvor meget selve Romantikken i
Grunden har ladet sig tilskynde af antikke Motiver. Som
Romantiker har Tischbein i Virkeligheden været en Fore-
gangsmand saavel for C. D. Friedrich og C. C. Dahl som
for Schwind, Bøcklin og
Thoma.
Tischbein er gaaet den
lange tornerige Vej, der
førte fra Rokokoens tra-
ditionsbundne Hofkul-
tur gennem Klassicis-
mens nivellerende Ten-
denser til Romantikkens
frisindede Borgerlighed;
hans ukuelige Trang til
at træde i et dybere For-
hold til Naturen kom
til at tage Kampen op
med den genopstaaende
klassiske Retning, som
truede med at udbrænde ham; vel slap han atter ud af dens
dragende Favntag, men han var ikke Personlighed nok
til paa Tomten at rejse noget positivt nyt; derfor maatte
han nøjes med at prøve sig frem for derved at indsamle
et Fond af kunstneriske Erfaringer, der senere skulde
komme andre til gode.
Vi har bragt en saa udførlig Gennemgang, fordi der efter
den ulykkelige Brandkatastrofe i Miinchen næppe foreløbig
afholdes saa store sammenbragte Udstillinger. Arist Pander.
W. Tischbein: Landskabsstudie (Nr. 185).
120
yderst frugtbar Virksomhed. Først og fremmest efterkom
han flittig sine Forpligtelser som Hofportrætmaler (Por-
trætterne af Hertug Peter, Nr. 401; af Prinsesse Adelheid,
Nr. 403 og m. a.), men samtidig opstod tillige nogle fortrin-
lige borgerlige Portrætter, f. Eks. af Læreren Ch. D. West-
phalen (Nr. 395) og af
Fru Bach (Nr. 404 b).
Som sædvanlig staar hel-
ler ikke her den kolo-
ristiske Behandling paa
Højde med Hovedernes
Modellering. En snæver
Gruppe indenfor hans
Portrætter danner Fami-
liebillederne, der er ud-
ført med en inderlig
Varme. Iblandt disse bør
særlig nævnes det store
Portræt af Datteren An-
gelika (Hamburg), et Ar-
bejde, som synes at være
inspireret af Ph. O. Run-
ges romantiske Indstil-
ling.
Man gør sikkert Tisch-
bein Uret ved stadig paa-
ny at fælde en nedsæt-
tende Dom over hans store Historie- og Figurkompositioner,
som f. Eks. “Hektors Afsked“ (1812, Nr. 393) eller “Her-
mann og Thusnelda" (1822, Nr. 412). Det skal indrøm-
mes, at de nu om Stunder virker tomt og livløst, og dog
ved vi, at deres monumentale Holdning og koloristiske
Enkelthed til Trods for alle Haardheder har udløst helt
andre Følelser hos Kunst-
nerens Samtidige.
En særlig Interesse
knytter sig til en Række
Billeder, i hvilke Tisch-
bein har fremstillet for-
skellige idylliske Emner
(fra 1819-20, dog stam-
mer Udkastene til en-
kelte af dem allerede fra
80-erne af det 18. Aar-
hundrede). Der sigtes til
hans kendte “Idyller”
paa Slottet i Oldenburg,
hvor der af denne Serie
findes 43 smaa Scener og
et stort Landskab (Pendanten til dette er ikke, som man en
Tid lang havde ment, forsvundet, men findes i Kunsthallen
i Hamburg, Nr. 570, jfr. Katalog, 3. Udg., 1930, S. 171).
Denne Billedrække bestaar af en mærkelig Blanding af Scener
fra alskens Omraader, baade fra den antikke Mytologi, fra
Dyreverden og fra Planternes Rige; nogle af Idyllerne har
endda et rent dekorativt Præg og synes at være direkte
paavirket af pompeijanske Forbilleder. Dette brogede Ind-
hold taler for, at der for denne Serie næppe ligger en fælles
Idé til Grund, hvad der gentagne Gange er blevet hævdet
af forskellige tyske Forskere. Man faar nærmest Indtrykket
af, at Kunstneren oprindelig ved Hjælp af sin Pensel kun
har villet levendegøre en Række tilfældige Indskydelser og
Iagttagelser; det skyldes utvivlsomt Goethes og muligvis
Ph. O. Runges Indflydelse, at Tischbein senere hen mente
at maatte finde en fælles
Ledetraad til denne Frem-
stilling af løseligt sammen-
knyttede Tanker. I hvert
Fald: saaledes som Idyl-
lerne fremtræder nu, d.v.s.
ophængt efter tilfældige
Principper paa den saa-
kaldte „Homersals“ hvide
Væg, volder ikke alene
deres Tydning noget Be-
svær, men ogsaa det æste-
tiske Indtryk er lidet til-
fredsstillende; maaske
vilde de derimod gøre sig
smukt gældende i en lille
hyggelig Stue med Em-
pireudstyr (jfr.: Die Idyl-
len "Wilhelm Tischbeins.
Særtryk af „Schiinemanns
Monatshefte“, Bremen,
Juni 1929). Selvom disse
Billeders kunstneriske Værdi er ret problematisk, tilkommer
der dem til Gengæld en ikke uvæsentlig kunsthistorisk
Betydning, idet de viser, hvor meget selve Romantikken i
Grunden har ladet sig tilskynde af antikke Motiver. Som
Romantiker har Tischbein i Virkeligheden været en Fore-
gangsmand saavel for C. D. Friedrich og C. C. Dahl som
for Schwind, Bøcklin og
Thoma.
Tischbein er gaaet den
lange tornerige Vej, der
førte fra Rokokoens tra-
ditionsbundne Hofkul-
tur gennem Klassicis-
mens nivellerende Ten-
denser til Romantikkens
frisindede Borgerlighed;
hans ukuelige Trang til
at træde i et dybere For-
hold til Naturen kom
til at tage Kampen op
med den genopstaaende
klassiske Retning, som
truede med at udbrænde ham; vel slap han atter ud af dens
dragende Favntag, men han var ikke Personlighed nok
til paa Tomten at rejse noget positivt nyt; derfor maatte
han nøjes med at prøve sig frem for derved at indsamle
et Fond af kunstneriske Erfaringer, der senere skulde
komme andre til gode.
Vi har bragt en saa udførlig Gennemgang, fordi der efter
den ulykkelige Brandkatastrofe i Miinchen næppe foreløbig
afholdes saa store sammenbragte Udstillinger. Arist Pander.
W. Tischbein: Landskabsstudie (Nr. 185).
120