Samleren: kunsttidsskrift (8.1931)

Anders Zorn: E. Renan. Radering.

C. G. BOERNER, leipzig, c. i
2 6 Universitaetsstr. 2 6
sælger ved Auktion fra
4.-6. NOVEMBER 1931:

Graphik af førende Kunstnere fra det XIX Aarh.
CARL SACHS’ SAMLING: Franske, engelske og tyske Mestre.
Skandinaviske Kunstnere. Haandtegninger.
★
Gammelnederlandske, mest hollandske Mestres
Haandt e gni n gs saml ing af Dr. Cornelis Hofstede de Groot’s
Efterladenskaber.
★
Graphik af gamle Mestre fra det 15.—17. Aarh.
★
KATALOGERNES PRIS:
Nr. 173 (Gammel Graphik) og Nr. 174 (Grafik fra det 19. Aarh. å 3 R. Mark;
Nr. 175 (Haandtegningssamling Hofstede de Groot) 4 R. Mark.


DE MO NN AI ES GRECQUES ET RO-
MAIN ES - MONN AI ES ET MED AI L-
LES DE LA RENAISSANCE ------ -

Objets de Fouille de Premier Ordre
MARBRES - BRONZES - TERRECUITES - BIJOUX
VASES PEINTS- PIERRES GRAVÉES

Objets Importants du Moyenage et de la
Renaissance.
PAGES ET MANUSCRITS ILLU MIN ÉS-
OBJETS PERSANS — TABLEAUX

ARS CLASSICA,S.A.genéve
(SUISSE)
(Dr. Jacob Hirsch, Président)
31 Quai du Mont Blåne
Dr. Jacob Hirsch, Inc. New York, City
30 West 54th Street.

som i sig selv dog kan forsvares som Forsøg paa at løfte
en større Opgave), grupperer en Række »Studier«, der
synes frembragte alene af Hensyn til Numrets Iscenesæt-
telse, og formodentlig har set et taalmodigt Dagslys efter
Hovedværket, gør det for det første vel ikke Forbilledet,
William Scharff’s »Mosekonen brygger«, bedre, men mar-
kerer dog særdeles tydeligt, hvad der er ærlig Stræben og
hvad Gøgl; men det er dernæst et Slag i Ansigtet paa de
Kunstnere, der baade af indre Overbevisning og en trælsom
Livskamps Krav søger at faa Publikum i Tale med alvor-
ligt ment Arbejde. Det er muligt, den unge Kunstner er
særdeles fingernem og forhaabentlig kan han lave nogle
Stykker af den Slags Studier i Timen, men det er en Fær-
dighed, der nærmere kvalificerer til Engagement i et om-
rejsende Teltcirkus, end til at beslaglægge Vægplads paa
en Kunstudstilling.
Grafisk Kunstnersamfund aabnede under levende Til-
strømning af Publikum i Midten af Oktober en Udstilling
paa Akademiet af Medlemmernes og Elevernes Arbejder
fra det sidste Aar.
Interessen er for saa vidt berettiget. Her er en Indsats
af Begejstring, Ihærdighed og ikke saa lidt Dygtighed.
Naar Helhedsindtrykket alligevel ikke er fuldt tilfredsstil-
lende skyldes det alene Savnet af virkelig Personlighed.
Bevares, her er Ansigter nok, ogsaa udpræget markante
Fysiognomier; men desto mere man ser paa dem, desto
mere fremmede bliver de én. D. v. s. man husker jo nok
det Træk fra Prag, den Linie fra Miinchen, den Aandfuld-

hed fra Paris, man vandrer hele Kontinentet rundt og
savner tilsidst kun en eneste Station, man ganske vist er
ubeskeden nok til at finde væsentlig — Danmark.
Det var netop den saa foragtede Carl Blochs væsentligste
Styrke som Raderer, at han (i Modsætning til i sit Maleri)
var saa udpræget dansk, at man allerede endnu, mens hans
Stjerne ikke helt var forsvundet under Horisonten, med
megen Malice sagde, at han ganske vist kopierede Rem-
brandt, men at det var i beskedent dansk Format. Spotten
var ilde anbragt, som det jo netop var hans eneste Beret-
tigelse — at kopiere Rembrandt paa nogen som helst anden
Maade vilde da virkelig for en dansk Kunstner have været
noget Skaberi, rent bortset fra det formaalsløse. Men det er
jo netop det, man gør nu og næsten mere ondartet. Man
tværer med Djævlens Vold og Magt dansk Aand ud i
fransk Litografi, belgisk Træsnit og tyske Radernaale. Man
synger efter fattig Evne sin Internationale og glemmer selv
en saa banal Sandhed, at det eneste i Kunsten, der ejer
blivende Værdi, er Individualitet, ikke Uniformering. Der-
for kan vi meget godt betragte Kunsten og Verden som
et stort, fælles Samfund, men hvert Hjem her indenfor
maa rigtignok præges af sin egen Luft, sin egen Op-
dragelse og Kultur, ellers gaar Hjemmet simpelthen fløjten.
Det er trist for den megen unge Dygtighed, men skifter
Førerne ikke Signaler og lægger Vægten paa først og
fremmest grundig at afmærke dansk Farvand, før man
staar ud paa de vilde Vover, vil kommende Slægtled næppe
vurdere vor Tids grafiske Kortlægning til Værdien af det
Papir den er gjort paa. Samleren.