Samleren: kunsttidsskrift (8.1931)

af Lahde selv, med Støtte af etaf Senn toucheret Prøvetryk,
eller, for mindre vigtige Tings Vedkommende, tonet af
Truslev. Denne Proces kalder Lahde at “udarbejde” Stikket,
og her ynder han at sammenblande alle mulige Va-
riationer af Kobberstiktekniken til et ret uma-
lerisk Hele, hvorefter det færdigtrykti
Stik gaar til næste Behandling — Ko-
loreringen. — Ved denne indvikled
ukunstneriske Proces forflygtiges
selvfølgelig det kunstneriske An-
svar, der ene overtages af Forret-
ningen — Udgiveren, hvorfor
Kunstneren ikke nævnes paa
Bladet (se Weilback Side 13).
Gør et af Leddene i Kæden sig
udtilbens vil han kunne erstat-
tes af en anden, og Kontinuer-
ligheden er opretholdt. At der
maa opretholdes gensidig Tavs-
hed om disse Spørgsmaal er
givet, og herfra stammer Lahdes
Fortielse om Originalarbejder,
Studier, Prøvestik og færdige Stik.
For den dygtige Senn maa et
saadant Samarbejde have været util-
fredsstillende og flere ufærdige Stik
giver os et lille Fingerpeg om Samarbej-
dets Ophør omkring Banqucrotaaret 1813.
Lahde tog sin Hemmelighed med sig i
Graven, end ikke efter hans Død giver Døds-
boets Auktionskatalog i 1834 Oplysning om
disse Tings Oprindelse. Den, der har affattet Kataloget, har
ikke lidt paa sin Samvittighed overfor Kunsthistorien, Kilde,
som det har været for den senere Forskning ; man maa for
hansSaligheds
Skyld haabe,
at han har
handlet efter
bedste Over-
bevisning,idet
han har delt
de omhandle-
de Bombarde-
mentsbilleders
Efterladenska-
ber i tvende
Grupper: For-
arbejder,Olie-
billeder og
Vandfarvebil-
leder, i een
Gruppe: Prø-
vetrykkene og
defærdigeStik
i en anden-
Gruppe, saa-
ledes at den
første tilføres
Eckersbergs

Konto, den anden Gruppe Lahdes. Billedernes primus
motor eksisterer paa dette Tidspunkt ikke mere. — — —
— Vi har tidligere i Samleren afkræftet flere af disse falske
Signaturer til Fordel for Senn. “Templet” i Fre-
deriksberg Have, der omtaltes i September-
numret, hører til de nævnte, der i Auk-
tionskataloget staar for henholdsvis
Eckersbergs og Lahdes Navn, og vi
skal ogsaa denne Gang fremdrag*
et Eksempel taget fra samme Kilde.
Det er den her gengivne Zahlkam-
merport, der danner Ramme om
Billedet af Holmens Kirke. Det
er ligesom “Templet” signeret
med et “E” og Aarstallet 1809,
og atter her kan vi henholde
os til “Militair Rescripter”, der
oplyser os om, at de Støvletter,
som Soldaten i Forgrunden til-
højre bærer, anlægges i Midten
af December 1809, og da de
graa Bukser, som han ogsaa
bærer, ligeledes anlægges 1810—
11, kan Billedet tidligst være ma-
let Sommeren 1811, da Eckersberg
forlængst var i Paris; og endda har
vi Grund til at formode, at det er
malet Sommeren 1812 eller 1 3, da vedføjed
Prøvetryk af Senn ifølge de Forandringer,
der er sket med Soldatens Paaklædning,
angiver Tiden efter 29. April 1813, da der
indførtes en Chakot, lavere i Pullen, men bredere foroven,
uden Fjerbusk og med Messingkindkæde. Officererne i Bag-
grunden, der nu er uden Epauletter og Skærf, er beteg-
nende for Si-
tuationenmel-
lem 1812 og
1816. — Ka-
talogets Paa-
stand, om at
dette Liniestik
skulde være af
Lahde, behø-
ver vist ingen
Kommentarer,
men for de af
Læserne, der
ikke nøjere
kender de
to Kunstneres
Streg og Ud-
tryksform,har
vi her gengi-
vet to Stik
hørende til en
SerieKrigsbil-
leder fra Aa-
ret 1805. —
—Vi nævnede

Lahde, stukket af S en 11.



En Russers modige Kamp med 4 Franskmænd. Kobberstik af Senn fra i8oj.

170