Samleren: kunsttidsskrift (5.1928)

Udstillingsrum lod os ikke i Tvivl om, at det her drejer
sig om en afgjort betydelig og fintfølende Kunstnernatur,
som forstaar baade at fængsle og at interessere sine Med-
mennesker. Men tillige — og navnlig efter en gentagen
Rundgang gennem Salene — blev man grebet af en Slags
Raadvildhed, idet man studsede ved Tanken om de næ-
sten uoverkommelige Vanskeligheder ved at bringe alle de
forskelligartede Manifestationer af denne efter alle tænke-
lige Udtryksmuligheder søgende og spejdende Kunstner
ind under en og samme Generalnævner. Ligesom i et Ka-
lejdoskop genspejler sig i
mange af Giersings Bille-
der, særlig fra hans sidste
Tid, de skiftende Kunst-
strømninger lige fra Impres-
sionismen til Ekspressionis-
men, dog fortolket af en
stærkt personlighedspræget
dansk Kunstner.
Tager man hans kunstne-
riske Produktion som Hel-
hed, vil man opdage, at den
frembyder et typisk Eksem-
pel paa den ovenfor antydede
Modstrid mellem den mod-
nende Kunstners personlige
Intentioner og Paavirknin-
gen fra de nivellerende in-
ternationale — især franske
— Kunstretningers Side —
en Modstrid, som Gang paa
Gang, navnlig i de seneste
Aar, fremskynder Tempoet
i hans Udvikling og incite-
rer ham til en undertiden li-
gefrem febrilsk Virksom-
hed. Hvilken lang Vej har
han ikke gennemløbet f.
Eks. fra det fine, næsten
gammeldags opfattede Por-
træt af Fru Ellen Roede (Nr. 28) til den læsende Dame i
gul Kjole (Nr. 326), hvor Billedets Ordning og Rytme
synes udelukkende at bero paa den lapidare Farve!
Med fuld Føje henleder Leo Swane Opmærksomheden
paa Giersings Ungdomsbilleder fra Slutningen af 90-erne
og Begyndelsen af det 20. Aarhundrede. De viser os ikke
alene hans fine Farvesyn, som Katalogets Udgiver frem-
hæver, men ogsaa i hvor høj en Grad den senere saa me-
get europæisk paavirkede Kunstner bunder i den gamle
danske Tradition baade med Hensyn til Malemaade og
Farveholdning.
I en helt anden Skikkelse fremtræder Giersing efter sit
Pariserophold i 1906/07: det udmærket konciperede Por-
træt af Faderen (Nr. 59), Damen med det røde Shawl
(Nr. 53) og en Del andre Figurbilleder aflægger et tyde-
ligt Vidnesbyrd om Paavirkningen af Neo-Impressionister-
ne (Pointillisterne) og Gauguin, medens Paris’ Dom (Nr.
83) røber et umiskendeligt Kendskab til Matisse. Men alle-
rede i denne tidlige Epoke, d. v. s. i Aarene 1907—09,
lægger man Mærke til de bærende Faktorer i hans Kunst,

som først i det næste Afsnit af hans Virksomhed (1912—•
1916) opnaar det yderste med Hensyn til Intensiteten, for
senere hen delvis at blive slugt af de mangfoldige, ingen-
lunde altid forgæves Forsøg paa at naa frem til en monu-
mental Stil. En urokkelig Fasthed i Billedernes Opbygning
og en ligesaa sikker Sans for Figurernes Placering inden-
for det disponible Rum hører til de kunstneriske Ejendom-
meligheder, som man er nødt til at beundre allerede hos
den 26-aarige Giersing. Hvor mageligt og sikkert sid-
der ikke Faderen i Lænestolen! Ogsaa en overraskende
Modtagelighed for Farve-
indtryk og deres Gengivelse
i de fineste Nuancer gør sig
gældende allerede paa dette
tidlige Tidspunkt; Profilbil-
ledet af en læsende lille Pi-
ge (Nr. 52), Damen med
det røde Shawl (Nr. 53) el-
ler den liggende Model (Nr.
72) — det sidstnævnte Bil-
lede er forresten ikke saa
helt heldigt i Tegningen —
giver et lovende Indtryk af
hans Farvesans.
I de næste Aar, som nær-
mest maa anses som en for-
beredende Optakt til hans
»grønne« Periode, er Gier-
sing optaget af alle mulige
Studier, hvorved han bl. a.
paa Portrætkunstens Om-
raade viser en ypperlig For-
staaelse af en afkortet Gen-
givelse af den fremstilledes
karakteristiske Hovedtræk,
i Modsætning til hans sid-
ste Periode, under hvilken
han mangen Gang skødes-
løst negligerer Ansigtstræk-
kene. Tillige træder hans
Interesse for Landskabskunsten atter mere og mere i For-
grunden.
Det er saare vanskeligt at inddele en Kunstners Virk-
somhed i bestemte Perioder, fordi Grænserne er altfor fly-
dende. Dette gælder Giersing ligesom alle andre Kunst-
nere. Og dog er man fristet til at sammenfatte Tiden fra
1912—1916 under en bestemt Synsvinkel -— den grønne
Farves Prædominans. Denne Periode, som —• cum grano
salis — begynder med »Studenten« (1912) og afsluttes
med Billederne fra Sorø (1916), kan vel sagtens betegnes
som Kulminationspunktet i Giersings kunstneriske Virk-
somhed. Netop i dette Tidsafsnit — og ikke senere — op-
stod der en Række Arbejder, »der har det klassiskes Ka-
rakter og Værd«, som Leo Swane skriver i Indledningen
til Kataloget. Man gad vide, om ikke en hel Del Billeder
fra denne Periode, naar de blev fremvist paa en stor in-
ternational Udstilling, f. Eks. paa »Biennalen« i Venezia,
vilde overgaa mangt og meget, der nyder stor Anerken-
delse i Udlandet! Man maa søge længe for at finde Mage
til hans frodige og mættede — og dog paa den Tid meget


Dame med rødt Shawl. 1907. (122X92)

2