Universitätsbibliothek HeidelbergUniversitätsbibliothek Heidelberg
Metadaten

Samleren: kunsttidsskrift — 5.1928

DOI Heft:
Nr. 2 (Februar 1928)
DOI Artikel:
Pander, Arist: Udenlandsk Kunstlitteratur
DOI Seite / Zitierlink: 
https://doi.org/10.11588/diglit.31881#0049

DWork-Logo
Überblick
loading ...
Faksimile
0.5
1 cm
facsimile
Vollansicht
OCR-Volltext
UDENLANDSK KUNSTL

Der Cicerone. Halbmonatsschrift fur
Kunstler, Kunstfreunde und Sammler. Her-
ausgeber: Prof. Dr. Georg Biermann. Ver-
lag Klinkhardt & Biermann, Leipzig und
Berlin. Abonnementspris: 36 Mark franco
om Aaret.
Der findes to Slags Kunsttidsskrifter,
som begge har deres Eksistensberettigelse.
Mange af dem — deriblandt en Del af de
mest kendte — er først og fremmest en
Samling af grundige, kritisk underbyggede
Afhandlinger. De er uundværlige for Viden-
skabsmænd og et Faatal af alvorlige Kunst-
elskere, men de bidrager næppe synderlig
til at sprede Kendskab i videre Kredse om
Kunstens ældre og nyere Frembringelser.
Denne Opgave opfylder den anden Type af
Kunsttidsskrifter, hvis Formaal det er til-
lige at virke teoretisk belærende og prak-
tisk orienterende. En førende Stilling in-
denfor denne sidstnævnte Gruppe indtager
utvivlsomt »Der Cicerone«, som med det
indeværende Aar paabegynder sin 20. Aar-
gang. I nøje Overensstemmelse med de
ovenantydede Grundsætninger plejer hvert
Hefte at indeholde to omtrent lige store
Afdelinger. Fælles for begge — og deri
ligger et stort Fortrin fremfor en Del an-
dre Tidsskrifter — er Indholdets Aktuali-
tet. Medens der i den første Afdeling fin-
des kortfattede, ofte meget instruktive Af-
handlinger om alle mulige Emner paa de
bildende Kunsters Omraade, f. Eks. mono-
grafiske Essayer om enkelte Kunstnere og
deres Virksomhed, indgaaende Anmeldel-
ser af større Kunstudstillinger og betyd-
ningsfulde Auktioner, Oplysninger om vig-
tige Fund af forsvundne eller glemte Kunst-
værker o. lign., føres vi i »Ciceronens an-
den Afdeling ud paa selve Valpladsen af
de mangfoldige kunstneriske Begivenheder,
som sætter Fart og Liv i denne Gren af
den menneskelige Foretagsomhed. 1 en be-
stemt topografisk Anordning finder vi her
de fornødne Oplysninger om de vigtigste
Tildragelser i Museumsfolkenes møjsomme
Liv, om de tit meget interessante Forskyd-
ninger paa Kunstmarkedet (Prislister fra
de store Auktioner er vedlagte de fleste
Hefter), om de enkelte Kunstværkers ejen-
dommelige, næsten eventyrlige Vandreliv
eller om Nyhederne fra Kunstlitteraturens
vidtforgrenede Felt. Side om Side med
Tekstens brogede Mangfoldighed staar det
ypperlige Illustrationsmateriale, som vidner
om Udgivernes Bestræbelser for teknisk set
at naa saa højt som muligt og træffe det
skønsomste Udvalg af de Værker, der skal
reproduceres.
I Betragtning af de nævnte og andre
ikke nærmere omtalte Fortrin (bl. a. An-
noncematerialet) er det mig magtpaaliggen-
de at henlede det kunstinteresserede Publi-
kums Opmærksomhed paa »Cicerone«, som
i en sjælden Grad imødekommer de vigtig-
ste Krav, map nutildags er berettiget til
at stille ethvert Kunsttidsskrift af Rang.
Cronache d’Arte. Rivista bimestrale di-

retta da Francesco Malaguzzi Valeri, Bo-
logna. Forlag: Officine Grafiche Reggiane
i Reggio Emilia. Abonnementspris: 100
Lire franco om Aaret for udenlandske
Abonnenter.
Ser man bort fra Adolfo Venturi’s højt
ansete Organ »Arte«, er Kendskabet til
italienske Kunsttidsskrifter ikke videre stort
her i Landet. Dette er saa meget mere be-
klageligt, som de italienske Præstationer
paa dette Omraade staar fuldtud paa Høj-
de med mangt og meget, der udkommer
i Europas førende Lande. Man er her-
hjemme i al Almindelighed tilbøjelig til at
tro, at vor Viden om Italiens Kunst næ-
sten udelukkende hidrører fra ikke italien-
ske, navnlig tyske Lærdes Forskninger.
Ganske vist vilde det være uforsvarligt at
undervurdere disse betydningsfulde, ja
grundlæggende Undersøgelser, men ligesaa
uforsvarligt er det at overse den store Ind-
sats, som Italiens egne Kunsthistorikere
har gjort. At deres Arbejder kun kendes af
faa Kunstinteresserede udenfor Fagfolke-
nes lille Kreds ligger i, at italienske For-
skere som oftest offentliggør Resultaterne
af deres Studier i Tidsskrifter, som paa faa
Undtagelser nær (»Arte«, »Bollettino
d’Arte«, »Rassegna d’Arte« og maaske
»Dedalo« og »Emporium«) fører en altfor
tilbagetrukket Tilværelse og derfor næsten
aldrig naar ud over Landets Grænser. Hvor
mange kender mon saa udmærkede Tids-
skrifter som »Madonna Verona«, »Napoli
Nobilissima«, »Rassegna Marchigiana« og
andre, der til Dels desværre allerede har
ophørt at udkomme? Og er vi ærlige over
for os selv, maa vi indrømme, at det sam-
me ogsaa gælder et af de bedste italienske
Kunsttidsskrifter, som heldigvis ikke endnu
(i sin 5. Aargang!) har været nødt til at
begaa Selvmord. Jeg sigter til »Cronache
d’Arte«, som udgives af Direktøren for
Malerisamlingen i Bologna, Prof. Dr. Fran-
cesco Malaguzzi Valeri — en af de førende
Skikkelser indenfor den italienske Muse-
umsverden.
Ser man Oversigten over Tidsskriftets
Medarbejdere igennem, mangler der næppe
et Navn af Betydning. Er dette i og for
sig en tilstrækkelig Anbefaling for »Cro-
nache d’Arte«, saa bestyrker Indholdsfor-
tegnelsen over de fire foreliggende Aar-
gange i høj Grad vor Tillid til Tidsskrif-
tets solide Hensigter. Selvom dets Interesse
i første Række gælder den hjemlige Pro-
vins Emilia’s Kunstskatte, vilde det være
uberettiget derfor at bedømme det ud fra
en lokalhistorisk Synsvinkel. I Virkelighe-
den spænder Tidsskriftet betydeligt videre
og giver Plads for ethvert Bidrag vedrø-
rende den nord- og mellemitalienske Kunst,
som paa en eller anden Maade staar i For-
bindelse med Kunstforholdene i Trekan-
ten mellem Apenninerne, Po-Floden og
Adriaterhavet.
En fremskudt Stilling blandt Afhandlin-
gerne indtager Malaguzzi Valeri’s mange
Redegørelser for det store, nu i Hoved-

ITTERATUR
sagen afsluttede Reorganisationsarbejde i
de vigtigste Provinsmuseer. Hans Gennem-
gang af de enkelte Samlinger er saa meget
mere uundværlig ved Studiet af de paagæl-
dende Provinsers Kunst, som de færreste
Museer endnu ejer nøjagtige Fortegnel-
ser, endsige da videnskabeligt udarbejdede
Kataloger. Meget indgaaende omtales bl. a.
de to nye Museer i denne Egn af Italien:
Museo d'arte industriale (Galleria Davia
Bargellini) i Bologna (IV. Aarg., 1. og 2.
Hefte), hvis Samling af barokke Billedram-
mer er ganske enestaaende, og Galleria
Campori i Modena (I. Aarg., 5. Hefte), hvis
Billeder fra det 17. og 18. Aarh. paa en me-
get heldig Maade kompleterer det ligeledes
moderniserede og i dets nuværende Skikkel-
se tiltalende Galleria Estense i Modena.
Foruden disse Artikler om den museale
Virksomhed og en lang Række Afhandlin-
ger om forskellige Emner, rummer »Cro-
nache d’Arte« indgaaende Anmeldelser af
Udstillinger, navnlig af moderne italiensk
Kunst samt værdifulde Monografier af min-
dre kendte Kunstnere, f. Eks. om Alessan-
dro Tiarini (I. Aarg., 3. Hefte), Sebastiano
Mainardi (IV. Aarg., 3. og 4. Hefte) m. fl.
Hvor righoldig og mangfoldig Teksten
end er, vilde Tidsskriftet dog næppe gøre
saa megen Gavn som det gør nu. hvis det
ikke tillige var udstyret med et aldeles
glimrende Illustrationsstof, som er udvalgt
med den største Omhu. Man kunde maaske
bare ønske, at Tekstillustrationernes For-
mat var lidt større, saa at man var i Stand
til at skelne Enkelthederne bedre.
I Slutningen af hvert Hefte findes der en
sammentrængt Oversigt over de vigtigste
Hændelser paa de bildende Kunsters Om-
raade Jorden over og mange Anmeldelser
af Kunstlitteratur, deriblandt af mindre Bø-
ger og Tidsskriftartikler, som man ellers
let kunde overse.
I det hele taget kan man trygt sige, at
»Cronache d’Arte« i enhver Retning giver
Udtryk for de gode nedarvede Traditioner,
som præger de fleste italienske Kunsttids-
skrifter.
Beskrivande katalog over Nationalmusei
målningssamling. Utlandska (icke nordi-
ska) konstnarers arbeten. Med Indledning
af Osvald Sirén. Stockholm 1927. 254 Sider,
96 Afbildninger. 8°.
Allerede længe har man savnet en mere
eller mindre udførlig Fører gennem det
svenske Nationalmuseums ypperlige Male-
risamling. Omsider, i Slutningen af forrige
Aar, er en catalogue descriptif udkommet.
Som det plejer at være Tilfældet med sven-
ske Museumspublikationer, er ogsaa denne
i alle Henseender mønsterværdig. Dens ydre
Udstyr — det bekvemme Format, Papiret,
Trykket og navnlig det store Antal af for-
trinlige Illustrationer — danner en smuk
Ramme om dets Indhold, som foruden en
meget oplysende Indledning og to uundvær-
lige Registre udelukkende bestaar af knap-
pe og prægnante Billedbeskrivelser — kort

23
 
Annotationen