Samleren: kunsttidsskrift (5.1928)

fordi de pisker deres Æsler
eller skærer Hovedet af de-
res Fjender, Spanierne, som
elsker, kæler for og plejer
deres Æsler, Spanierne der
er Hjerteligheden selv.)
Det »indre« er den sære
baskisk-keltiske fantastisk-
realistiske Sjæl. Hvor By-
zantineren hæver sig over
sit Stof og Gotikeren stem-
mer sig opad i det, hvor
Romaneren hviler på det,
Semiten gennemtrænger det
og Maureren lever i det,
knuges Kelteren til Jorden.
Bag dette tykke Basker-
kranie vokser ingen ilter
Fantasi ind i Himlen, der ru-
ger en gennemtrængende
Gennemskuen; den formelig
krænger Indmaden ud af
Tingene, smørerMenneskers
Indre ud over deres Ansig-
ter. Den frigør sig ikke fra
Tingene, men ophidses så
stærkt af dem, »at det
ikke er til at holde ud
for ham selv«, synker til
Bunds i dem. (Tænk på
hvor dybt der er blevet til
Bunden i et eller andet in-
disk Sagn når Irerne el-
ler deres Vikinge-Disciple
har grublet det igennem!)
Goya udtrykker hverken
Harme eller Væmmelse. Det
er begge altfor meget Til-
skuerfølelser til at finde

Ooya: Saturn. Pradomusæet.


Plads i så simpel og tung en
Bevidsthed.
Kun Trods.
Det er Bonden, som ikke
kan bøje Tyrenakken, det er
Iberkvinden, hvis Ankler al-
drig skælver.
Det er fra den Bund, at
de blomstrer som Isblom-
ster over en Slagmarks
Blodpytter den aldrende
Goyas Beethovenfantasier
op over Quinta del Sordos
Vægge, overraget af den
vældige, afsindige Skæbne,
Saturn, Menneskenes Fader,
som fortærer Mennesket som
et Rovdyr sit Bytte.
Der er over disse Akler-
domsværker i dødsenstungt
brunt og sort og grøn-
gråt malet af det halv-
blinde Geni, som Døv-
heden har lukket ude fra
Verden, stillet helt ned paa
Tilværelsens nøgne Grund-
fjeld en umenneskelig
Trods, en overmenneskelig
Lidenskab, en menneskelig
Lidelse, som ingen Tid har
været håndgribelig, politisk
Realitet som for os: Prome-
theusskriget: Det guddom-
melige Menneske er som et
Dyr i Forholdenes Hånd,
Forholdene massakrerer,
lemlæster, tilintetgør det.
Revolution!!
Broby Johansen.

O M K

RING

GOYA

GOYA fejres iår i de større europæi-
ske lande med rækker af udstillin-
ger, forelæsninger og foredrag.
Når han først på et forholdsvis sent tids-
punkt er blevet virkelig kendt ud over Eu-
ropa, er grunden den, at man ikke før slut-
ningen af det 19. århundrede nåede at re-
producere ordentligt. Før den tid benyttede
man gengivelser i træsnit, der blev ufrivil-
lige karikaturer af de gengivne værker.
Den eneste, der undgik dette, var Brunet,
der i sin Etude sur Francisco Goya fandt
på at indklæbe fotografiske gengivelser
som illustrationer.
Goya kan her i Danmark kun studeres
i Kobberstiksamlingen i Kunstmuseet,
der ejer flere originaler af de grafi-

ske værker: en slet udgave af Caprichos,
gode tryk af Tauromakien og Proverbios
(Disparates), en meget smuk udgave af
krigsserien Desastres de la guerra, samt tre
blade med raderinger efter Velasquez’
malerier.
Der findes ingen originaltegninger af
Goya i Danmark. Desværre! Thi tegninger-
ne giver først den fulde forståelse af Goyas
sind og af hans kunst. De var jo ikke be-
regnet til offentliggørelse, derfor udtrykte
han sig her helt frit. Blandt Kobberstiksam-
lingens udmærkede og ret fyldige samling
reproduktioner af Goyas arbejder findes
fire med gengivelser af tegningerne: Achi-
ardi Les dessins de Francesco Goya I.—III.,
det nye værk, Pradomuseet har udgivet

med mange meget vellykkede gengivelser,
Cien dibujos inéditos, udvalgte håndtegnin-
ger af Goya i serien Die Skizzenbiicher
ved August L. Mayer, samt Lafond Nou-
veaux Caprices.
Gode gengivelser af raderingerne fin-
des i von Logas to bøger: Meister der Gra-
phik IV. og Goyas seltene Radierungen.
Loys Delteils Francisco Goya er værdi-
fuld ved en fuldstændig beskrivelse af Goy-
as raderinger, der alle findes gengivet, i
dog ikke videre gode reproduktioner.
Der findes på dansk intet om Goyas
raderinger undtagen det korte Afsnit i
G. E. Jensens oversættelse af Fuchs’ højt
fortjente Karikaturalbum. Fuchs’ behand-

149