Samleren: kunsttidsskrift (5.1928)

Au pied de VEchafand.
Litografi. D. 347.

Chocolat dansat. Le Jockey.
Tegning. 1896. Litografi. D. 279.

Reine de Joie.
Litografi. D. 342.

MUSÉE TOULOUSE-LAUTREC
Forfatteren Herbert Melby e, der er en af vore hjemlige Samlere paa den franske Maler og Gra-
fiker Toulouse-Laulrec, skriver om Kunstneren i Anledning af det nylig aabnede Museum i Albi.

MEGET lille, næsten Dværg, med
stort Hoved, nærsynet, med tykke
Læber og en kraftig Næse viser
'Toulouse-Lautrec ikke rent umiddelbart hen
til sin fornemme Afstamning, der kan føl-
ges direkte til det 12te Aarhundredes Gre-
ver af Toulouse. 1 sine Drengeaar bræk-
ker han begge sine Ben og er dermed ueg-
net til sine Omgivelsers urolige Landtil-
værelse. Hans første Forsøg gaar netop i
Retning af Væsener, hvis Omgang ikke
mere er ham beskaaret, Heste og Hunde.
Økonomisk uafhængig er de legemlige De-
fecter det eneste, der hindrer hans frie
Udfoldelse. Skæbnebestemt driver han ind
i Kunstnerens andenhaands Tilværelse.
Lautrec kommer til at føre et Liv i Linier,
der ikke kontrasterer meget med det Bau-
delaire førte i Ord. Baudelaire havde i
ham fundet Stof til en ny »peintre de la
vie moderne«. Antagelig er hans personlige
Hæslighed og en medfødt Smag for Skøn-
heden i det groteske i høj Grad medbestem-
mende ved Valget af Omgivelser. Montmar-
tre var for et halvt Aarhundrede siden et
ukendt Land, som hele Kunstnerkolonier
tog i Besiddelse, og som i en Snes Aar kom
til at spille en ikke ringe kunsthistorisk
Rolle. Atelierstudier gør han hos Prince-
teau, Léon Bonnat og Cormon, hos hvil-
ken sidste han træffer van Gogh. Man yn-
der at tildele Lautrec en snæver Horisont
af Montmartres Danselokaler, Bars og For-
tovscaféer. Denne Ensidighed eksisterer
ikke. Cirkuslivet, den store Vélodrome og
Hestevæddeløbene spiller en stor Rolle i
Lautrecs Production. Ligeledes de mange
Hospitalsbilleder og Billeder fra Retssalene.
Som Illustrator var Lautrec overmande
virksom, nogle af de vigtigste af Lautrec
illustrerede Værker er Renards »Histoire
Naturelle,« Clemenceaus »Au Pied de Si-
nai« og Jean de Tinans »Ninon de Lenclos«.
Han litograferer de fleste af Tidens kendte
Scenekunstnere og medarbejder ved Blade

som Bruants »Mirliton« og Tristan-Ber-
nards »Revue Blanche« for blot at antyde.
1 sin nære Tilknytning til det aktuelle
fortsatte og fordunklede han Jules Chéret,
der i Firserne havde været banebrydende
paa Plakatkunstens Omraade. Hans Pla-
kater til Jane Avrils Début i Jardin de
Paris, La Goulue paa Moulin Rouge, le
Divan Japonais, Bruant og Caudieux paa
Ambassadeurs er berømte.
Som sit store Forbillede Degas beundrer
han Ingres som Tegner. Han dyrker Japa-
nerne: Harunobu, Utamaro, Hiroshige,
Hokusai, af Spanierne Velasquez og Goya
og efter de to spanske Rejser Greco.
Henri de Toulouse-Lautrecs Fødested,
le palais du Bosc i Albi, beboes nu til
Dags af Fætteren og den Uadskillelige
Tapié de Céleyran. Efter Lautrecs Død i
1901 satte Venner og Moderen stærke Kræf-


—- (

©
Au Hanneton. Litografi. D. 272

ter ind paa at samle et værdigt Minde for
ham i Albi. Den gamle Bispegaard, det nu-
værende Musée d’Albi, rummer siden 1922
i tre Sale og et Laboratorium en Samling,
der som Udtryk for en stor Kunstners rige
Skaben langt overstraaler Musée Ingres i
Montauban. Endnu en Sal med Ungdoms-
arbejder er planlagt. Fra en Terrasse ud
for den store Malerisal er der en uforglem-
melig Udsigt over Floden Tårn med de
store Broer, gamle Bydele og Katedralen.
Bidragene stammer i første Række fra
Moderen, som Lautrec stod i det smukkest
tænkelige Forhold til, og fra Venner: Mau-
rice Joyant, Tapié de Céleyran og mange
andre. Alt hos Lautrec er Portræt eller
Karakteristik om man vil. Med de knappest
tænkelige Midler -— om i Linie eller Farve
— udtrykker han den intenseste Opfattelse
af Form og Bevægelse. Hos Lautrec er det
at karakterisere den stadige Hensigt. Hans
voldsomste Bestræbelser gaar ud paa at
gøre alle ledsagende Omstændigheder fuld-
kommen organisk forbundne med det le-
vende Væsen, han fortaber sig i. Aarelangt
Arbejde gør ham saaledes til en Fremstil-
ler af Hatte ganske uden Sidestykke. In-
gen anden Kunstner sætter en Hat saa
fuldendt paa et Hoved, føjer en Hat saa or-
ganisk til Ansigtstræk som Lautrec. I La-
boratoriets Mapper ser man Metoden i
mange Tilfælde. Udkast paa Udkast til
Figuren tegnes. Til at begynde med et vold-
somt Volumen af Streger. Figuren »klædes
efterhaanden af«, og det sidste Eksemplar,
det færdige Billede, giver et voldsomt Ind-
tryk af Volumen, men med praktisk talt
ingen Streger. Saaledes uddrager Lautrec
af Massen den karakteristiske Generalnæv-
ner, som det senere — Generationer efter
— viser sig, man ustandselig træffer i Døg-
nets Liv. En Generalnævner af Karakteri-
stik, for alle Tider gyldig, er det endelige
Resultat af den virkelig store Kunstners
Tilværelse.

125