Samleren: kunsttidsskrift (5.1928)

ter i Fremstillingen af skønne
Glasurer, og i de seneste Aar
Frk. Cathinka Olsen, Gunnar Ny-
lund og Ebbe Sadolin, der hver
for sig har skabt en hel Række
særprægede Kunstværker. Som
det nyeste skal nævnes Glasurer
af krystallinsk Art, der forlener
sine Stykker med en fantastisk
grenet Tegning. — Medens man-
ge Keramikbeundrere tidligere
stod uforstaaende overfor Sten-
tøjets Valeur, er Arbejder i dette
Materiale efterhaanden avanceret
til at blive Prydgenstande i man-
ge kunstnerisk anlagte Hjem.
Det er med en vis Vemod, at
en Beundrer af den danske Keramik maa give Afkald paa
at gaa i Detailler dér, hvor saa mange kunstneriske Resul-
tater frister dertil, men maa lade sig nøje
med at konstatere det Faktum, at god
Saaning giver rig Vækst.
Kaster man nu ved Bing og Grøndahls
75-Aars Bestaaen Blikket tilbage paa Fa-
brikens kunstneriske Virksomhed igennem
Aarene, betages man af den uomstødelige
Sandhed, at Bing og Grøndahl paa en ære-
fuld Maade har indskrevet sit Navn i Ke-
ramikens Historie. Den kunstneriske Kon-
kurrence, som har bestaaet og stadig
bestaar mellem denne Fabrik og Den kgl.
Porcelænsfabrik, har paa en yderst virk-
ningsfuld Maade været frugtbringende for
begge Fabrikers Trivsel og dermed skabt
en udelt Beundring for kjøbenhavnsk Por-
celæn. Vi mindes saaledes endnu de
Ord, hvormed Prof. Brinckmann afslut-
tede et Foredrag om Forfalskninger af
antikt Porcelæn, holdt i det danske
Kunstindustrimuseum: »Skulde jeg give
Porcelænssamlere et Raad, skulde det
være dette, hellere at samle paa det skøn-
ne danske Porcelæn end at fylde deres
Montrer med gamle tvivlsomme Porcelæns-
stykker.« Aarene har vist, at denne Me-
ning har vundet almindelig Genklang

rundt om i Evropa. Ligesom de
fleste evropæiske Kunstindustri-
museer har forsynet sig med Ar-
bejder fra de to københavnske
Fabriker og fortsat søger at kom-
plettere disse med betydningsful-
de Nyfrembringelser, saaledes er
der i Udlandet opstaaet talrige
private Samlere af dansk kera-
misk Kunst. For Bing og Grøn-
dahls Vedkommende har navnlig
det sidste Kvartaarhundrede væ-
ret frugtbringende i saa Hense-
ende. Som allerede omtalt skabte
Pietro Krohn, drevet frem af den
skarpe Konkurrence med Arnold
Krog, en helt ny Basis for Fa-
brikens kunstneriske Virksomhed, som gav beundringsvæk-
kende Resultater. Men de hyppige Udstillinger i evropæiske
og amerikanske Storbyer stillede stadig
videregaaende fornyede Krav til den kera-
miske Opfindsomhed, som paa en fortrin-
lig Maade honoreredes af Fabrikens man-
ge personligt prægede Kunstnere med Kai
Nielsen og Jean Gaugin i Spidsen. — Det
forekommer os, at man paa to specielle
Omraader har al mulig Grund til at vente
sig yderligere fortsat ærefuld Udvikling;
vi tænker her paa det bløde Porcelæn og
paa Stentøjet. Hvad det sidste angaar,
har det allerede faaet et saa fast Tag i
Tiden, at disse keramiske Arbejder kan
se en blomstrende Videreudfoldelse imøde.
Det bløde Porcelæn, som første Gang ud-
stilledes paa Pariserudstillingen 1925, ejer
allerede, trods sin unge Alder og deraf
følgende endnu uprøvede Muligheder
(saavel hvad selve Stoffet som Dekore-
ringen angaar) en saa stor Tiltræknings-
kraft i sin ejendommelige dæmpede, sarte
Overfladevirkning, at de stadig fortsatte
Forsøg maa imødeses med største Inter-
esse. — Man har da al god Grund ti! at
forvente, at Bing og Grøndahls kunstne-
riske Vækst gennem Nyskabelser gaar en
fortsat rig Fremtid imøde.


Carl Petersen: Stentøj


Carl Locher: Kulturens Sejr
(Pariser- Udstillingen)

V1LH. LORENZEN; »VOR FRUE KIRKE, KJØBENHAVNS DOMKIRKE«

Den lige saa kendte som flittige Byg-
ningshistoriker Vilh. Lorenzen har paa
Trydes Forlag udsendt en statelig Bog
»Vor Frue Kirke, Københavns Domkirke«,
der i Tekst og Billeder giver en levende
og sagkyndig Skildring af Kirkens Histo-
rie gennem Tiderne. Skildringen omfatter
ikke blot Bygningens Historie, men ogsaa
dens Mindesmærker og andet kunstnerisk
Udstyr og er skrevet i et let og behage-

ligt Sprog, der giver det interessante Stof
forøget Liv, saaledes at Bogen maa anta-
ges at kunne vinde Indgang i alle Kredse,
hvor man har Sans for de Kulturværdier
et Bygningsværk som denne Kirke rummer.
Det er en Del af selve Hovedstadens Hi-
storie, der her fortælles og kan der end
i et og andet herske Tvivl om, hvorvidt
Forfatterens Opfattelse af dette og hint
er den eneste saglige, maa man dog over-

alt bøje sig for den saglige Viden, hvor-
med hans Synspunkter og Meninger er un-
derbygget. Dog deri maa man give ham
ubetinget Ret, at »Frue Kirke er, hvad den
er, i Kraft af sit Indre«, og — kunde man
tilføje — sin Historie som Hovedstadens
Hovedkirke. Maatte kun denne smukke
Monografi følges af flere lignende over
andre af Hovedstadens gamle Bygningsvær-
ker. H. W.

90