Samleren: kunsttidsskrift (5.1928)

PARISERBREV: SALON DES INDEPENDANTS 1928

»Salon des Indépendants« har aabnet sin
39. Udstilling. Den er mindre interessant
end de foregaaende Aar, nogle af vor Tids
bedste Malere som Matissé, Utrilo, Freez
og Dethow har ikke indsendt Billeder i Aar.
Kubismens Indflydelse paa Maler- og Bil-
ledhuggerkunsten er bestandig i Aftagende,
medens den Retning, man kalder Impres-
sionisme endnu tæller betydelige Repræsen-
sentanter, det vil sige, at Farver og Kom-
position paany finder realistisk Udtryk.
Da mange misforstaar Impressionismens
egentlige Betydning, skal det her forsøges
at give en kort Forklaring over denne
Kunstretning, saaledes som den i sin Tid
opstod.
Impression vil sige Indtryk. En Impres-
sionist var en Maler, der næsten altid i fri
Luft skabte sit Maleri efter sit Indtryk af
Naturen. Især søgte han at betone Farver-
ne, Tonaliteten og den atmosfæriske Vibra-
tion. Han beskæftigede sig ikke med at gi-
ve noget Indhold eller Sindbillede. Alt sam-
lede sig som Nuancernes Finhed og Farver-
nes Forbindelse med Atmosfæren. Forstan-
den var underlagt Følsomheden. Et Maleri
blev ikke til ved overlagt Udtænkning,
Kunstneren lod sig lede af et øjeblikkeligt
Indtryk af Naturen. Dette var Impressionis-
men i sin Begyndelse, hvilket positivt Re-
sultat bragte den Malerkunsten? Den beri-
gede den. Aldrig tidligere havde man søgt

1.
at udtrykke sig ved den rent maleriske
Kvalitet uden Hjælp af andre Midler. Alt,
hvad der findes i Naturen, fik samme Be-
tyning enten det var en Skikkelse, et Træ,
et Draperi, Himlen eller Bjerge. Dette kan
man konstatere ved at betragte et Land-
skab med Figurer af Monet, een af de rene-
ste Impressionister. Der ser man straks, at
en Figur er en lille Del af Naturen, som
han ikke har behandlet med større Udfør-
lighed end et Træ, en Sten etc., selv om
dette sidste ofte er en Farvetone, der har
sin Plads i Rummet (tredie Dimension). Og
overalt har han søgt ikke at gentage den
Farve eller Tonalitet, som findes i en For-
grundsfigur i en Baggrundsfigur. Det er i
denne Søgen efter Nuancer, varm og kold
Farve, at man finder Impressionismens
Kvalitet og Skønhed.
Men samtidig negligerede Impressionis-
men Malerkunstens vigtigste Udtryksmidler
som Komposition, Rytme, Volumen, Dyna-
mik og fremfor alt Form, og udeni Tvivl vil-
de Impressionismen have ført Malerkunsten
til Dekadence, hvis ikke Genier som Cé-
zanne, Renoir, van Gogh og Gaugin var
opstaaede. Netop Cézanne var for meget
Individualist til at kunne tilfredsstilles ved
et øjeblikkeligt Indtryk af Naturen. Han har
overalt betonet sin Individualitet og Na-
turen tjente ham kun som et Middel til
at udtrykke sit Jeg. Det er kendt, at Por-
trættet af Volard ikke var fuldendt efter af

Modellen havde siddet 116 Gange, og dette
viser, at Cézanne søgte mere end blot at
gengivne Lighed og Atmosfære. Man kalder
disse fire Kunstnere Impressionister, det
turde vel være et Spørgsmaal om denne Be-
nævnelse egentlig er rigtig. Man kunde med
lige saa megen Berettigelse kalde dem Ex-
pressionister.
Kubismen, Reaktionen mod Impressionis-
men blev skabt af Picasso og Braque. Her
var Følsomheden underlagt Forstanden. Da
man var vant til at se realistiske Genstan-
de fremstillet i et Maleri forblev Kubismen
uforstaaelig for mange. I et Maleri af Pi-
casso, der kaldes »Ung Pige med Guitar«,
søger man forgæves efter et realistisk Mo-
tiv. Dette har det heller ikke været Picas-
sos Hensigt at give. Som' Skaber af et Ma-
leri fandt han, at han havde Ret til at for-
andre Formerne og gengive en Genstand
set fra flere Sider i det samme Maleri. For
ikke at gentage en Form i en Genstand er
Guitaren i ovennævnte Maleri delt ved et
Nodeblad, og paa den anden Side dette
gengives Guitaren paany, set indvendig fra.
Det er, hvad man kalder Udtryksfrihed. Pi-
casso har her skabt noget nyt, men de
Kunstnere, der efterlignede ham, naaede ik-
ke langt, dertil er Kubismens Former for
begrænsede. Dette sidste bevirker ogsaa, at
Kubismens positive Resultat bliver at finde
i den dekorative Kunst og i Arkitekturen,
men ikke i Malerkunsten. (portsættes).

48
BOESEN, JOHANNES, født 5. August 1847 i Kbhvn., død 14.
September 1916. Forældre: Provst Peter Joachim Boesen og
Marie Christine Frederikke Boesen. Hustru: Kunigunde Mathea
Zoéga.
Elev af Akademiet og P. C. Skovgaard. Stipendier: Neuhaus,
Akademiet, Sødring, Akademiets Aarsmedaille 1894. Rejser:
Italien, Tyskland, Holland, Belgien. Hovedværker: Landskaber.
Henv. Weilbach.
BOFELT, HARALD EJNAR, f. i Aarhus 30. Maj 1899, død 23.
December 1923. Elev af Akademiet. Hustru: Ane Jensen. Ud-
stiller: Charlottenborg.
BOJESEN, OSCAR, Maler, født 29. Januar 1879 i Kbhvn. Forældre:
Forlagsboghandler Ernst Bojesen og Valborg Rønsholt. Hu-
stru: Fanny Rasmussen.
Elev af Akademiet, L. Tuxen. Rejser: Finland, Jamaica, Grøn-
land, Berlin, Dresden. Udstiller: Charlottenborg fra 1907, pri-
vat Udst. 1905, 24 og 27, har i de senere Aar arbejdet ude-
lukkende med Akvarel, Træsnit og Litografi.
BOLDSEN, THYRA VALBORG, Billedhugger, født 2. Januar
1884 i Staunsholt. Forældre: Frederik Gerhard Boldsen og Ma-
thea Kirstine Nielsen. Ugift.
Elev af Akademiet og ecole des beaus arts, Paris. Rejser: Tysk-
land, Holland, Belgien, Frankrig, Spanien, Italien, Grækenland,
Tyrkiet, Østrig, Ungarn, Afrika, Amerika. Stipendier: Akade-
miet. Eibeschiitz. Aarsmedaille 1916. Udstiller: Charlottenborg.
Hovedværker: Job, Løbersken, Adam.
BOLT, NIELS PETER, Maler, født 13. Marts 1886 i Kbhvn. For- Poul Bille Holst: Figur Komposition
ældre: Konditor Fernando Bolt og Mathilde Christiansen.