Samleren: kunsttidsskrift (5.1928)

Jean Oberlé: Engelsk High Life

af Laborde har han ve! ogsaa lærf
en Del, af Dignimont og Pascin, men
han er forlængst sluppet ud af de for-
beredende Klasser og be-
gynder nu at faa sin egen
Stil. Han tegner Interiører
fra de mange Maisons clos,
Storstaden er saa rig paa. —
Med ungdommelig Uforskam-
methed afslører han Pigerne,
der halvnøgne, til Tonerne af
en Grammofon eller et elektrisk
Piano, jazzer omkring med
Kvarterets Slagtere og Bager-
svende. Videre tillokkende ser
Pigerne egentlig ikke ud i hans
Øjne, men heller ikke ligefrem
frastødende. Hans lille irriteren-
de Latter ombølger deres fyl-
digt svulmende Former paa

en Maade, som faar En til at le med.
Blandt de øvrige Tegnere bør nævnes
Touchages, en raffineret Humorist i en

lattervækkende naiv Form. Ogsaa Bour,
om hvilken det samme kan siges. Van
Dongen, den berømte Modemaler, gør sig
ligeledes udmærket i dette mun-
tre Selskab.
Hermine David har gode
Ting fra Sportens Verden.
Chana Orloff er særlig kendt
for sine brillante Skulpturkari-
katurer, forestillende blaserte
amerikanske Ynglinge.
Der kunde selvfølgelig næv-
nes mange flere, men denne
lille Buket maa denne Gang
være tilstrækkelig for at gøre
alle begribeligt, hvilken Stab
af fremragende Tegnere, Frank-
rig ejer.
Adolf Hallman.


Jean Oberlé: Maison clos

TIL KOBBERSTIKKEREN JOHAN HUUSMANS BIOGRAFI

Om den især fra Kobberne til Resens
»Atlas Danicus« kendte Kobber-
. stikker Johannes Huusman oplyser
Weilbachs Kunstnerleksikon, at han levede
her i Landet fra 1674 til efter Aarhundre-
dets Slutning, at han før 1676 var blevet
gift med Anniche Pedersdatter, findes
nævnt 1680 som Universitetets Kobberstik-
ker, hvad der i Ehrencron-Miillers Forfatter-
leksikon er blevet til, at han udnævntes
dette Aar, og at han fra 1686 var Inspektør
over Byens Gadelygter og Vægtere.
Af Kancelliets Registranter ses det imid-
lertid, at der 26. Juli 1669 udstedtes Bevil-
ling til Vielse uden forudgaaende Trolo-
velse og Lysning for Johannes Huusman
og Anne Petri, hun døde 1678 og Begra-
velsesbevilling udstedtes 9. Februar. Ved
Vielsen nævnes hverken Brudens eller
Brudgommens Hjemsted, dog maa dette for
Huusmanns vedkommende sikkert have væ-
ret Kjøbenhavn, idet han rimeligvis er ble-
vet ansat som Universitetets Kobberstikker
allerede 1673, da den tidligere Indehaver
af Embedet, Albert Haelwegh, døde. Om
han fik Udnævnelsen i Kraft af Dygtighed

eller fordi der ikke var andre Kobberstik-
kere i Staden, kan ikke afgøres. At han var
den eneste Mester i Faget fremgaar tyde-
ligt nok af det Privilegium der gives ham
25. September 1680 og hvori han udtrykke-
lig nævnes som den eneste Kobberstikker
i Staden, hos hvem fremmede Svende vil
have at henvende sig om Arbejde. En Und-
tagelse gøres dog. Det hedder nemlig i Be-
villingen, at Huusmanns Eneret ikke skal
gøre det Privilegium, der er givet Abraham
Wuchter nogetSkaari Næringen, tværtimod
bør han se til ikke at gøre Wuchter »no-
gen Indpas eller Forhindring i nogen Maa-
der.« Nogen Indpas i Wuchters Næring
blev der ikke Tale om. Wuchter døde al-
lerede 1683 og Huusmann var ene Mand
paa Markedet. Da Resens Værk omsider
var saa langt fremme, at der til dets Fuld-
endelse »ichun skal behøvis behørige geo-
grafische general oc special landkorter oc
tabeller«, og da dette Værk »angaar det
gemeene beste«, blev der bevilliget Huus-
mann, som »sig skal have paataget afritz-
ning til samme landkorter at giøre«, at han
»maa til dend ende her i riget omrejse oc

landene over alt ubehindret maale«. Hvor
meget eller lidt Huusmann virkelig fik ud-
ført af dette Arbejde, har Værkets sørge-
lige Skæbne hindret os i at faa at vide.
Den lille Part, der udkom 1677 blev gen-
optrykt 1695 alene under Huusmanns Navn.
Huusmann var ikke den, der satte alt
ind paa eet Kort. 1679 havde han ind-
givet et Forslag til de 32 Mænd om Ind-
rettelse af Gadelygter, og 1686 opnaaede
han selv at blive udnævnt til Inspektør for
Lygtevæsenet med en Indtægt paa 4 Rdl.
for hver af Byens 523 Lygter, som han saa
skulde holde vedlige. Denne Virksomhed
synes at have voldt ham flere Kvaler. 1689
udnævntes en ny Inspektør, 1694 en tredje.
Huusman maa være vendt tilbage siden,
idet der i 1711 nævnes, at den ny Mand
indtræder i afgangne Huusmans Sted.
Hvordan det nu end forholder sig, oply-
ser den Skrivelse, hvori disse Ord findes,
om Tidspunktet for Huusmans Død, Efter-
aaret 1711. Maaske han faldt som et Offer
for dette Aars store Pest.
Hans Werner.

122