Samleren: kunsttidsskrift (5.1928)

EFTERAARETS SEPARATUDSTILLINGER
Vor Medarbejder gennemgaar Efteraarets Separatudstillinger
hos W ink el og Magnussen, C hr. Larsen med flere

DETTE Efteraar, der har været saa
givtigt paa store Æres- og Minde-
udstillinger: Niels Skovgaards, Val-
demar Andersens og Frits Sybergs foruden
Charlottenborgs Efteraarsudstilling, har
derimod været sparsomt paa Separatudstil-
linger — de saakaldte smaa Udstillinger.
1 Chr. Larsens Kunsthal er man paa Nr. 2
Udstilling, Winkel & Magnussen har haft
1 og Kunstboden i Hyskenstræde har først
lige aabnet Nr. 3. Det er meget sparsomt
imod tidligere Tider. Kunstnerne klager
ogsaa mere end nogensinde over det daar-
lige Malerisalg, og Auktionerne giver dem
ogsaa sørgeligt Medhold. Det er ret skan-
daløse Priser, der opnaas paa Maleriauk-
tionerne for Tiden — naar man lige und-
tager den gamle Kunst, hvis Pris — som
gode Værdipapirer — ligger fast og kun
varierer nogle Kroner efter den øjeblikke-
lige Efterspørgsel.
Men nogle har dog trodset Tidernes
Ugunst og fristet Lykken med en Præsen-
tation af Aarets Høst.
En af de første var Maleren Albert Naur,
der havde lejet de to store venstre Sale i
Den Frie. Naur har i tre Aar holdt sig
tavs ovre i Jylland og malet løs. Med Spæn-
ding gik man derfor til denne Udstilling
for at se, hvad Aarene havde bragt ham,
eller hvad han havde faaet ud af den svund-
ne Tid. Nogen større Forskel sporede man
ikke mellem den tidligere Produktion og de
sidste Resultater. Vi kender Naur som den
djærve Naturelsker, der kan fortolke en
Grøftekants vilde Flora med en egen ro-
bust Ynde. I et Billede af en Moder med
sit diende Barn var
der kommet en pla-
stisk Fornemmelse til,
som man før har sav-
net i hans Figurbille-
der. Ellers var det
Landskaber med og
uden Figurer, der væ-
sentligst har været
hans Motiver. Naur er
en Lysseer, der med
et Smil gaar i Mar-
ken. Det præger og-
saa hans Kunst, der
kan være fri og fest-
lig, men ogsaa lidt
overfladisk og gaaen-
de uden om de større
Problemer.
Peder Larsen er en
af de Unge, som man
har »pillet ud« af det
store, brogede Bundt,
der hører til Efter-
aarsudstillingens
Haab. Hans Udstilling
i Kunstboden i Hy-
skenstræde var ogsaa
en af dem, man lagde

Mærke til, hvor ufuldkommen han i mange
Retninger er. Men han har noget af det
vigtigste for en ung Kunstner: han har et
Fysiognomi. Først og fremmest et kraftigt,
næsten raat Farvesyn, som dog absolut vi-
ser koloristisk Fornemmelse. Mest udpræ-
get maaske i »Den religiøse Skomager«.


Knud Kyhn: Abe i Stentøj

Det kniber gevaldigt med Tegningen, og
derfor forfalder den unge Kunstner til
alskens bizarre Lader, der dog ikke er
uden Humør. Der er afgjort Stof i Peder
Larsen.
Om man tør sige det om Tyge Bendix,
der udstillede et lille Hundrede Billeder hos
Winkel & Magnussen, er mere tvivlsomt.
Med en meget let Haand har han fæstnet
en Række flotte Motiver fra Italien og Dan-
mark paa gennemgaaende store Lærreder.
Det værste er, at man slet ikke kan faa
fat i Maleren Tyge Bendix. Han forlader

prøvet og maser saa frejdigt løs paa det
næste for ogsaa at lade det falde til For-
del for et tredje og fjerde. Som Helhed
gjorde derfor ganske naturligt Udstillingen
et fuldkommen splittet Indtryk.
1 den lille, hyggelige Badstuebod har og-
saa i dette Efteraar Maleren og Grafikeren
Leo Estvad haft en Udstilling af Træsnit,
Raderinger, Litografier og Tegninger. Med
sin sidste Udstilling samme Steds i Fjor
og sine grafiske Mapper har Estvad alle-
rede fæstnet sig i Bevidstheden som en
baade evnerig og personlig grafisk Kunst-
ner. Den maleriske Udtryksmaade, han be-
nytter i Træsnittene, f. Eks. »Artisten og
hans Partner« og »Clownhoved«, har faaet
mere Fasthed og Klarhed. Der er ganske
naturligt lidt efter lidt kommet Holdning
over Estvads Grafik. Ved Siden heraf har
han i en Række Raderinger vist, at han og-
saa kan spille paa de finere og mere mildt
tonende Strenge. I disse smaa Koldnaals-
Blade, »Landskab«, »Mosaisk Kirkegaard«
o. s. fr. var der en egen fin og følsom
Stemning, der i sit Væsen var beslægtet
med »de Gamles« Landskabstraditioner —
og alligevel var de frie i det rent artistiske
Udtryk.
Af andre Arbejder husker man særlig
Tegningen »Landskab fra Pozzuoli« og Li-
tografiet »Jødepige«, to hvert for sig
stærkt og levende opfattede kunstneriske
Arbejder. — Einar Parlevs Udstilling i
Chr. Larsens »Kunsthal« paa Købmager-
gade, der her indledede Sæsonen, bragte
ikke Bud om store Rørelser. Med Kunstne-
ren foretager man nogle Spadsereture ud
i det danske Land-
skab i de skiftende
Aarstider, som gen-
nemgaaende var op-
fattet jævnt og natur-
ligt uden større Føl-
somhed. Noget af det
samme kan man sige
om Harald Henrik-
sens Landskaber paa
Udstillingen i Kunst-
boden, selv om disse
var langt friskere i
Farven og mere føl-
somme i Udtrykket.
— Anton Hansen
(Kunsthandleren) har
indviet sit nye Lokale
i Axelborg med en
Udstilling af Agnes
og Harald Slott-Møl-
lers Arbejder af ældre
og nyere Data. Det
er et saare utaknem-
meligt Hverv at skulle
skrive noget nyt om
dette Kunstnerpar,
der gaar sine egne,
dunkle Veje. Deres

det ene Udtryk, længe før det rigtig er


Leo Estvad: Landskab fra Pozzuoli. (Tegning)

187