DOI Heft:
Nr. 9
DOI Artikel:Wilmann, Preben: Olaf Rude før Unionalen
DOI Seite / Zitierlink:https://doi.org/10.11588/diglit.31881#0242
Foraarslandskab, Allinge
Landskab med Agerkaal
OLAF RUDE FØR UNIONALEN
Preben W i l m a n n fortsætter sine Artikler om yngre dansk Malerkunst med en Omtale af
Olaf Rude. Som den næste i Rækken vil fremkomme en Artikel om Sigurd Swane.
PAA Grønningen i Aar mærkedes en lille Svingning
i Olaf Rudes Billeder, en indbyrdes Brydning, som
fra en overfladisk Betragtning godt kunde opfat-
tes som Usikkerhed. De foregaaende Aar præge-
des Rude af sin sødmefyldte, lykkelige Festivitas, der var
inspireret af det høje Lys paa Bornholm, men i Aar var
der en lille ny Klang at spore, en Anelse af et Omslag hen
mod et inderligere, mere omfattende Forhold til Naturen.
Og naar man saa har set Fortsættelsen, Billederne fra i
Sommer, forstaar man, at der
mindre er Tale om Usikkerhed
end om en Udvidelse af Ud-
tryksonrraadet, en Modning.
For en Kunstner er en vis
Usikkerhed for saa vidt nød-
vendig, fordi den betinger Eks-
perimentet, Fremgangen. Rude
erklærer selv, at ethvert Bille-
de for ham er et Eksperiment.
Denne Indrømmelse belyser
faktisk hans Billeder og Ud-
vikling bedre end lange Ud-
redninger, fordi den giver en
Fornemmelse af, hvilke Krav
og hvilken spillevende Aarvaa-
genhed og Spænding, der lig-
ger bag.
De Eksperimenter, der i Øje-
blikket optager ham, er van-
skelige at analysere skarpt, vel
fordi de mindre udspringer af
Metode end af Intuition, og
fordi det altid er farligt at vil-
le lægge Skemaer for kunstne-
risk Virksomhed, men man
taar det Indtryk, at han forsø-
ger at naa dybere ind til Tin-
genes rene Værdi, eventuelt paa Bekostning af det festlige
og delikate. Et enkelt af Billederne fra i Aar, det her gen-
givne Foraarsbillede med Aftenhimmel, synes at give et lille
Fingerpeg. En grønkold Aprilhimmel med lange Solned-
gangsskyer i ren Zinnober hæver sig over Havets Flade
og anslaar med enkelt Styrke Naturstemningen i den klare,
gennemsigtige Foraarsafteh. Landet i Forgrunden har Jor-
dens plastiske Tyngde i Modsætning til det vigende Hav
og den lette Luft. Farven er tæt og tyk og med Kniv mast
ned i Lærredet, hvorved Stof-
virkningen føles stærkere og
mere særpræget end sædvan-
lig i Rudes Landskaber. Sam-
tidig klinger en ny og fyldig
Farveakkord i mættede brunli-
ge, brunviolette og dybe blaa
Toner, set af en karsk Kolorist
i selve Naturen og bragt i lyk-
kelig Harmoni. Dette Billede
synes i et Glimt at give Ind-
tryk af den rige Tid, Rude gaar
i Møde. Han er heri naaet til
en saa løfterig Udtryksfuldhed
i Farven, at man maa give
ham Ret, naar han selv mener,
at vi rent farvemæssigt først
skal rigtigt til at begynde nu.
Rudes Grundsynspunkt over
for Kunst er, at man blot helt
og fuldt maa følge sin egen
Fornemmelse. Enhver Tid og
enhver Maler maa søge sin Ud-
tryksform. For ham bliver det
gennem Farven, men dermed
er ikke sagt, at han ikke for-
staar, at det for andre maa ske
ad anden Vej, tværtimod er
Portrætstudie, 1928
132
Landskab med Agerkaal
OLAF RUDE FØR UNIONALEN
Preben W i l m a n n fortsætter sine Artikler om yngre dansk Malerkunst med en Omtale af
Olaf Rude. Som den næste i Rækken vil fremkomme en Artikel om Sigurd Swane.
PAA Grønningen i Aar mærkedes en lille Svingning
i Olaf Rudes Billeder, en indbyrdes Brydning, som
fra en overfladisk Betragtning godt kunde opfat-
tes som Usikkerhed. De foregaaende Aar præge-
des Rude af sin sødmefyldte, lykkelige Festivitas, der var
inspireret af det høje Lys paa Bornholm, men i Aar var
der en lille ny Klang at spore, en Anelse af et Omslag hen
mod et inderligere, mere omfattende Forhold til Naturen.
Og naar man saa har set Fortsættelsen, Billederne fra i
Sommer, forstaar man, at der
mindre er Tale om Usikkerhed
end om en Udvidelse af Ud-
tryksonrraadet, en Modning.
For en Kunstner er en vis
Usikkerhed for saa vidt nød-
vendig, fordi den betinger Eks-
perimentet, Fremgangen. Rude
erklærer selv, at ethvert Bille-
de for ham er et Eksperiment.
Denne Indrømmelse belyser
faktisk hans Billeder og Ud-
vikling bedre end lange Ud-
redninger, fordi den giver en
Fornemmelse af, hvilke Krav
og hvilken spillevende Aarvaa-
genhed og Spænding, der lig-
ger bag.
De Eksperimenter, der i Øje-
blikket optager ham, er van-
skelige at analysere skarpt, vel
fordi de mindre udspringer af
Metode end af Intuition, og
fordi det altid er farligt at vil-
le lægge Skemaer for kunstne-
risk Virksomhed, men man
taar det Indtryk, at han forsø-
ger at naa dybere ind til Tin-
genes rene Værdi, eventuelt paa Bekostning af det festlige
og delikate. Et enkelt af Billederne fra i Aar, det her gen-
givne Foraarsbillede med Aftenhimmel, synes at give et lille
Fingerpeg. En grønkold Aprilhimmel med lange Solned-
gangsskyer i ren Zinnober hæver sig over Havets Flade
og anslaar med enkelt Styrke Naturstemningen i den klare,
gennemsigtige Foraarsafteh. Landet i Forgrunden har Jor-
dens plastiske Tyngde i Modsætning til det vigende Hav
og den lette Luft. Farven er tæt og tyk og med Kniv mast
ned i Lærredet, hvorved Stof-
virkningen føles stærkere og
mere særpræget end sædvan-
lig i Rudes Landskaber. Sam-
tidig klinger en ny og fyldig
Farveakkord i mættede brunli-
ge, brunviolette og dybe blaa
Toner, set af en karsk Kolorist
i selve Naturen og bragt i lyk-
kelig Harmoni. Dette Billede
synes i et Glimt at give Ind-
tryk af den rige Tid, Rude gaar
i Møde. Han er heri naaet til
en saa løfterig Udtryksfuldhed
i Farven, at man maa give
ham Ret, naar han selv mener,
at vi rent farvemæssigt først
skal rigtigt til at begynde nu.
Rudes Grundsynspunkt over
for Kunst er, at man blot helt
og fuldt maa følge sin egen
Fornemmelse. Enhver Tid og
enhver Maler maa søge sin Ud-
tryksform. For ham bliver det
gennem Farven, men dermed
er ikke sagt, at han ikke for-
staar, at det for andre maa ske
ad anden Vej, tværtimod er
Portrætstudie, 1928
132