Samleren: kunsttidsskrift (5.1928)

SOM MAL

E R

DURER
INDTRYK FRA D 0 R E R - U D S T I L L I N O E N I NURNBERG
AF
Dr. ARIST PANDER

NÆPPE nogensinde før er en Mindeudstilling for
en afdød Kunstner i den Grad bleven benyttet
som Reklameskjold for en lokal Turistforening,
som det har været Tilfældet i Aar ved Diirer-
Jubilæet i Niirnberg. Ganske vist har man Lov til at af-
vise en saadan Fremgangsmaade eller maaske blot at
smile ad den, men ikke de-
sto mindre er det en uom-
tvistelig omend beklagelig
Kendsgerning, at Metoden
har bragt Tusinder og at-
ter Tusinder af nysgerrige
eller interesserede Frem-
mede til Niirnberg, medens
den samtidige Udstilling i
Weimar til Minde om Goe-
thes Ven, Hertug Karl Au-
gust’s 100-aarige Døds-
dag, har været næsten
upaaagtet, nærmest paa
Grund af, at man har givet
Afkald paa en »virknings-
fuld« Reklame. Allerede paa
Hovedbanegaarden i Niirn-
berg forsynes man under
overvældende elskværdige
Former med adskillige
Tryksager, hvis fælles Ti-
tel »Das Diirerjahr Niirn-
berg 1928« udøver en lige-
frem hypnotiserende Virk-
ning paa de uindviede.
Under slige Forhold føler
man det nærmest som en
Slags Skuffelse ikke at
støde paa en Meddelelse
om, at Udstillingens 50,000de Gæst faar udleveret et ori-
ginalt Kobberstik af Durer efter frit Valg, medens der
tildeles den 250,000de en af de udstillede gamle Kopier
efter Dirrer!
Hæderspladsen iblandt samtlige Festligheder og Foran-
staltninger indtager selve Durerudstillingen i Germanisches
Museum, som ikke alene har stillet en Del af sine smukke
Rum til Disposition, men ogsaa har paataget sig Udstillin-
gens Arrangement. Dette berettiger en paa Forhaand til at
stille større Krav med Hensyn til det videnskabelige Ud-
bytte og de æstetiske Indtryk, end Mindeudstillinger i Reg-
len plejer at efterlade hos de Besøgende. Besjælet af det
oprigtige Ønske om ved denne Lejlighed at trænge ind i
Kunstneren og hans Værks inderste Væsen, betræder man
Forrummet i Germanisches Museum, passerer et lille Væ-
relse, som mærkelig nok fremkalder flygtige Minder om

orientalske Basarer med deres Falbyden af billige Varer,
vandrer gennem nogle Sale med vældige Altertavler og
opdager omsider Durers Billeder og Haandtegninger, for
derefter igen at fortabe sig i samtidig tysk Kunst og slut-
telig i nogle afsides beliggende Rum at finde en Del
af Durers grafiske Værk. Skulde dette kaleidoskop-
agtige Indtryk virkelig væ-
re Udstillingens tilsigtede
Maal? Næppe ... Man kan
ikke lade være med at mis-
unde de mere naive Besø-
gende deres umiskendelige
Glæde, Tilfredshed eller
Ligegyldighed overfor Ud-
stillingen, naar man selv
samtidig bliver plaget af
Spørgsmaalet: svarer den
til de Forventninger, man
mente at turde stille paa
Grund af den udfoldede
Propaganda og de mange
Lovprisninger i tyske
Tidsskrifter, Aviser o. 1.
Desværre lyder Svaret ikke
helt opmuntrende. For en
uhildet Kritiker staar Dii-
rerudstillingen i sin Hel-
hed vel som et interessant,
men desværre dog dishar-
monisk Foretagende, hvis
negative Udfald skyldes et
tilfældigt Sammenspil af
flere ugunstige Faktorer.
Først og fremmest inaa
det fremhæves, at Tilveje-
bringelsen af en fyldestgø-
rende Diirer-Udstilling i og for sig er en saare vanskelig
og problematisk Opgave, idet Manglen af Kontinuiteten i
den indre Udvikling af Durers Produktion ligesom hans
spredte Virksomhed paa forskelligartede Omraader a priori
bevirker, at de divergerende kunstneriske Tendenser i hans
Værk vil fremtræde stærkere end hos nogen anden Kunst-
ner, navnlig paa Baggrund af hans Forgængeres, Sam-
tidiges og Efterfølgeres mere eller mindre homogene Præ-
stationer. For i det mindste delvis at kunne faa Bugt med
denne Vanskelighed, kræves der den størst mulige Kon-
centration om selve Emnet. Og netop paa dette Punkt har
Udstillingskomiteen i Niirnberg svigtet. Der kan vel ikke
være nogen Tvivl om, at en »Albrecht Dirrer Ausstellung«,
som denne klart og tydeligt kaldes paa Katalogets For-
side, tilstræber et præcist og entydigt Hovedmaal: at for-
midle de Besøgende en — saavidt overhovedet muligt —


Durer: Den hellige Kristoffer (Dessau)

161