Samleren: kunsttidsskrift (5.1928)

FRA SYBERGUDSTILLINGEN

Maleren Karl Schou har sendt os efterfølgende Artikel,
der er inspireret af Sybergs retrospektive Udstilling paa
Charlottenborg, der blev Efteraarets kunstneriske Oplevelse

DER er Billeder, man har set i sin Ungdom, som
den Gang betød noget for en og som man siden
har husket. Man vil gerne se dem igen, men det
hænder jo, at de skuffer, naar man mange Aar
efter fornyer Bekendtskabet. Er de endnu smukkere ved
Gensynet end man havde dem
i Erindringen, betyder det no-
get, og den Oplevelse havde
jeg paa Sybergudstillingen.
De smukke Billeder i Akva-
rel og Olie fra 80erne og
90erne, fra Tiden paa Zahrt-
manns Skole og lidt senere,
da Syberg er bleven gift og
bor i Svanninge, og som vi,
hans Kammerater, beundrede
og hvoraf de senere skaffede
den fri Udstilling Succes i de
Aar, efter den Slot-Møllerske
Periode med den megen For-
gyldning og de lange Vers i
Kataloget, da Fynboerne be-
herskede Udstillingen, de hav-
de ogsaa Beundrere udenfor
Kammeraternes Kreds, men
ikke netop blandt Borgerska-
bet. Salget var smaat, og de
fine Sjæle kunde ikke goutere
disse Billeder fra Bondelan-
det. Der var de mange Bille-
der af hans Kone og Børn, det
smukke Portræt af Anna Sy-
berg med den fine hvide Kra-
ve, det bedaarende Billede af
hende, hvor hun giver Barnet
Bryst (Nr. 195), det hvor hun
sidder med sit Barn i Stuen med den blaa Væg (Nr. 199),
Barnet i Stolen, det lille Portræthovede af Hans og mange
flere. Alle gjort med den yderste Kærlighed, indtrængende
i Karakteristiken og henrivende i Farven. Det var disse
Billeder, som gav Anledning til den evige Jamren over disse
Fynboer, der altid malede deres grimme Koner og Børn.
Der er de dejlige smaa Snelandskaber, Skovbunden med
Anemonerne, det større med Pløjemarkerne og Skoven bag-
ved, Kornbilledet o. s. v.
Hvad er Betingelserne for, at god Kunst bliver til —
foruden den naturlige, at der en en Kunstner bag —
og hvorfor er disse Billeder saa bedaarende, saa de, vist-
nok ogsaa for flere end mig, ganske fordunkler de senere,
større, glansfuldere og mere virtuose Billeder. Syberg
levede den Gang under smaa Kaar i et Husmandshus i
Svanninge, hvor der var en dejlig blaa Væg. Han havde
en ung Kone og et Par Børn, en Have, hvor Konen dyrkede
Blomster, som trivedes vidunderligt, og havde omkring sig

det yndefulde sydfynske Landskab, som han var fortrolig
med fra Barndomstiden.
Er en Mand Kunstner, faar han naturligvis altid noget
ud af det, hvorledes hans Kaar og Levevis end er, men mon
ikke netop det, at Sybergs Levevis var saa enkel, og det,
han ejede, var saa lidt, at han
kunde overkomme at eje det
fuldtud, gjorde at hans For-
hold til sine Motiver blev saa
intensivt og Billederne saa
ægte og følelsesfulde.
En Ting til havde han, som
gav ham Styrke, Erindringen
om sin Barndom og Ungdom
mellem Faaborgs Fattigfolk.
Man skal vist ikke fortrins-
vis ynke dem, hvis Barndom
levedes i de underste Lag.
Hvilken Duft og Farve er der
ikke i Gorkis Erindringer fra
hans haarrejsende Barndoms-
og Ungdomsoplevelser. Tænk
i Modsætning paa den sølle
Dreng fra et Smaaborger-
hjems evige graa. Syberg har
ud af sine Ungdomserindrin-
ger skabt sit Billede, Døds-
faldet, et af de bedste og
kraftigste Billeder i dansk
Kunst. Den døde eller døende
ser man ikke, men Andagten
hos den gamle Stodder og hos
Konerne, der kommer frem i
Døren, giver Situationen den-
ne uhyggelige Afbrydelse af
det trivielle Fattigmandsliv.
Der er sket det mærkelige med en af dem. I Farven —
Brydning mellem Dagslys og Lampelys — er det rebelsk
(for den Tid, det blev malet, mærkelig rebelsk) og vidun-
derlig sikkert og rigtigt. Farvehoidningen er ogsaa som en
godt husket Erindring og gør sit til, at Billedet bliver en Op-
levelse for den, der ser det. Jeg kunde naturligvis nævne
mange flere Billeder, som var værd at nævne, men dette skal
ikke være en Anmeldelse af Udstillingen. Jeg vil kun gøre
mit til, at man ser paa disse gamle Ting fra en uskyldig Tid,
som er bleven til i en haard Kamp for at evne at skildre det,
der opfyldte Malerens Sind. — Nu da der er en kraftig Ten-
dens til at gøre Kunstudøvelsen væsentlig forstandsmæssig,
idet Kunstskribenter og Malere kappes om at finde ud af,
hvorledes et Billede skal være udfra Regler om Parallellin-
jers og Trekanters Virkning o. 1., er det af Interesse at se
Billeder, som er malet uden forudgaaende geometriske Spe-
kulationer, men hvor Følelsen for Motivets Skønhed har ført
Maleren til et sikkert Resultat. Karl Schou.


Frits Syberg: Moder og Barn

185