Samleren: kunsttidsskrift (5.1928)

MINDER OM SAMVÆR OG SAMARBEJDE
MED LAURITZ TUXEN
Maleren Rasmus Christiansen indfrier i dette og følgende Num-
mer et gammelt Løfte til Samleren ved at skrive om vore første
frie Skoler og hans senere Samarbejde med afdøde Professor Lauritz Tuxen
1. TUXEN SOM LÆRER

IEfteraaret 1882, da Tuxen efter Studieaarene i Frank-
rig var kommen hjem for at udføre nogle Bestillinger af
Loftsmalerier til Frederiksborg Slot, traf jeg ham første
Gang. Efter Tilskyndelse af Frantz Schwartz overtog
han paa den Tid Undervisningen af et Hold unge Menne-
sker, som havde været Elever paa Akademiet, men af Mis-
fornøjelse med de derværende Undervisningsmetoder havde
forladt det for at tage fat
paa egen Haand.
Undervisningsforholdene
paa Akademiet var forælde-
de og stagnerende. Lærerne
var alle gamle Mænd og
Elevernes Tid gik med pe-
dantisk og pillen Udarbej-
delse af aandløse Detailler.
Hovedmanden for de mis-
fornøjede var Johan Rohde,
han var en Del ældre og
mere udviklet end vi andre
og han fik os til at indse, at
det var haabløst Tidsspilde
at fortsætte paa Akademiet.
Sammen med et Par Kam-
merater henvendte han sig
til Frantz Schwartz om
Raad og Støtte. Schwartz
stod nemlig i Opposition til
Akademiet og den dermed
forbundne Foraarsudstilling
og han saa en Mulighed for
at komme de uheldige For-
hold paa Akademiet tillivs
ved at støtte de misfornøje-
de Elever. Han var saa hel-
dig at kunne anvise et Lo-
kale, hvor de kunde arbejde
paa egen Haand eller even-
tuelt under hans eller en an-
dens Vejledning. Der fandtes dengang et Atelier paa
Halmtorvet Nr. 10, nuværende Vestre Boulevard, som var
stiftet ved Statsbevilling for at give ældre Kunstnere Lej-
lighed til at tegne efter Model i deres Friaftener, og da
Schwartz var den forretningsmæssige Leder af dette Atelier,
kunde han overlade de misfornøjede Akademielever Benyt-
telsen deraf om Dagen, da det ikke var i Brug.
Rohde samlede saa alle dem, der paa dette Tidspunkt
vilde og turde bryde med Akademiet, ialt en halv Snes
Stykker, og vi fik altsaa gratis Lokale og Undervisning,
men Modeller og Brændsel maatte vi selv betale. Paa Aka-
demiet var det dengang forbudt at arbejde efter nøgen
kvindelig Model, et Forbud, som Nutidens Malere vist van-

skelig kan begribe. Man sagde, at det var et Forlangende
af Dronningen, som var Protektrice for Akademiet og an-
saa Studiet efter kvindelig Model for umoralsk! Naturlig-
vis begyndte Oprørsflokken straks med kvindelig Model,
hvilket yderligere øgede dens Ry for Forvorpenhed.
Tuxen kom fra de flittige Arbejdsaar i Paris og han
søgte at faa Arbejdet i Gang med mere Energi end hidtil.
Den første Dag han mødte
paa Skolen for at korrigere,
var Spændingen stor. Vi
havde alle taget fat med
Pensel og Farve og malede
løs efter vor første kvinde-
lige Model, en ikke helt ung
Dame, Frk. Johanne Peter-
sen, som var Datidens mest
søgte Model i de private
Billedhugger- og Malerate-
liers; hun havde staaet Mo-
del for Tuxen ti! Susanne i
Badet, og derfor kaldtes
hun som oftest Susanne Pe-
tersen. Hun behandlede os
moderlig overlegent, og vi
havde stor Respekt for
hende.
Tuxen gik fra Staffeli til
Staffeli hele Raden rundt,
saa lidt paa Resultaterne og
sagde kort til hver især: De
maa hellere tegne, det er for
tidligt at begynde med Far-
ver. Stor Flovhed og Ned-
slaaethed over hele Linien,
men der hjalp ingen kære
Mor, vi maatte alle tage fat
med Kul og Kridt. Men det
lykkedes ham at interessere
os for dette Materiale ved at
anvise en ny Arbejdsmaade, i Stedet for svært Tegnepapir
spændt paa Blindramme, som brugtes paa Akademiet, ind-
førte han hollandsk Bøttepapir, hvorpaa der arbejdedes
med Kul, Kridt og Stub paa en ganske anden frejdig Maa-
de, end vi hidtil havde kendt, og derfor tog vi fat med
Iver og Interesse paa det før saa foragtede Tegnearbejde.
Tuxen søgte at aabne vore Øjne, først og fremmest for
Figurens Sammenhæng og Bevægelse, dernæst for For-
mens Fasthed og Valørernes indbyrdes afvejede Forhold.
Han laante os en Række ypperlige Modelstudier baade
tegnede og malede, som han havde udført paa Bonnats
Atelier i Paris; de var Genstand for vor højeste Beundring.
Som Følge af den Smaalighed, hvormed vi paa Akademiet


Lauritz Tuxen: Selvportræt. Ungdomsbillede.
Fra 1878

5