Samleren: kunsttidsskrift (5.1928)

Krøyers Skole i Bredgade. Marts 1887. Tegnet af Rasmus Christiansen

Konduite nok til at bede ham vente lidt udenfor, indtil han
kunde naa ind og faa fat i sit Arbejde for at undgaa Mulk-
ten. Vi beundrede Clausens Frækhed, for vi havde alle
stor Respekt for vor Lærer. Tuxen og Krøyer indførte et
helt andet Arbejdstempo, end vi før var vant til; Parolen
var, at to Timers koncentreret Arbejde var mere værd end
fire Timers Driveri. Modellen stod i samme Stilling i en
Uge, og man var frit stillet med Hensyn til at skifte Plads
og tegne fra forskellige Sider, men der anvendtes dengang
mere Tid paa Udarbejdelsen af den maleriske Virkning.
Da Zahrtmanns Skole blev oprettet nogle Aar senere, vist-
nok 1886, blev der ofte rettet Angreb paa Skolerne fra
Akademiets Side, der klagedes over, at de paaførte den
officielle Kunstanstalt generende Konkurrence. Det var na-
turligvis rigtigt, men Konkurrence er sund, og det mente
Kultusministeren, den ret fordomsfri Jacob Scavenius, og
Finansudvalget formodentlig ogsaa, i hvert Fald blev Bevil-
lingen til Skolerne opretholdt, trods Akademiets Protest.
Zahrtmann havde sine egne Ideer om, hvorledes en Skole
burde ledes, de afveg meget fra, hvad der praktiseredes i
de to ældre Afdelinger, men hvor uenige man end kunde
være om Maal og Midler, saa stod de tre Skoler altid soli-
darisk sammen, naar det gjaldt om at afslaa Akademiets
Stormløb.
I de første Aar, Skolerne eksisterede, blev der, efter Ini-
tiativ af Frantz Schwartz, gjort et alvorligt Forsøg paa at
bryde Akademiets Magt; en Adresse gik rundt til alle mere

betydende Kunstnere, den gik ud paa, at Underskriverne
forpligtede sig til ikke at søge Optagelse som Medlem af
Akademiet, førend der blev indført tidssvarende Refor-
mer. Det førte til, at daværende Docent ved Kunstakade-
miet Julius Lange udarbejdede et Forslag til ny Bestemmel-
ser for Akademiet og Udstillingen, som kom til at danne
Indledningen til en Række Reformer fra de følgende Aar til
vore Dage.
Tuxen og Krøyer indtog en Særstilling indenfor dansk
Kunst af mere internationalt Præg end deres jævnaldrende
Kunstfæller. Det var især Friluftmaleriet, der interesserede
dem, og de fik ved deres Eksempel stor Betydning for
mange af den yngre Kunstnerslægt, men det ny, som kom
til os udefra, vakte megen Modstand og Forargelse i de
konservative Kunstnerkredse og hos Borgerskabet, og der
brugtes omtrent lige saa stærke Udtryk om det ny saa-
kaldte Klatmaleri, som man i de senere Aar har set anvendt
overfor den nyeste Tids Udskejelser paa Malerkunstens
Omraade. Naar man nu lejlighedsvis genser nogle af de
Arbejder, som dengang vakte Forargelse ved deres ud-
æskende Behandling, undres man over, hvor skikkelige og
nærmest akademiske de tager sig ud i Sammenligning med
den stærke Kost, vor Tid har været præsenteret for gen-
nem de sidste 10—15 Aar.
Det første Hold Elever som Tuxen begyndte med, var vel
nok dem, som kom til at staa ham nærmest. De fik lejlig-
hedsvis Lov til at se, hvad han arbejdede paa i sit Atelier,

7