Samleren: kunsttidsskrift (5.1928)

te Opsigt med ved Afslutningen af sine Studier hos Bon-
nat, var Susanne i Badet*), omtrent samtidig med, at
Krøyer havde malet et stort Billede af Daphnis og Cloé, et
Par smukt malede Modeller i et arkadisk Landskab, saale-
des som det paa den Tid var Mode i Frankrig. Tuxen gen-
tog senere Susanne-Motivet et Par Gange, bl. a. var der et
*) Gengivet i Samlerens Juni- Hefte 1927

saadant Billede paa den sidste Foraarsudstilling, som hold-
tes i Charlottenborgs gamle Lokaler, inden Overflytningen
til den ny Udstillingsbygning. Det var holdt i lyse Frilufts-
toner i Modsætning til det første Susanne, som var malet i
Atelierlys.
Rasmus Christiansen.

DEN ISLANDSKE UDSTILLING

Den islandske Udstilling, der trods det uheldigt valgte Tidspunkt (lige før Jul) blev en betyde-
lig Pulikumssucces, gøres nedenfor til Genstand for en kritisk Gennemgang af vor Medarbejder

DEN islandske Udstilling paa Char-
lottenborg var som Kunstudstilling
unægtelig ikke saa interessant som
»de fire«s, og paa Grund af de tolv Del-
tagere selvfølgelig betydelig mere ujævn.
Men ikke desto mindre har det vel hidtil
været den Udstilling, der har kunnet slaa
Rekorden med Hensyn baade til Komiteens
kvantitative og kvalitative Fylde. Ikke min-
dre end 32 af vore mest prominente Per-
sonligheder har løftet i Flok for at gøre
Udstillingen saa afrundet som mulig.
Der er utvivlsomt Kræfter i en Maler som
Joh. S. Kjarval. Navnet klinger jo alene
af Kærne og Kraft, men hvis hans Repræ-
sentation giver et fuldgyldigt Udtryk for
hans kunstneriske Personlighed, er den end-
nu meget kalejdoskopisk. Han svinger fra
exakt Kubisme og duftig Fleurisme til det
mest overeksponerede mørkstemte roman-
tiske Diisseldorfermaleri og derfra igen til
en kølig willumsenpræget Stilisme, hvor
Farven helt er ladet ude af Betragtning og
den stærke Karaktertegning Hovedsagen.
Det der efter min Mening er lykkedes
bedst for ham er Bjergbilledet »Svartafell«,
det staar stærkest i ens Erindring, det
sortladne Fjeld, der paa det dybe røde
Jordsmon rejser sig patetisk mod den
bleggule Himmel.
En Maler som Asgrimur Jonsson er som
ikke faa af de udstillende Kunstnere stærkt
præget af Cézannes ydre Manér. Desværre
har han ikke følt og opfattet Cézannes fine,
følsomme og træfsikre Kolorit. Jonsson er
i sine fleste Billeder ikke helt fri for at væ-
re lidt koloreret og sødladen, men heldig-
vis har han et ret stort Landskab, Nr. 10,
»Vinteraften«, der adskiller sig fra hans
øvrige Produktion ved sin ægte maleriske
Farvefylde.
Finnur Jonsson har ikke ret meget Be-
greb om Farveværdierne, og han er ikke
saa lidt letsindig i sin sorgløse Forveks-
ling af Farve og Kulør, men der er en egen
forfriskende artistisk Uforfærdethed i hans
fuldkomne Ukendskab til Smagsmaleriet,
en Uforfærdethed, der i mangt og meget
minder om de første malende Nordmænds
Sturm und Drang Periode (Ørnulf Sali-
cath fra Fjordene, Thorvald Ericksen og
hvad de nu alle hed), der er en hel Del
i ham, som vi havde ventet at se mere af

paa en samlet Opvisning af et Lands Kunst
i dets første kunstneriske Gry. Noget af
denne jublende primitive Glæde ved de ny-
opdagede Farvetubers forjættende Ind-
hold, som der i sin Tid var over det tra-
ditionsløse, men farveglade Norge. Jons-


.~v
Jon Stefansson

sons »Paa Fiskefangst« med sin barbariske
Blanding af Illusion og dekorative Elemen-
ter, der uden at være paavirket af Zeu-
then dog henleder Tanken paa ham, og
Jonssons »Gammel Mand« og »Ved Kaffe-
bordet« er Billeder, der sikkert giver gode
Løfter for Fremtiden, hvis han kan udvik-
le sit Talent til større Følsomhed og Fin-
hed uden at det derfor taber sin oprinde-
lige primitive Kraft.
Det Indtryk man fik af Juliane Sveins-
ddttir paa den for nylig afsluttede Udstil-
ling i den Fri, bekræftes her. Hun arbejder
vederhæftig støt og har sikkert Betingel-
ser for at kunne arbejde sig væk fra det
lidt haarde og tørre, der af og til kan
skæmme hendes Billeder. »Heimaklettur,
Vestmanno« er et virkeligt smukt Arbejde
i sin sikre koloristiske Fornemmelse for de
grønne, brune og blaa Farver, det burde
Galleriet have erhvervet, i Stedet for det
mindre gode Oliebillede »Fra Fljotshlid«
det har købt af hende.
Kirstin Jdnsdottir Stefansson er en me-

get alsidig Kunstnerinde, næsten lidt for
alsidig forekommer det en. Hun har ikke
rigtig Hold paa sine Evner og hendes Pro-
duktion virker saa underlig splittet, det er
f. Eks. umuligt at se, at det er den samme
Malerinde, der har gjort Oliebilledet
»Morskab ved Havnen« og den lille følsom-
me Skitse »Herdubreid« som Galleriet og-
saa har købt. Muligvis er det Arbejder fra
forskellige Tidsperioder, men i saa Fald
er det en Fejl, det ikke er opført i Kata-
loget.
Islands mest kendte Maler hernede er
vel nok Jdn Stefansson. Fra hans Arbejder
paa Efteraarsudstillingen for nogle Aar si-
den erindrer man ham som en intelligent
arbejdende Kunstner, stærkt præget af
Césannes Billedopbygning, men med en
energisk Trang til en selvstændig Kolorit.
Gensynet med hans Arbejder er ikke umid-
delbart glædeligt. Maaske er det Ophæng-
ningen i den store Sal, der ikke rigtig klæ-
der hans Arbejder, maaske er der ogsaa
taget for mange Billeder med.
1 hvert Fald er det Billede, Galleriet har
købt, Nr. 18, »Lavamark«, og som hæn-
ger i en af de mindre Sale, et af de bed-
ste Arbejder af ham deroppe og hvis det,
hvad der er en til Vished grænsende Sand-
synlighed for — men som sagt Kataloget
ikke oplyser noget om — er et af hans
senere Arbejder, er det jo et glædeligt
Tegn for Stefånssons videre Udvikling.
Nr. 161 »Stilleben«, som Galleriet ogsaa
har erhvervet, burde det hurtigst mulig,
hvis det lader sig gøre, se at faa ombyt-
tet med Tetzen-Lunds Billede af samme
Navn ... Det er jo ikke noget Minus at
være islandsk Kunstner herhjemme —
tværtimod, og det bør det selvfølgelig hel-
ler ikke være, hvad vore Kunst-Avtorite-
ter jo ogsaa tydelig viste ved deres — ef-
ter vore Forhold — ret rundelige Indkøb
paa Udstillingen.
Men Galleriet maa nu til at aabne Øjne-
ne for, at vi ogsaa her i Landet har unge
Kunstnere, ikke mindst Malerinder, som
ligeledes er prædestinerede til en Plads paa
Galleriets Vægge.
Man skulde jo nødigt faa det Indtryk,
at det paa et dansk Museum var et Mi-
nus for en Kunstner at være født her i Lan-
det. O. V. Borch.

9