Samleren: kunsttidsskrift (5.1928)

Fra Silkeborgegnen. 1886—89

JANUS LA COUR
KONTRA NUTIDSKR I T I KEN

SKULDE man tage de Udtalelser for gode Varer, som
ledende, kjøbenhavnske Blades Kunstkritikere frem-
førte i Anledning af Janus la Cours Mindeudstilling,
maatteAsken af denne Kunst nu være bisat i en fjern
og støvet Krog i de dybeste Regioner af Kunsthistoriens
altomfattende Columbarium. Et trist Resultat af en Minde-
udstilling for en Maler som la Cour at se radikal og kon-
servativ Presse, nærmere bestemt »Politiken« og »Ber-
lingske Tidende«, overbyde hinanden i deres Iver for at
mure Nischen forsvarligt til, en alvorlig Bodsprædiken til
os andre, som bildte os ind, at la Cour var en betydelig
Kunstner, »eine Salbe so grausam«, at der tiltrænges en
lille hjertestyrkende Epilog, som jeg vil tillade mig at be-
sørge med et formildende Citat af tilsvarende gejstlig Op-
rindelse, det ikke ukendte: »Græder dog endnu ikke, Børn-
lille, thi det turde være Løgn det meste!«
Der er vel næppe nogen, bortset fra de paagældende
Anmeldere selv, som er i Stand til at tro, at dansk Kunst-
kritik, specielt som den fremtræder i de to nævnte Blade,
skulde befinde sig i en højere Æra, end den gennemsnit-
lige Kunstkritik for en Snes Aar siden. Ved at veje først
den radikale Kritik imod den — altsaa f/tke-radikale, der-
næst begge Vidnesbyrd af Anno 28 imod tidligere la Cour-
Vurderinger, vil man derfor maaske dog nok endnu kunne
bane Vej for én fornyet rimelig Bedømmelse, saaledes som
det er blevet min, efter min egen Mening misundelsesvær-

dige Lod at skulle fremføre den i den Bog, Foreningen for
national Kunst agter at udgive om Janus la Cour og hans
Kunst.
Desværre tillader Pladsen mig ikke at opstille følgende
Citater efter det overskuelige Princip i en gammeldags
»Harmonia evangelica«, hvilket i dette Tilfælde vilde give
et ganske snurrigt Resultat, ej heller at medtage de formil-
dende Omstændigheder i de to Artikler; jeg maa holde mig
til den nøgne Vurdering og lade den fremtræde uden Om-
svøbens Figenblade.
»Politiken« siger i Søndagsnummeret for 5. Februar om
»den gamle, pertentlige Maler«, at »nogen betydelig Ma-
lerbegavelse har han ikke været«, han havde ikke Skov-
gaards Sans for Landskabets monumentale Karakter. Kom-
positionen i hans store Billeder er oftest svag, Helheden
er »Naturalisme paa Bekostning af kunstnerisk Form«.
»Berlingske Tidende« siger i Aftenudgaven for 31. Ja-
nuar: »... han naaede aldrig paa Højde med sin Læreme-
ster P. C. Skovgaard eller med Mænd som Lundbye og
Kyhn. Han var en kultiveret og samvittighedsfuld Land-
skabsmaler, der hørte til den Overganstid, i hvilken Na-
turalismen tog Fart ... men den nyere Tids Idéer havde
udhulet de Traditioner, som dannede Grundlaget for hans
Arbejde. Den Sindets Ligevægt og den Sikkerhed, som ud-
mærkede den foregaaende Periodes Kunstnere, eksisterede
ikke mere«. Anmelderen mener, at det har været »la Cour til

27