Samleren: kunsttidsskrift (5.1928)

Johan Th. Skovgaard: Skitse til Maleri i Jellinge Kirke, Fresco. 1926. H. 38 B. 157.

FORAARSUDSTILLINQEN PAA DEN FRI
Vor Medarbejder gennemgaar den først aabnede af vore to store Foraars-
udstillinger, Den Fri, og slutter sin Anmeldelse med en Imødegaaelse af
de mange Røster der vil hævde at vore Udstillinger bliver ringere og ringere.


DEN FRI UDSTILLING lider af samme Mangel
paa Ungdom som Grønningen og naar en halv
Snes af dens bedste Kustnere, som nu i Aar,
glimrer ved deres Fraværelse, er det ikke under-
ligt, der skurrer lidt hist og her.
Heldigvis udstiller gamle Mester Poul Christiansen ufor-
trødent hvert Aar. Denne Gang har han ganske vist ikke
ret mange Arbejder,
men de han udstiller

nefejl, eller maaske netop derfor (Kunstens Gaade kan
sikkert aldrig løses), er det i sin jomfruelige Naivitet et
indtagende Kunstværk, der slaar Alverdens Akademipro-
fessorers udadelige rigtige Gengivelser. Det rent maleriske
er af en Fylde og Tyngde, der næsten er hævet over en-
hver Kritik. Læg engang blot Mærke til en enkelt De-
taile, den engelskrøde Kappe, hvorpaa Oidipos sidder,
hvor den er vidunder-
lig malt. Christiansen
som Landskabsmaler
er vedblivende en af
Danmarks største, saa
udpræget dansk er
han i sin Naturopfat-
telse, saa intim og
indtrængende en For-
staaelse har han af det
danske Landskabs
særegne Rytme og At-
mosfære, at man næ-
sten skulde tro det var
svært for en Udlæn-
ding rigtig at fatte
hans Storhed. Hvorfor
en Institution som
Foreningen for natio-
nal Kunst ikke for-
længst har gjort ham
til Æresmedlem viser
klart, hvor forkert
Foreningen med det
ret pretentiøse Navn
er indstillet.
Den store Gipsmo-
del Gerhard Henning
udstiller skuffer sik-
kert hans Beundrere
en Del. Den Livfuld-

Poul S. Christiansen: Oidipos løser Sfinksens Gaade. H. 181, B. 159.

vejer til Gengæld
tungt til paa Kunstens
Debetside. Mod hans
store Komposition Oi-
dipos løser Sfinksens
Gaade bliver der sik-
kert, som saa mange
Gange før, rettet An-
ker mod det rent
formelle, og for en
flygtig Betragtning
efterlader Komposi-
tionen sikkert ingen
Indtryk. Men fordyber
man sig rigtigt i Ar-
bejdet, kommer man
til at ligge under for
dets ligefrem magiske
Tryllevirkning. Hvad
gør det, at Oidipos
rent overfladisk set
ligner en træt Anlægs-
gartner med opkram-
met Havehat og at
Sfinksen ved første
Øjekast minder be-
tænkeligt om et Styk-
ke halvsløjt Olympia-
keramik. Trods Teg-

33