HANS KNIEPERS TAPETBILLEDER
OO DERES EFTERLIGNINGER
Magister Hans Werner fortæller om den Samling tegnede og malede Kongebilleder, der
findes bevaret fra Frederik II's og Christian IV’s Tid, deres Forbillede: de knieperske Tapeter
paa Kronborg, og deres Afløser Haelweghs; kobberstukne Værk „Icones Regum Danice".
NU da Kronborg Slot staar overfor en
gennemgribende Restaurering og
der er Planer oppe om at indrette
Slottet til historiskMuseum, rettes Interessen
ganske naturligt ogsaa mod det Løsøre af
forskellig Art, der findes spredt rundt om
paa vore andre Museer, men som oprindelig
har hørt hjemme her. Spørgsmaalet om disse
Tings Tilbagegivelse til Kronborg har alle-
rede været forelagt Nationalmuseets Direk-
tør, der imidlertid ikke har ment at kunne
udtale sig offentligt om hvilke Planer vore
Museumsautoriteter havde med Kronborgs
indre Udstyr. Men saa meget lod Hr. Ma-
ckeprang dog Offentligheden forstaa, at han
for sit Vedkommende stiller sig meget skep-
tisk overfor den Mulighed, at National-
museet skulde afgive sin vigtigste Kron-
borg-Skat, de knieperske Tapeter. Hvad
Resultat vore Museumsautoriteter end kom-
mer til med Hensyn til Tapeterne, kan det
have sin Interesse at se lidt nærmere paa
disse Tapetbilleders Historie.
Kort før Jul 1581 sluttede Kong Frede-
rik den Anden Kontrakt med den holland-
ske Kunstner Hans Knieper om Levering
af en Serie vævede Tapeter, der skulde op-
hænges i den store Sal paa det nyopførte
Kronborg Slot. Paa Tapeterne skulde
Kunstneren fremstille samtlige danske Kon-
ger fra Dan til Christian den Tredie, des-
uden Frederik den Anden selv og hans Søn,
den unge Hertug Christian. Over hver Kon-
ges Hoved skulde der anbringes en Ind-
skrift, der angav, hvornaar og hvorledes
Christian II
(Anna Krabbes tyske Kongebog)
samme Konge havde regeret, samt Maaden,
hvorpaa han var død. Og under hver Kon-
ges Billede skulde en tilsvarende Indskrift
meddele, af hvad Herkomst Kongen havde
været. Den hele Serie var altsaa tænkt
som en Slags Kongehistorie i Billeder med
forklarende Tekster, og disse var naturlig-
vis affattet paa Vers — tyske Vers.
Frederik /
(Hack Ulfstands Kongebog)
Desværre oplyser Kniepers Kontrakt in-
tet om, hvor han skal hente Forbilleder og
Tekst. Teksten er, som nævnt, tysk. Den
indfører, paa samme Maade som den gamle
danske Rimkrønike, hver Konge som For-
tæller af sin egen Historie. Kong Skjold
siger:
Als ich nun war von 15 Jahr
Het ich mein sterck und Wachs-Thumb gar
Das ich ergriff und zwang ein Bern
In Kampff bestritt und warff zur Erdn.
Im Reich gut recht und Gricht stelt an
Daher erlangte Vaters Nahm
Und war fast Lieb und angenahm
Bedecket gar meines Vatern scham
Also an einem unniitzen Baum
Offt grtinet ein Zweiglein schon.
Man kender ikke Forfatterens Navn, men
han har sikkert været af tysk Nationalitet,
idet han flere Steder i Teksterne omhyg-
geligt undgaar alt, hvad der kan være ube-
hageligt for Tyskerne, saaledes netop og-
saa i Skjolds Rim, hvor den danske Be-
arbejder af Teksterne, Iver Bertelsen, skri-
ver:
Der jeg var paa mit femtende Aar,
Som nogen i Riget saa stoer jeg var,
Oc sterck til med oc mandelig,
En Tydsk mig esked i Kreds til sig,
Oc haffde tenckt at giort mig meen,
Jeg slog hannem med min høyre Haand,
Fordi vi bejlede baade til een,
Oc vand fra hannem Brud oc Land,
Jeg giorde i Danmarck meget got,
Oc bedrede det min Fader haffde brot,
Her hiemme vaar jeg mild oc from,
Min Fiender jeg dog ret kiørde om,
Danske Konger for Gierninger slig,
Kaldis Skiold-Unger effter mig,
Saa kand vel paa en kraaget Green,
Voxe en Quist foruden meen.
Saavel den tyske som den danske For-
fatter følger ret nøje Saxos Beretninger
om de danske Konger, men de tager altsaa
noget forskellige Hensyn i Valget af, hvad
der skal fremhæves som væsentligt. Mulig-
vis giver dette et Fingerpeg i Retning af,
hvor vi skal søge Grundlaget for Kniepers
Viden om de danske Konger, idet vi ved,
at den lærde Henrik Rantzau besad en
Bog med de danske Kongers Kronologi,
skrevet paa Tysk, og at samme ædle Herre
laante Kongen Billeder af samtlige danske
Konger netop til Brug ved Udarbejdelsen
af Tapeterne paa Kronborg.
Ideen til en Serie Kongebilleder som den
knieperske var ikke ganske ny. Allerede i
Christian den Tredies Tid var der paa
Gripsholm og Primkenau fremstillet malede
Tavler med Portrætter af denne Konges
Aner, og i 1567 havde den svenske Konge,
Erik den Fjortende, ladet den første Kong
Eriks Historie fremstille paa vævede Ta-
peter. Det laa i Tiden at mindes Slægtens
hedengangne. Flittige Adelsdamer udarbej-
dede store Slægtstavler og Mænd med hi-
storisk Sans sørgede for at skaffe sig Re-
gistre over Konger og Fyrster fra de æld-
Frederik I
(Anna Krabbes tyske Kongebog)
36
OO DERES EFTERLIGNINGER
Magister Hans Werner fortæller om den Samling tegnede og malede Kongebilleder, der
findes bevaret fra Frederik II's og Christian IV’s Tid, deres Forbillede: de knieperske Tapeter
paa Kronborg, og deres Afløser Haelweghs; kobberstukne Værk „Icones Regum Danice".
NU da Kronborg Slot staar overfor en
gennemgribende Restaurering og
der er Planer oppe om at indrette
Slottet til historiskMuseum, rettes Interessen
ganske naturligt ogsaa mod det Løsøre af
forskellig Art, der findes spredt rundt om
paa vore andre Museer, men som oprindelig
har hørt hjemme her. Spørgsmaalet om disse
Tings Tilbagegivelse til Kronborg har alle-
rede været forelagt Nationalmuseets Direk-
tør, der imidlertid ikke har ment at kunne
udtale sig offentligt om hvilke Planer vore
Museumsautoriteter havde med Kronborgs
indre Udstyr. Men saa meget lod Hr. Ma-
ckeprang dog Offentligheden forstaa, at han
for sit Vedkommende stiller sig meget skep-
tisk overfor den Mulighed, at National-
museet skulde afgive sin vigtigste Kron-
borg-Skat, de knieperske Tapeter. Hvad
Resultat vore Museumsautoriteter end kom-
mer til med Hensyn til Tapeterne, kan det
have sin Interesse at se lidt nærmere paa
disse Tapetbilleders Historie.
Kort før Jul 1581 sluttede Kong Frede-
rik den Anden Kontrakt med den holland-
ske Kunstner Hans Knieper om Levering
af en Serie vævede Tapeter, der skulde op-
hænges i den store Sal paa det nyopførte
Kronborg Slot. Paa Tapeterne skulde
Kunstneren fremstille samtlige danske Kon-
ger fra Dan til Christian den Tredie, des-
uden Frederik den Anden selv og hans Søn,
den unge Hertug Christian. Over hver Kon-
ges Hoved skulde der anbringes en Ind-
skrift, der angav, hvornaar og hvorledes
Christian II
(Anna Krabbes tyske Kongebog)
samme Konge havde regeret, samt Maaden,
hvorpaa han var død. Og under hver Kon-
ges Billede skulde en tilsvarende Indskrift
meddele, af hvad Herkomst Kongen havde
været. Den hele Serie var altsaa tænkt
som en Slags Kongehistorie i Billeder med
forklarende Tekster, og disse var naturlig-
vis affattet paa Vers — tyske Vers.
Frederik /
(Hack Ulfstands Kongebog)
Desværre oplyser Kniepers Kontrakt in-
tet om, hvor han skal hente Forbilleder og
Tekst. Teksten er, som nævnt, tysk. Den
indfører, paa samme Maade som den gamle
danske Rimkrønike, hver Konge som For-
tæller af sin egen Historie. Kong Skjold
siger:
Als ich nun war von 15 Jahr
Het ich mein sterck und Wachs-Thumb gar
Das ich ergriff und zwang ein Bern
In Kampff bestritt und warff zur Erdn.
Im Reich gut recht und Gricht stelt an
Daher erlangte Vaters Nahm
Und war fast Lieb und angenahm
Bedecket gar meines Vatern scham
Also an einem unniitzen Baum
Offt grtinet ein Zweiglein schon.
Man kender ikke Forfatterens Navn, men
han har sikkert været af tysk Nationalitet,
idet han flere Steder i Teksterne omhyg-
geligt undgaar alt, hvad der kan være ube-
hageligt for Tyskerne, saaledes netop og-
saa i Skjolds Rim, hvor den danske Be-
arbejder af Teksterne, Iver Bertelsen, skri-
ver:
Der jeg var paa mit femtende Aar,
Som nogen i Riget saa stoer jeg var,
Oc sterck til med oc mandelig,
En Tydsk mig esked i Kreds til sig,
Oc haffde tenckt at giort mig meen,
Jeg slog hannem med min høyre Haand,
Fordi vi bejlede baade til een,
Oc vand fra hannem Brud oc Land,
Jeg giorde i Danmarck meget got,
Oc bedrede det min Fader haffde brot,
Her hiemme vaar jeg mild oc from,
Min Fiender jeg dog ret kiørde om,
Danske Konger for Gierninger slig,
Kaldis Skiold-Unger effter mig,
Saa kand vel paa en kraaget Green,
Voxe en Quist foruden meen.
Saavel den tyske som den danske For-
fatter følger ret nøje Saxos Beretninger
om de danske Konger, men de tager altsaa
noget forskellige Hensyn i Valget af, hvad
der skal fremhæves som væsentligt. Mulig-
vis giver dette et Fingerpeg i Retning af,
hvor vi skal søge Grundlaget for Kniepers
Viden om de danske Konger, idet vi ved,
at den lærde Henrik Rantzau besad en
Bog med de danske Kongers Kronologi,
skrevet paa Tysk, og at samme ædle Herre
laante Kongen Billeder af samtlige danske
Konger netop til Brug ved Udarbejdelsen
af Tapeterne paa Kronborg.
Ideen til en Serie Kongebilleder som den
knieperske var ikke ganske ny. Allerede i
Christian den Tredies Tid var der paa
Gripsholm og Primkenau fremstillet malede
Tavler med Portrætter af denne Konges
Aner, og i 1567 havde den svenske Konge,
Erik den Fjortende, ladet den første Kong
Eriks Historie fremstille paa vævede Ta-
peter. Det laa i Tiden at mindes Slægtens
hedengangne. Flittige Adelsdamer udarbej-
dede store Slægtstavler og Mænd med hi-
storisk Sans sørgede for at skaffe sig Re-
gistre over Konger og Fyrster fra de æld-
Frederik I
(Anna Krabbes tyske Kongebog)
36