Samleren: kunsttidsskrift (5.1928)

-•SYvUrtlf


Siv ard
(Hack Ulf stands Kongebog)

ste Tider til Nutiden. Fyrsterne satte selv
Pris paa at kunne opvise mange og berøm-
melige Forgængere, og Frederik den Anden
adskilte sig i dette ikke fra andre. Knieper
var da heller ikke den første, som han be-
troede at illustrere den danske Kongehisto-
rie. Men desværre ved man kun lidt om
det tidligere Forsøg, der var gjort i denne
Retning, egentlig kun, at Kongen 1574 be-
talte Portrætmaleren Anthonius Samfleet
for »117 Kongers Contrafej af Danmark,
han med Farve havde opsat paa godt Lær-
red«. Om Samfleet ved vi ikke stort mere,
end at han malede nogle Vaaben til Clara
Kirke og at han endnu 1581 boede i Hans
Sukkerbagers Oaard i Kjøbenhavn, i hvilken


Svend Tveskæg
(Anna Krabbes danske Kongebog)

By han netop 1574 fik Bevilling til at bo-
sætte sig fri for Skat og anden borgerlig
Tynge. Af hans Kongeportrætter kendes
næppe nogen i vor Tid, men maaske er det
ham, der, som Otto Andrup forslagsvis an-
tager, har malet det kendte og meget
smukke Dobbeltportræt of Oluf Mouritsen
Krognos og Anna Hardenberg, der er da-
teret 1577.
At Knieper har anvendt Samfleets Kon-
gebilleder som Forlæg ved Udarbejdelsen
af sine Kartoner til Kronborgtapeterne an-
ser Troels Lund for givet, men samtidig
gør han opmærksom paa et Brev fra Hen-
rik Rantzau, hvori denne kræver en Bog
tilbage, som han har laant Kongen og
hvori der fandtes colorerede Billeder af de
danske Konger. Rantzau fremhæver selv,
at disse Billeder er afbenyttet af Knieper.
Naturligvis kan baade Rantzau og Sam-
fleet have ydet Knieper Forlæg, men, som
sagt, vi ved intet, kan kun fastslaa, at
Kniepers Arbejder er forberedt af andre.
Tapeterne maa være bleven færdige i
Slutningen af 1784, da Kunstneren sluttede
Kontrakt med Kongen om et nyt stort Ar-
bejde. Af Samtiden blev de omfattet med
stor Interesse. Man nøjedes ikke med at
betragte dem paa Aastedet, men sikrede sig
Afskrifter af Teksterne, dog især i den dan-
ske Oversættelse, og Kopier af Billederne.
1585 befalede Kongen sin Lensmand paa
Kronborg, at han skulde sørge for, at Bil-
lederne blev aftegnet og Versene, saavel de
tyske som de danske, afskrevet til Brug for
Tyge Brahe, da denne havde i Sinde at
lade »noget synderligt udgaa om fremfarne
og afgangne Konger udi Danmark efter
den Maner, Ordning, Contrafeje og Skik
som paa det Tapetseri, vi haver ladet gøre
paa vort Slot Kronborg«. Dette kan næppe
forstaas anderledes end at den berømte
Astronom har paatænkt at udgive et Bil-
ledværk med Kniepers Tapeter som Grund-
lag for Fremstillingen. Af dette Forehaven-
de blev der dog intet. Man maatte i godt
60 Aar nøjes med haandgjorte Kopier og
Afskrifter.
Mange nøjedes naturligvis med en Af-
skrift af den danske Tekst, hvis Forfatters
Navn hurtigt blev glemt, hvorfor Forfatter-
skabet i Tidens Løb er blevet tillagt for-
skellige Adelsdamer, derimellem Elsebe
Brockenhus, hvis Manuskript blev aftrykt
1744 i Bangs Samling af nyttige og op-
byggelige Afaterier. At Iver Bertelsen er
den rette Forfatter er imidlertid hævet over
enhver Tvivl, da hans egen Svigersøn Jacob
Volf hentyder til Værket i sin Fortale til
Jødekrøniken 1603.
Adskillige Afskrivere sørgede dog ogsaa
for at faa Billederne med, eller skaffede sig
ny Billeder, enten til enkelte af Rimene
eller til dem alle. Af disse illustrerede
Kongebøger findes der alene paa det kgl.
Bibliotek en halv Snes Eksemplarer, der
er blevet til i Tiden mellem 1589 og 1658.
Kun en enkelt af disse Bøger har den tyske
Verstekst, men et Par af de andre har i
Stedet for de danske Vers Prosatekster.
De er alle i Folio, undtagen netop den


Gram
(Anna Krabbes tyske Kongebog)

tyske, der er i lille Kvart paa Pergament.
Bøgerne er ret uensartede. To af dem har
overhovedet ingen Tilknytning til de knie-
perske Tapeter, idet Billederne i dem er
af en helt anden og ringere Art, halv Fi-
gur, fremstillende Krigere i blaa Hjelme
og røde Vaabentrøjer. Den yngste af Bø-
gerne, den fra Kristian den Fjerdes sidste
Regeringsaar, adskiller sig ogsaa noget fra
de andre, idet Billederne her er modernise-
ret, tegnet i en Stil, der staar f. Eks.
Wuchter ret nær, men ser man nærmere
til, opdager man snart, at Bogens Billeder
ikke er saa originale, som de synes, de er
ganske simpelt kalkeret over de gamle Bil-
leder, og Bearbejderen har saa moret sig


Frode den Gavmilde

(Anna Krabbes danske Kongebog)

37