Samleren: kunsttidsskrift (5.1928)

Frederik I
(Haelwegh)

med at modernisere Personernes Klæde-
dragt. Af de andre Bøger synes Kvartbogen
at være den, hvis Billeder staar Kniepers
nærmest. 1 det mindste gengiver den de faa
Billeder, vi kender fra de originale Ta-
peter, ganske nøjagtigt, kun er Christian
den Fjerde ikke som hos Knieper fremstil-
let som en ung Dreng, men som en yngre
voksen Mand med lyst Skæg. Bogen siges
at have tilhørt Fru Anna Krabbe, der døde
1618, og dens Billeder er udført med me-
gen Omhu dels i Vandfarve, dels i Dæk-
farver med Guldindlæg. Der er en vis
kunstnerisk Stil over disse Billeder, der
alene som Bidrag til en omfattende Skil-
dring af Tidens Klædedragter byder et ual-
mindelig rigt Materiale, som slet ikke har
været benyttet af vore Historikere. 1 den
anden Bog, der tillægges samme lærde
Dame, men som af andre er ført ned til
Christian den Fjerdes Tid, er Billederne
rene Dilettantarbejder, og de afviger flere
Gange fra den tyske Bogs Billeder; i en
Tilskrift hedder det da ogsaa, at Bille-
derne her »skal være udcopierede efter de
Stykker, som stod paa Kronborg og ellers
efter en anden Bog, som hendes Fasterdat-
ter Anne Skram havde forbedret, saasom
hun af adskillige Skrifter og i fyrstelige
Hoffe, hvor hun sig længe havde opholdt,
adskillig Videnskab i de danske Historier
havde samlet.«
Den ældst daterede af de bevarede Kon-
gebøger er Hack Ulfstands, der bærer
Aarstallet 1589. En Række af denne Bogs
Billeder er ensartede med Anna Krabbes,
men adskillige er erstattet med andre, der
viser os Kongerne i fuld Rustning, og disse
Billeder er tegnet af en virkelig Kunstner,
maaske den samme, der har erstattet de
»historiske« Konger i Bogen med virkelige
Portrætter, Kopier efter andre Kunstneres
Arbejder, der endnu kendes og skyldes an-
dre end Knieper. Umuligt er det jo ikke,
at man her maaske har nogle af Samfleets
Kongebilleder i Kopi; rimeligere forekom-
mer det mig dog, at disse Feltherrefrem-

stillinger snarere er copieret efter Henrik
Rantzaus Bog, idet de svarer til Stilen i
andre af de Værker, Rantzau lod stikke i
Kobber og udgive. Man kunde da formode,
at Knieper, eller maaske Kongen, har syn-
tes det lidt for voldsomt at lade de danske
Konger optræde i lutter Panser og Plade
og derfor har søgt mere nationale Forlæg.
Ulfstands Bog er næppe blevet kopieret.
Anna Krabbes Billeder gaar derimod igen,
og de danner da ogsaa Forlæget for den
trykte Bog, hvori Billederne blev gengivet
i Kobber af Albert Haelwegh. Udgivelsen
af dette Værk »Regum Daniæ lcones«
skyldtes den foretagsomme Bogfører Jør-
gen Holst, der dedicerede Bogen til den
franske Gesandt og Fredsmægler Baron
Coignet de la Thuillerie. Bogen bringer
baade de tyske og de danske Tekster og
desuden de latinske Distika, som Professor
Venusin i 1602 udarbejdede til Kongernes
Pris. Dets Billeder er i Modsætning til
Kniepers kun i halv Figur og giver derfor


Svend Tveskæg
(Haelwegh)

ikke det rette Indtryk af Originalerne. Skal
man danne sig et Begreb om disse, er vi,
nu da de med faa Undtagelser er gaaet
til Grunde, henvist til de haandgjorte Bø-
ger, og da sikkert især til Anna Krabbes.
Haelweghs Kobbere blev straks overmaade
populære og Bogen naaede en Række Op-
lag, men er dog nu ret sjælden.
Naar det gjaldt om at skaffe autentiske
Billeder af de gamle danske Konger, tyede
man ikke til Kalkmalerier paa Kirkevægge,
men til Haelweghs Værk. Og skulde Bil-
ledet benyttes i en eller anden historisk
Paastands Tjeneste gik man heller ikke af
Vejen for at forbedre det en Smule, som
Haelwegh selv havde forbedret sine Konge-
billeder, idet han satte dem i sin Tids Stil,
gav dem sine samtidiges Præg.
Et morsomt Eksempel paa et saadant
videnskabeligt Falsum er nylig fremdraget
af Carl S. Petersen, der i sin Litteratur-
historie viser, hvordan den lærde Thomas
Bartholin kom til sit Billede af Valdemar
Atterdag, bærende Dannebrogsordenens


ra-mus Sriøf<aZ jtltuJ .
(T{g.x..(&æ.npruf!t-
i"
Gram
(Haelwegh)
Kors paa Brystet. Bartholin paastaar, at
Billedet stammer fra et gammelt Tapet paa
Kjøbenhavns Slot, og heri har han Ret for
saa vidt som det er et Optryk af Hael-
weghs Kobber, kun har Historikeren taget
sig den Frihed at rette Korset paa Rigs-
æblet i Haelweghs Billede til en Danne-
brogsorden, hvormed vises, at Valdemar
Atterdag var denne Ordens Stifter.
Som Paaklædningsdukker for Kunstnere
og mer eller mindre kunstnerisk anlagte
Dilettanter gik Kniepers Konger ud over
Landet og gemtes i Adelsbibliotekerne til
de havnede paa det kongelige, hvor
de nu hviler i større Upaaagtethed end
de fortjener. —• En langt senere Efter-
tid har endog haft vanskeligt ved at aner-
kende Kobbernes kunstneriske Værdi, og
flere har ment, at Haelweghs Navn kun
dækkede over Elevarbejder. Det er sagtens
derfor, at Weilbach slet ikke omtaler Hael-
weghs Forhold til »lcones«, mens Pietro
Krohn forsigtigt erklærer, at med Undta-
gelse af Christian den Fjerdes Portræt er
Kobberne Elevarbejder udført under Hael-
weghs Tilsyn og Vejledning. Kulturhisto-
risk har Værket sin blivende Betydning
som den første danske Kongebilledbog.
Den blev udgivet 1646 og karakteristisk
nok ikke som et Værk tilegnet Kongen
eller udgaaet paa hans Initiativ, men som
en Borgers Takkegave til den fremmede
Fredsmægler, der atter skaffede Danmark
rolige Tilstande. Atter her ser man et Vid-
nesbyrd om Christian den Fjerdes mang-
lende boglige Interesse; havde den været
stærkere, havde han sikkert selv sørget for,
at det Minde, hans Fader satte de danske
Konger ved Kniepers Tapeter var kommet
videre til Eftertiden gennem Gengivelser,
især da Ilden ødelagde Originalernes Fler-
tal. Vi havde da haft en autentisk Gengi-
velse af det i kunstnerisk Henseende ypper-
ste Billedværk, dansk Renaissance frem-
bragte.
Men saaledes skulde det altsaa ikke være.
Hans Werner.


38