Samleren: kunsttidsskrift (5.1928)

MINDER OM SAMVÆR OG SAMARBEJDE
MED LAURITZ TUXEN

Rasmus Christiansen afslutter sin i Januar Nr. paabegyndte
Artikel om Maleren Lauritz Tuxen som Lærer og Arbejdsfælle.
II. TUXEN SOM ARBEJDSFÆLLE

IAaret 1884 modtog Tuxen den betydningsfulde Op-
gave at male Kongefamilien i Havesalen paa Fredens-
borg, som han selv indgaaende har omtalt i de Me-
moire-Kroniker, han for ikke saa længe siden skrev i
»Politiken«. Han spurgte mig igen, om jeg havde
Lyst til at hjælpe ham ogsaa med dette Billede, og
det havde jeg unægtelig. Men paa Skolen gik der en norsk
Maler, som hed Stray, han
var flink og begavet, men
økonomisk vanskelig stillet.
Hvad mig selv angaar hav-
de jeg været saa heldig
at sælge mit første Bille-
de paa Foraarsudstillin-
gen for den i vore Øjne
saa svimlende Sum af 600
Kroner, ligesom jeg i Vin-
terens Løb havde solgt et
Par andre Billeder, som jeg
havde malet under et Op-
hold i Hardanger den fore-
gaaende Sommer. Jeg an-
saas derfor for at være uan-
stændig velhavende, og da
der var et godt Kamme-
ratskab paa Skolen, hen-
stillede mine Kammerater
til mig at træde tilbage til
Fordel for Stray. Det gjor-
de jeg efter først at Have
talt med Tuxen og faaet at
vide, at han ikke havde no-
get imod at tage Stray som
Assistent i Stedet for mig,
hvorpaa jeg rejste hjem til
Jylland og malede løbske
Heste. Der er ikke Tvivl om,
at det var sundere for en
ung Maler at komme ud i
Marken paa egen Haand,
fremfor at assistere ved et
Arbejde, hvor han kun spillede Elevens Rolle, men jeg
var alligevel ked af, at jeg ikke kom med i det spændende
Arbejde med alle de kronede Hoveder, som dengang be-
tragtedes med betydelig større Andagt end nu.
Efter Tuxens Succes med det første store Kongebillede
kom alle de andre Bestillinger fra England og Rusland,
de bevirkede, at han var meget borte paa Rejser, og følge-
lig kunde han ikke til Stadighed passe sin Lærervirksomhed
som hidtil, derfor blev Tuxen og Krøyers Skoler slaaet
sammen i et Fælleslokale i Atelierbygningen Bredgade 33.
Tuxens Skole var fra det første Lokale paa Halmtorvet

bleven flyttet til et Atelier paa Philippavej, hvor den blev
indtil Sammenslutningen. Krøyers Skole var fra den første
Begyndelse i Industriforeningen bleven flyttet til et Lo-
kale i Hotel Phønix, hvor den første Begyndelse til Zahrt-
manns Skole blev startet i et Sidelokale, en Slags Forbere-
delsesskole, hvor der tegnedes efter Gipsafstøbning og
Krukker, derfor kaldtes disse Elever af de mere frem-
skredne for Krukkemænde-
ne. Zahrtmanns Skole fik
senere selvstændigt Lokale i
Holckenhus. Da de to før-
ste Skoler fik Fællesatelier
i Bredgade, var det hoved-
sagelig Krøyer, der virkede
som Lærer.
Nu gik der en Del Aar,
hvor jeg ikke havde nær-
mere Berøring med Tuxen,
naar undtages, at vi var
sammen en Tid paa Ver-
densudstillingen i Paris
1889. Saa indtraf Dronning
Viktorias 60 Aars Rege-
ringsjubilæum 1897 og i
den Anledning blev Tuxen
atter kaldt til London med
Anmodning om at male Ju-
bilæumsprocessionen foran
St. Pauls Katedral. Det var
ham klart, at et saadant
Billede vilde komme til at
indeholde et stort Antal He-
ste, og han betingede sig
derfor, at han maatte tage
Assistance hertil, da det var
et af de forøvrigt faa Fel-
ter han hidtil ikke havde
dyrket. Han skrev til mig
og spurgte, om jeg vilde
hjælpe ham med Opga-
ven og paatage mig He-
stene. Det vilde jeg meget gerne, dels blev der Lej-
lighed til at studere engelske Heste og dels fik jeg Anled-
ning til at se Samfundslag og Forhold paa nært Hold, som
det ellers ikke var allemands Sag at faa Adgang til.
Forarbejderne til Billedet blev gjort under og efter Fest-
lighederne. Paa selve Jubilæumsdagen fik Tuxen anvist
Plads øverst paa Trappen til St. Paulskirken, foran hvil-
ken Dronningens Vogn skulde gøre Holdt. Billedets Kom-
position var dermed temmelig givet, Motivet skulde være
det Øjeblik, da Erkebiskoppen træder frem til Vognen
og velsigner Dronningen; op ad Kirkens store Trappe


L. Tuxen: Chr. X til Hest paa Christiansborg Ridebane. 1919.

39