DOI issue:
Nr. 3 (Marts 1928)
DOI article:Christiansen, Rasmus: Minder om Samvær og Samarbejde med Laurits Tuxen, [2]: Tuxen som arbejdsfælle
DOI Page / Citation link:https://doi.org/10.11588/diglit.31881#0081
Tuxen lo godmodigt og sagde til mig: naa, det var nok
Vand paa Deres anti-engelske Mølle.
Paa den Tid var man ikke velklædt i England, naar
man ikke gik med Diplomatfrakke og høj Hat, jeg maatte
ogsaa anskaffe en saadan Hovedbedækning, men det var
mig en Plage at gaa med den, medens Tuxen førte sin
med stor Rutine. I den varmeste Periode kunde man dog
benytte Straahat, men naar jeg bar denne mere borger-
lige Hovedbedækning maatte jeg næsten altid frem med
Legitimationskortet for at slippe ind i Palæet, medens jeg
med høj Hat gik glat igennem. Da Processionsbilledet var
færdigt, blev det fotografe-
ret til Fotogravuregengivel-
se i stort Format. Det fore-
gik nede i Haven i fri Luft
for at faa ensartet Belys-
ning paa hele Lærredet; en
Udsending fra Haenfsttin-
gel i Mtinchen foretog Foto-
graferingen.
Ved Aarhundredskiftet
havde Tuxen den store Sorg
at miste sin første Hustru
og sin ældste Datter, de
døde med kort Tids Mel-
lemrum. Datteren havde
været med sine Forældre i
London under vort Ophold
der 1898.
1 Aarene 1899—1900
hjalp jeg Tuxen med Un-
dermaling af det saakaldte
Fire Generations Billede.
Det forestillede Kong Chri-
stian d. IX siddende i den
gamle Tronsal paa Rosen-
borg med de tre Sølvløver
foran. Til venstre og højre
stod Kronprins Frederik og Prins Christian, medens den
toaarige Prins Frederik, den nuværende Kronprins, havde
Plads mellem sin Oldefaders Knæ. Medens Tuxen fuld-
endte det russiske Kroningsbillede — han havde dengang
Atelier i Bredgade — arbejdede jeg paa Firegenerations-
billedet efter et mindre Forarbejde. En Dag kom den
gamle Prins Hans paa Besøg for at se det russiske Bil-
lede. Han var en overordentlig høflig Mand. Medens han
betragtede Kroningsbilledet, maatte han nødvendigvis ven-
de Ryggen til mig, som arbejdede til den modsatte Side,
men af og til vendte han sig om imod mig og sagde:
»Undskyld, at jeg vender Ryggen til Dem«. Paa Kro-
ningsbilledet var der en gammel russisk Biskop med langt
hvidt Skæg. Da Prinsen fik Øje paa ham, sagde han:
»Ak ja, den rare Mand, nu er han død, han var saa gam-
mel, at han var omtrent blind. Da jeg en Gang var i
St. Petersborg til Barnedaab med en af Prinsesserne sam-
men med min Broder, Hans Majestæt Kongen, skulde den
gamle Biskop ved Daabsceremoniens Slutning velsigne
først Hans Majestæt Kejseren og dernæst Kongen af Dan-
mark, min Broder. Han kommer ogsaa rigtignok frem for
Kejseren og afleverer Velsignelsen, men da han skal svinge
til Siden for dernæst at velsigne Kongen, tager han fejl
og gaar lige løs paa mig. Jeg rekulerer og rekulerer, men
da føler jeg en Pille i Ryggen, jeg kan ikke komme læn-
gere tilbage, og jeg tænker, det bliver Skandale, men i
sidste Øjeblik tager den Præst, som holder Fligen af hans
Kaabe, et fast Tag og svinger ham over mod Hans Maje-
stæt Kongen, min Broder. Situationen var reddet!«
Et Par Aar senere giftede Tuxen sig igen med Frk. Fre-
derikke Treschow. De boede i en Villa paa Strandvejen,
og Tuxen havde Atelier i en Nabovilla ud mod Vejen. Her
hjalp jeg ham med Billeder-
ne af Kong Edward d. 7de
og Dronning Alexandras
Kroning. Der var bestilt to
Billeder, et af Kongen sid-
dende med Krone og Scep-
ter i den gamle historiske
Tronsal i Westminster og
et af Dronningen knælende
foran Alteret, medens hun
salvedes af Biskoppen. Og-
saa Kompositionerne til dis-
se Billeder arbejdede Tuxen
stærkt med og udførte flere
Kartoner med Pastelfarver,
inden han fik det efter Øn-
ske. Senere flyttede Fami-
lien til Gartnerboligen ved
Rosenborg, hvor der blev
indrettet Atelier i Sidefløjen
ud mod Rosenborg Have.
Her havde Tuxen sit faste
Vinterkvarter indtil sin Død.
I dette Atelier havde jeg
mit sidste direkte Samarbej-
de med ham, da jeg 1912
—13 overførte og underma-
lede Billedet af Kong Georg
af Grækenlands Indtog i Saloniki. Ogsaa i dette Billede
spillede Hestene en fremtrædende Rolle ligesom ved Kro-
ningsbilledet, men nu begyndte Tuxen at interessere sig
for disse Dyr, han malede indgaaende Studier af dem,
og med den ham egne Energi bragte han det snart saa
vidt, at han selv klarede Hestene færdigmalet med Bra-
vour. Nu havde han faaet Blod paa Tanden med Hensyn
til Heste, og i Slutningen af Krigsaarene malede han det
store Rytterbillede af Kong Christian d. X paa Christians-
borg Slots Ridebane. Paa dette Billede er Hesten udmær-
ket malet og kraftig karakteriseret baade hvad Bevægelse
og Lød angaar; den er fremstillet i kort Galop set i For-
kortning forfra. Det er vistnok det Fyrsteportræt, hvortil
han har haft Lejlighed til at gøre de mest omfattende
direkte Studier baade til Rytter og Hest, og Friluftsvirk-
ningen er udmærket gennemført.
Det vil være ørkesløst at spekulere over, hvorledes
Tuxens Kunstnerbane vilde have formet sig, hvis han ikke
var bleven tvungen ind paa de store Bestillingsarbejder i
sin tidlige Ungdom. Mange kloge Folk vil mene, at de
skadede ham som Kunstner, idet de bevirkede, at han i
Selvportræt, c. 1910
43
Vand paa Deres anti-engelske Mølle.
Paa den Tid var man ikke velklædt i England, naar
man ikke gik med Diplomatfrakke og høj Hat, jeg maatte
ogsaa anskaffe en saadan Hovedbedækning, men det var
mig en Plage at gaa med den, medens Tuxen førte sin
med stor Rutine. I den varmeste Periode kunde man dog
benytte Straahat, men naar jeg bar denne mere borger-
lige Hovedbedækning maatte jeg næsten altid frem med
Legitimationskortet for at slippe ind i Palæet, medens jeg
med høj Hat gik glat igennem. Da Processionsbilledet var
færdigt, blev det fotografe-
ret til Fotogravuregengivel-
se i stort Format. Det fore-
gik nede i Haven i fri Luft
for at faa ensartet Belys-
ning paa hele Lærredet; en
Udsending fra Haenfsttin-
gel i Mtinchen foretog Foto-
graferingen.
Ved Aarhundredskiftet
havde Tuxen den store Sorg
at miste sin første Hustru
og sin ældste Datter, de
døde med kort Tids Mel-
lemrum. Datteren havde
været med sine Forældre i
London under vort Ophold
der 1898.
1 Aarene 1899—1900
hjalp jeg Tuxen med Un-
dermaling af det saakaldte
Fire Generations Billede.
Det forestillede Kong Chri-
stian d. IX siddende i den
gamle Tronsal paa Rosen-
borg med de tre Sølvløver
foran. Til venstre og højre
stod Kronprins Frederik og Prins Christian, medens den
toaarige Prins Frederik, den nuværende Kronprins, havde
Plads mellem sin Oldefaders Knæ. Medens Tuxen fuld-
endte det russiske Kroningsbillede — han havde dengang
Atelier i Bredgade — arbejdede jeg paa Firegenerations-
billedet efter et mindre Forarbejde. En Dag kom den
gamle Prins Hans paa Besøg for at se det russiske Bil-
lede. Han var en overordentlig høflig Mand. Medens han
betragtede Kroningsbilledet, maatte han nødvendigvis ven-
de Ryggen til mig, som arbejdede til den modsatte Side,
men af og til vendte han sig om imod mig og sagde:
»Undskyld, at jeg vender Ryggen til Dem«. Paa Kro-
ningsbilledet var der en gammel russisk Biskop med langt
hvidt Skæg. Da Prinsen fik Øje paa ham, sagde han:
»Ak ja, den rare Mand, nu er han død, han var saa gam-
mel, at han var omtrent blind. Da jeg en Gang var i
St. Petersborg til Barnedaab med en af Prinsesserne sam-
men med min Broder, Hans Majestæt Kongen, skulde den
gamle Biskop ved Daabsceremoniens Slutning velsigne
først Hans Majestæt Kejseren og dernæst Kongen af Dan-
mark, min Broder. Han kommer ogsaa rigtignok frem for
Kejseren og afleverer Velsignelsen, men da han skal svinge
til Siden for dernæst at velsigne Kongen, tager han fejl
og gaar lige løs paa mig. Jeg rekulerer og rekulerer, men
da føler jeg en Pille i Ryggen, jeg kan ikke komme læn-
gere tilbage, og jeg tænker, det bliver Skandale, men i
sidste Øjeblik tager den Præst, som holder Fligen af hans
Kaabe, et fast Tag og svinger ham over mod Hans Maje-
stæt Kongen, min Broder. Situationen var reddet!«
Et Par Aar senere giftede Tuxen sig igen med Frk. Fre-
derikke Treschow. De boede i en Villa paa Strandvejen,
og Tuxen havde Atelier i en Nabovilla ud mod Vejen. Her
hjalp jeg ham med Billeder-
ne af Kong Edward d. 7de
og Dronning Alexandras
Kroning. Der var bestilt to
Billeder, et af Kongen sid-
dende med Krone og Scep-
ter i den gamle historiske
Tronsal i Westminster og
et af Dronningen knælende
foran Alteret, medens hun
salvedes af Biskoppen. Og-
saa Kompositionerne til dis-
se Billeder arbejdede Tuxen
stærkt med og udførte flere
Kartoner med Pastelfarver,
inden han fik det efter Øn-
ske. Senere flyttede Fami-
lien til Gartnerboligen ved
Rosenborg, hvor der blev
indrettet Atelier i Sidefløjen
ud mod Rosenborg Have.
Her havde Tuxen sit faste
Vinterkvarter indtil sin Død.
I dette Atelier havde jeg
mit sidste direkte Samarbej-
de med ham, da jeg 1912
—13 overførte og underma-
lede Billedet af Kong Georg
af Grækenlands Indtog i Saloniki. Ogsaa i dette Billede
spillede Hestene en fremtrædende Rolle ligesom ved Kro-
ningsbilledet, men nu begyndte Tuxen at interessere sig
for disse Dyr, han malede indgaaende Studier af dem,
og med den ham egne Energi bragte han det snart saa
vidt, at han selv klarede Hestene færdigmalet med Bra-
vour. Nu havde han faaet Blod paa Tanden med Hensyn
til Heste, og i Slutningen af Krigsaarene malede han det
store Rytterbillede af Kong Christian d. X paa Christians-
borg Slots Ridebane. Paa dette Billede er Hesten udmær-
ket malet og kraftig karakteriseret baade hvad Bevægelse
og Lød angaar; den er fremstillet i kort Galop set i For-
kortning forfra. Det er vistnok det Fyrsteportræt, hvortil
han har haft Lejlighed til at gøre de mest omfattende
direkte Studier baade til Rytter og Hest, og Friluftsvirk-
ningen er udmærket gennemført.
Det vil være ørkesløst at spekulere over, hvorledes
Tuxens Kunstnerbane vilde have formet sig, hvis han ikke
var bleven tvungen ind paa de store Bestillingsarbejder i
sin tidlige Ungdom. Mange kloge Folk vil mene, at de
skadede ham som Kunstner, idet de bevirkede, at han i
Selvportræt, c. 1910
43