Samleren: kunsttidsskrift (5.1928)

UDSTILLINGER

Sophus J iirgensen gør sin jæv nalder ne Kollega og Ven Maleren Hugo Larsen
til Genstand for en indgaaende Omtale i sin Artikelrække Udstillinger, der be-
handler Kunstnere der ikke længere er at finde paa vore offentlige Udstillinger.

DA »Ung Kunst«s Udøvere blev saapas til Aars, at
Etiketten ikke længer dækkede Sagen, søgte og
fandt man i Betegnelsen »Moderne Kunst« en
ny Etikette, der dog — som man beklagede —
ikke helt virkede efter sin Hensigt. — Hvad om man havde
brugt Benævnelsen »Kri-
gens Kunst« i Betragtning
af, at Arten ikke er nogen
ny Opfindelse, men et sta-
digt tilbagevendende Fæno-
men, et hidsigt Kunstens
Fremstød, der kommer til-
syne i Perioder, der fra de
ældste Tider har Ord for at
staa Kunstens Trivsel imod
—• nemlig Krigs- og Uro-
tider.
Derfor er den selv kri-
gersk — revolutionær —
omvæltende i sin Hensigt og
Methode og oprørsk mod
den Kunst, som roligere Ti-
der har givet andre Mulig-
heder og Maal.
Urolige Tider, hvor Inter-
esserne er bundne af de æn-
drede Forhold, udøver alene
derved en passiv Modstand
mod Kunstnerens og der-
med Kunstens Fremgang,
og dette Forhold søges,
navnlig af den uerfarne,
og i sin Eksistens stærkest
truede Kunstner, imødegaaet ved en mangedoblet Ydeev-
ne, der som man ofte har set kan føre til fuldstændig
Sprængning. —- Bedst Vej menes at findes udenfor de
banede Stier, og derfor
fremstaar i saadanne Perio-
der nye Billedformer, der er
de hede Eksperimenters Re-
sultat.
Farten, der er et fælles
Kendemærke for alle Tiders
»Krigskunst«, som ■— for-
uden i talløse Eksperimenter
— viser sig i den stærkt
øgede Billedproduktion,
maa nødvendigvis drage en
Kvalitetsforringelse efter
sig, hvis Følger udlignes
ved en billigere Pris og der-
af følgende større Omsæt-
ning. Kunsten gør sig i en
saadan Periode mindre for-

nem, den bliver folkelig. — Et temmelig nærliggende Eks-
empel paa en saadan krigskabt, folkelig Kunst havde vi
herhjemme — under Napoleonskrigene — i Hofkobberstik-
ker G. L. Lahdes bekendte Kobberstikforlag. Han beskæf-
tigede i denne Forretning mange Kunstnere, Tegnere og
Kobberstikkere og skabte
derved — i en haard Tid —
sine Standsfæller øget Eksi-
stensmulighed. (Samleren
har af og til omtalt disse
Forhold i Artikler om
Eckersberg og Senn.)
Nogen kunstnerisk For-
ringelse var der imidlertid
den Gang ikke Tale om ved
disse ofte med stor Omhu
udarbejdede kolorerede
Kobberstik. Det nye laa i en
ikke herhjemme før set sy-
stematisk Mangfoldiggørel-
se i den Hensigt at gøre
disse Billeder til opnaaelige
og egnede Vægprydelser for
de tusinde Hjem.
Datidens forholdsvis faa
malende Kunstnere saa ab-
solut ikke med blide Øjne
paa disse Forhold, hvilket
det, en Overgang spændte
Forhold mellem Abildgaard
og Eckersberg, noksom vi-
ser.
Men Tiderne skifte. Nu er
Kobberstikket, eller dets billigere Efterkommer — Raderin-
gen, ikke længer nogen Fare for Maleriet.
Man er nu naaet til en almen større Værdsættelse af
og Krav om det originale
Kunstværk og derfor er det
bleven Kunstnerens svære
Opgave op imod Urotilstan-
de at producere stærkt og
samtidig mindst muligt ned-
sætte de kunstneriske For-
dringer.
Og om dette sidste er det
at Gammel og Ung har van-
skeligt ved at blive enige.
Om disse Spørgsmaal
stod i Frankrig, under det
sidste Kejserdømme og Kri-
gen med Tyskland, haarde
Kampe mellem den ældre
Skole og »Impressionister-
ne« — som de kaldte sig,


Hugo Larsen: Maleri St. Thomas 1907


Hugo Larsen: Maleri

45