Samleren: kunsttidsskrift (5.1928)

Hugo Larsen: Maleri

der tilstræbte en Revolutionering af Samtidens Kunstopfat-
telse. Denne nye Retning gik ud paa at gengive et Bil-
lede af det Indtryk, det Beskuede gjorde paa Kunstneren,
og det kan maaske vanskeligt modsiges, at et saadant Ind-
tryk kan vise sig ubestemt og flimrende, og at et særligt
Henblik paa Farven — i Modsætning til den mere kontrol-
lable Tegning og Formgivning — da kan blive paakræ-
vet, men ligesaa uimodsigeligt er det, at Systemet kan
lede til fuldkommen Billedopløsning, og at »billige« Re-
sultater kan opnaas.
Denne Kamp mellem Gammelt og Nyt har fra Frankrig
forplantet sig til andre Lande, i Tyskland afsatte den sig
synlige Spor i Sessionen og her i Landet i de frie Sko-
ler og Udstillinger.
Men det er først nu under Verdenskrigen, at en større
Almenhed har kunnet stifte nærmere Bekendtskab med
disse Billedrevoltører, idet Krigsforhold og deraf opstaaede
Konjunkturer har medført en ligefrem Invasion af denne
Art af fransk Kunst, der altsaa maa have en løsere Til-
knytning til Hjemlandet end den »akademiske«, der maa-
ske paa Grund af sin »Forbenethed« er mindre let paa Taa.
Der er selvfølgelig ikke Tvivl om, at et saadant Tilløb
til et lille Land i høj Grad har virket trykkende paa dansk
Kunst, ligesom det heller ikke kan være Tvivl underkastet,
at vor Afdeling »Moderne Kunst« har følt sig særligt sti-
muleret deraf, thi hvilke Muligheder for allernyeste Ideer
og Eksperimenter er der ikke, naar Rygstødet er Vægge
beklædt med de store Fremmede.
Under saadanne Forhold har da ogsaa »vore Egne«
faaet Lov at boltre sig paa dertil særligt indrettede autori-
serede Legepladser, og, navnlig under den svage Opvækst,
værgede af »Navne« mod Overlast fra nyfigne, men for-
stokkede Tilskueres Side.
De Domæner, hvor denne krigerske og omvæltnings-
lystne Kunst efterhaanden har faaet Indpas, er nu snart
sagt alle Kunstsammenslutninger, maaske med Undtagelse
af »Foreningen for national Kunst«, og disse Erobringer
bevogtes nu med sande Argusøjne, saaledes at der næppe
findes blivende Sted for aabenlyse eller overbeviste Ander-
ledestænkende.
Som en af disse nødstedte nævnede vi under Artiklen

»Udstillinger« Maleren F. G. Andersen, og vi fortsætter
denne Gang med Maleren Hugo Larsen.
Ligesom denne første gennemgik han Akademiet med
Afgangsprøve i Slutningen af Halvfemserne, og efter et
Par Aars Arbejde og Udstilling drog han, tilskyndet af
Sømandsblodet i Slægten (hans Morfader deltog i Korvet-
ten »Galathea«s Verdensomsejling) og Kunstnerens Trang
til det Æventyrlige, til vore daværende vestindiske Øer.
Her opholdt han sig 4 Aar, og hjembragte en Serie af
sjældne Billeder fra Danmarks sidste eksotiske Drømme-
land, der trods fremmedartet Natur og Luft dog ogsaa
bragte Bud om dansk Historie og dansk Virksomhed i det
Fremmede.
Det var Synd at sige, at vor Kunstner efter Hjemkom-
sten høstede større Ære ved sin modige Færd og sin
sjældne kunstneriske Indvinding. Øksen laa allerede ved
den sidste danske Palmes Rod og man fæstede sig ikke
gerne ved slige svunde Drømmesyner.
Herefter optoges Arbejdet i Hjemmet paany, og mange
udmærkede Billeder finder vi paa de følgende Aars Ud-
stillinger indtil 1913. Paa den Tid har man jaget ham
i de yderste Kroge. Han støtter sig jo ikke til nogen Klike,
og hans tilsyneladende rolige Vandring ad de anviste Veje
(thi god Form er betinget Ro) er man — under det begyn-
dende hæsblæsende Jag — tilbøjelig til at betragte som
stædig Vedhængen ved gamle Fordomme. Naar dertil
kommer, at man ved at kassere Aarets Billede omstøder
den Mulighed, som han, som den første blandt Jævnaldren-
de, staar i Begreb med at erhverve sig, nemlig Graden
U. C., saa vil man forstaa, hvorfor han senere forgæves
har været at søge paa Forårsudstillingen; thi Sandheden
er den, at Hugo Larsen ingenlunde er ufølsom overfor Ti-
dens sunde Tragten efter et enklere Syn paa Form og
Farve, en vis Begynden forfra, en Bortkasten af Uvæsent-
lighed og Omsvøb, som hos ham dog er under Kontrol
af en sund Sans for det kunstnerisk opnaaelige og for-
svarlige.
En Kunstner, der uanfægtet bevarer sin Ungdoms Ide-
aler og — selv traditionsløs — søger at slaa Bro mellem


Hugo Larsen: Maleri

46