Samleren: kunsttidsskrift (5.1928)

FORAARSUDSTILLINGEN
Rikard Magnussen gennemgaar Charlotienborg Udstillingen og hævder i Tilknytning
til sin Artikel her i Samleren ifjor (Kunstakademiets Aarsudstilling, Samleren Juli
1927), at Resultaterne viser at de sidste Aars Akademi-Uddannelse ikke er fyldestgørende.



INTERESSEN for den
aarlige Charlottenborg-
Udstilling er saa at sige
det eneste Kort, dansk
Nutidskunst har paa Haan-
den, i hvert Fald ganske af-
gjort det mest værdifulde.
Med Opretholdelsen af
denne Interesse staar eller
falder dens Forhold til Of-
fentligheden. Udstillingsko-
mitéen har sikkert ogsaa
gennem de senere Aar været
sig dette Ansvar bevidst;
men det kan ikke siges, at
den under dets Varetagelse
har haft nogen heldig
Haand, specielt ikke med
Hensyn til sidste Aars For-
aarsudstilling. Det maa
derfor hilses med Anerken-
delse, at Komitéen i Aar
dog har vist nogen Vilje til
at tage Lære af den enstem-
mige Fordømmelse, der i
Fjor mødte dens hasarderede Dispositioner. Man har i
Aar genindført et Arrangement, der fremhæver Værdierne,
og, som det var at vente, har det vist sig, at dette lod sig
gøre uden paaviselig Uretfærdighed mod det mindre vær-
difulde, som — desværre — gør sig mere end tilstrække-
ligt gældende endda.
Der er i dette Forhold til det mindre værdifulde Van-
skeligheder, som ikke
skal undervurderes, men
som dog skal og maa
besejres, om Charlotten-
borg skal have nogen
Fremtid, og som Komi-
téen, trods den udviste
gode Vilje, heller ikke i
Aar har kunnet magte,
Der var maaske nok
nogle Udstillingsaar,
hvor det var Hensynet til
aldrende, udstillingsbe-
rettigede Kunstnere, der
skabte Hovedparten af
disse Vanskeligheder,
men det er ikke mere fra
den Side, de kommer.
Udstillingens Koryfæer er
i Aar for de flestes Ved-
kommende til uundværlig
StUtte for Helhedsvirk-

Julius P au l s e n : Selvportræt
54 X 51 cm.

Herman Vedel: Dobbeltportræt. 95X115 cm.

ningen, hvorimod denne
svækkes væsentligt ved den
Lemfældighed, Censuren
stadig udviser overfor en
Række yngre Malere, som
ikke har indfriet de Løfter,
paa hvilke man med for-
mentlig berettiget Forudse-
enhed i sin Tid aabnede
dem Adgang. Med de nu
gældende Regler for Opnaa-
else af Censurfrihed rum-
mer denne Lemfældighed,
saa forstaaelig og kamme-
ratlig prisværdig den iøv-
rigt kan være, en dødelig
Fare for Udstillingens
Fremtid. Hvis man tog sig
over at tælle efter, hvor
mange Aar, der har været
vist Lemfældighed i Bedøm-
melsen over for disse »Un-
ge«, der stadig ikke har
indfriet deres formentlige
Løfter, vilde man sikkert
komme til et baade overraskende og foruroligende Resul-
tat. Man vilde forstaa, at disse yngre Udstillere virkelig
har nogen Grund til at tro, at de hører hjemme paa Char-
lottenborg, skønt de i Virkeligheden maaske end ikke een
eneste Gang har udstillet noget Charlottenborg værdigt
Arbejde, og man vilde opdage, at med nogle faa Udstil-
lingsaar endnu, maaske fire, maaske seks eller otte, vil
disse Malere med kon-
tor-logisk Uundgaaelig-
hed optages i Rækken af
de for eet Arbejdes Ved-
kommende censurfri Ud-
stillere. Denne Begunsti-
gelse opnaaes nemlig —
med en diminutiv og
næppe synderligt anven-
delig Indskrænkning —
ved det tyvende Udstil-
lingsaar. Da nu Delta-
gernes Antal er bestemt
af Pladsforholdene, vil
Charlottenborg dermed
være prisgivet denne
Klasse af Udstillere.
Allerede nu er de ved
deres Antal og i Følge
Reglerne for Opnaaelse
af Stemmeret ved Valg
af Udstillingskomitéens

49