Samleren: kunsttidsskrift (5.1928)

SØLVSMEDEN GEORG JENSENS

11927 sendte Englænderne en Studiekom-
mission til Danmark. Dens Opgave var
at studere dansk Sølvsmedekunst paa Ste-
det, og ganske naturligt viede de Georg
Jensens Værksted en særlig Opmærksom-
hed. Man skulde ellers tro, at Danskerne
snarere havde noget at lære i det Land,
der ikke alene har skabt de fineste Sølv-
arbejder, men hvor ogsaa Interessen for
denne Gren af Kunstindustrien er mest le-
vende. Og ikke nok med, at de ulejligede
sig herover, de har gennem flere Aar gjort
mange Bestillinger paa Arbejder her i Lan-
det, fornemmelig hos Georg Jensen og har
i 1927 tildelt ham det ærefulde Hverv at
udføre en Lord Mayor Stav til Colne.
Som det fremgaar af Afbildningen har
Staven Scepterform; under Kronen bærer
den et skaalformet Led, der smykkes med
tre Emblemer, bestaaende af Bestanddele
af Byens Vaaben, Figenbladet med Bog-
stavet C i Midten, Bomuldsplanten og Væd-
deren. i Voluterne under Skaalen er ind-
føjet en springende Løve, hvilket heraldi-
ske Dyr ligeledes hører til Stadens Vaaben.
Under Kronens Bladkrans findes en In-
scription med trajanske Bogstaver: »We
long endure«. Paa Stavens nederste Knop
er der graveret følgende: A. D. MCMXXVII


Georg Jensen: Parlamentsgaffel og -Ske


Georg Jensen: Lord Mayor Staven

TO THE MAYOR, ALDERMEN AND
BURCESSES OF COLNE, FROM CHRI-
STIANA HARTLEY, HONORARY FREE-
MAN’ OF THE BOROUGH.
Sceptrets Længde er 50 cm og til For-
arbejdelsen er anvendt Sterlingsølv.

NYE ARBEJDER
Skønt Opgaven har været i høj Grad
bunden, er det dog lykkedes Georg Jensen
at skabe et Værk, der bærer et personligt
Præg.
Ligeledes har Georg Jensen udført nogle
Parlamentskeer og -Gafler, der er bestilte
af Medlemmer af det engelske Parlament.
Skafterne er efter Bestillernes Ønske ud-
ført som en nøjagtig Kopi af den gamle
Lord Mayor Stav, som Londons Lord Mayor
benytter.
Efter Slotsarkitekt Thorvald Jørgensens
Tegning har Georg Jensen til det ny Chri-
stiansborg udført en Sølvlysekrone, der maa
betegnes som et af hans mest vellykkede
Arbejder. Kronen er komponeret over æl-
dre Motiver, saaledes at den kan harmo-
nere med de gamle Lampetter. Den maaler
ca. 1 Meter og vejer 20 kg. Ogsaa til dette
kapitale Stykke er Sterlingsølv anvendt.
I alle disse Arbejder er Sølvet behandlet
med stor teknisk Dygtighed og Omhu; de
er i enhver Henseende Standardarbejder,
der viser hvor vidt Georg Jensen er naaet
paa Sølvsmedekunstens Omraade og hvor
højt han vurderes her og ude i den store
Verden.
/. Af. O.

I
9


Georg Jensen: Lysekrone til Christiansborg

MEDDELELSER FRA HISTORISK-TOPOGRAFISK SELSKAB FOR GENTOFTE KOMMUNE

Den historisk-topografiske Forskning sy-
nes stadig at vinde ny og forøget Inter-
esse. Blandt de sidste Forøgelser af Lite-
raturen, som denne Interesse har skabt,
skal vi gøre opmærksom paa det nylig af-
sluttede første Bind af »Meddelelser fra
historisk-topografisk Selskab for Gjentofte
Kommune, idet dette 400 Sider store Bind
viser ret typiske Prøver paa saavel den
gode som den mindre gode Form, denne
Slags Udgivelser kan fremkomme under.
Til de gode Bidrag hører de sagligt ud-
arbejdede Fremstillinger af enkelte Ejen-
dommes Historie, Kredslæge Lemches Af-

handling om Gjentoftegaard, Louis Bobé’s
om Sølyst og Johannes Werner’s om Ry-
gaard, ligeledes C. P. la Cours om Bern-
storff-Støtten og Kay Larsens om Sven-
skerne i Gjentofte Kommune 1658—60.
medens samme Forfatters store Afhandling
om Gjentofte Kommunes Brandvæsen
1902—1927 absolut hører til den Slags Lej-
lighedsskrifter, der ingen Plads bør have
i et Skrift som det foreliggende, hvor det
fylder ikke mindre end henved 100 Sider
med ret ligegyldige Beretninger og et kom-
plet interesseløst Billedmateriale, derimel-
lem en Række Portrætter af Brandfolk.

Man skulde synes at et historisk Tidsskrift
havde andet og bedre at anvende sit Papir
til. Hele den dilettantiske Redaktion af
Stoffets, især Billedstoffets Placering viser
ogsaa, at Redaktøren ikke er Pladsen vok-
sen. Faa Kommuner ejer et saa omfat-
tende Billedmateriale som Gjentofte, den
lykkelige Ejer af Øregaard-Samlingen. At
udnytte og gøre dette Materiale kendt skul-
de man synes var en smuk Opgave for den
rette Mand. Flere af Skriftets Medarbej-
dere har anvist Vejen, og for deres og
Sagens Skyld bør man have sin Opmærk-
somhed henvendt paa disse Meddelelser.

91