Universitätsbibliothek HeidelbergUniversitätsbibliothek Heidelberg
Hinweis: Ihre bisherige Sitzung ist abgelaufen. Sie arbeiten in einer neuen Sitzung weiter.
Metadaten

Samleren: kunsttidsskrift — 5.1928

DOI Heft:
Nr. 8 (August 1928)
DOI Artikel:
Helweg-Larsen, Lars Christian: Fra gamle vestindiske Hjem
DOI Seite / Zitierlink: 
https://doi.org/10.11588/diglit.31881#0211

DWork-Logo
Überblick
loading ...
Faksimile
0.5
1 cm
facsimile
Vollansicht
OCR-Volltext

Fig 1■ Udstillingsrum. I Midten Spisebord med Krystal Punchebolle og Glas. I Baggrunden Mac Evoy’s Buffet

FRA GAMLE VESTINDISKE HJEM
Guvernør L. C. Helweg-Larsen skriver paa Samlerens Opfordring en Artikel om
Møbler fra gamle dansk-vestindiske Hjem. Paa den nylig afsluttede Udstilling i Kunsi-
indust r i mus eet tilhørte adskillige af de smukkesle Eksemplarer Guvernørens Samling

De dansk vestindiske Øer hørte vel under Dan-
marks Rige, men befolkedes ikke hovedsagelig
af Danske. Paa St. Thomas bosatte sig sammen
med enkelte Danskere først Hollændere, siden
Brandenburgere og senere, da Havnen var bleven aabnet
som Frihavn, en Skare fra de forskelligste Verdenshjørner:
Englændere, Franskmænd, Tyskere, Spaniere, Italienere og
Amerikanere. Denne i national Henseende brogede Skare,
hvortil kom nogle Kreoler (Europæeres Efterkommere, fød-
te i Vestindien), dannede sammen med de faatallige danske
Næringsdrivende og de danske Embedsmænd Øens højeste
Samfundsklasser. De lavere Klasser optoges af Kulørte,
Negere og Cha-cha-Folkene, fransktalende degenererede
Hvide, der indvandrede fra de omliggende franske og hol-
landske Øer. Paa St. Croix, den sukkerdyrkende 0, bosatte
Danske sig vel i større Mængde, men de naaede ikke op
i Antal mod Irlænderne, som sad inde med en stor Del af
Øens bedste Plantager.
Disse Momenter maa fastholdes, naar man vil forstaa
den brogede Møbelkultur, som Øerne havde at opvise. Paa
begge Øer tjentes store Penge, og de rige Plantere og
Købmænd følte Trang til at udsmykke deres Tropehjem
med kostbare, til Klimaet egnede, Møbler, Glas og Porce-
læn, og hver af dem hentede sin Forsyning deraf fra sit
oprindelige Hjemland.
Kun om Irlænderen paa St. Croix gjaldt det, at han, om
han end i Hjertet hang ved »den grønne 0«, dog i det hele
og store betragtede det Sted, hvor han solgte sit Sukker,
som sit Hjemland. Dette var indtil Kolonialloven af 1863,
der foranledigede Toldmur mellem Moderlandet og Kolo-

nierne, Danmark eller særlig Kjøbenhavn. Dertil søgte da
ogsaa den irske Nabob fra St. Croix, naar han trængte til
Afveksling fra sit Tropeliv, og han imponerede de tarve-
ligere vante Danskere ved at optræde med stort sort Tje-
nerskab, ved at køre med fire Heste i Gaderne og ved at
strø de let erhvervede Penge omkring sig. Mac Evoy’s Palæ
i Bredgade aflægger endnu Vidnesbyrd om, hvor fornemt
den irske Planter indrettede sig i Kjøbenhavn.
Og Irlænderen fik da ogsaa i stort Omfang sine Møbler
her fra Danmark, særlig fra Flensborg, hvor Møbelindu-
strien i sin Tid stod højt. Omkring Halvdelen af de Sejl-
skibe, som i hine Tider hentede Tropeprodukterne til Dan-
mark, var hjemmehørende i Aabenraa, Flensborg eller Kiel.
Disse Skippere førte med fra Danmark Skinker, Flæsk,
Smør, Ost, Manufakturvarer etc., som de solgte fra opslaa-
ede Boder paa vore vestindiske Øer, hvorfra de igen vendte
hjem med Sukker, Rom og andre Tropeprodukter, der-
iblandt ogsaa Mahognistammer, som i Flensborg forarbej-
dedes til Møbler og derefter atter førtes tilbage til Øerne.
Intetsteds i Danmark finder man i Befolkningens Eje saa
mange haandgribelige Minder fra de dansk vestindiske
Øer som i Flensborg. Og dér vil man ogsaa kunne genfinde
nogle af de samme Typer paa Mahognimøbler, som var
gængse paa St. Croix.
Thi Mahogni var den Træsort, hvoraf Møblerne hoved-
sagelig maatte forarbejdes. Fyrretræ, Eg og Birk blev snart
et Bytte for Tropernes ødelæggende Termiter, medens Ma-
hognitræet var for haardt for disse Dyrs Tygge- og For-
døjelsesorganer.
Saaledes samledes et ret broget Udvalg af Møbler fra

113
 
Annotationen