Samleren: kunsttidsskrift (5.1928)

Diirer: Kongernes Tilbedelse (Firenze)

sluttet og alsidig Forestilling om Durers Virksomhed som
Maler, Tegner og Grafiker. Det gjaldt altsaa ikke alene
om at fremskaffe det fornødne Materiale (Billeder, Haand-
tegninger, Træsnit, Kobberstik, Raderinger), men tillige
at gøre dette tilgængeligt for de Besøgende paa en over-
skuelig og overbevisende Maade. At en Del af Durers be-
tydeligste Billeder, Akvareller og Tegninger ikke saas paa
Udstillingen er meget beklageligt, men det skal udtrykke-
ligt bemærkes, at dette ikke er Komiteens Skyld, idet de
paagældende Kunstværkers Ejere — baade tyske og uden-
landske Museer, navnlig Pradomuseet i Madrid — havde
afslaaet at udsætte deres Skatte for den farefulde Trans-
port, hvilket er meget begribeligt (og forsvarligt!) fra en
konservativ Museumsledelses Synspunkt. Derimod staar
man ganske uforstaaende overfor den Kendsgerning, at af
Dtirers grafiske Værk (som ejes af Germanisches Mu-
seum) kun enkelte Dele udstilledes ad Gangen, skønt
»Dtirers Weltgeltung auf seinen Kupferstichen und Holz-
schnitten beruht« (cfr. Gustav Hartlaub: Die grosse Pas-
sion, Miinchen 1928).
Endvidere nraa det betegnes som en Fejl, at den grafiske

Udstilling ikke har været anbragt i umiddelbar Nærhed af
Billederne og Haandtegningerne. Der havde været Plads
nok dertil, forudsat at Resten af de Germanisches Museum
tilhørende Genstande var bleven flyttede, og at Udstillings-
komiteen ikke havde forvansket Udstillingens Hovedfor-
maal ved den ejendommelige Betragtning, at den ansaa
det for sin »Pligt at indlemme i Udstillingen ogsaa Niirn-
bergs Malerkunst fra Tiden før Diirer, idet denne ligesom
Dtirers Ungdomstid trænger til en Klarlæggelse« (For-
tegnelse, Side 3)! Det har været et skæbnesvangert Fejl-
greb at spænde Udstillingens Rammer for vidt ved saale-
des at lade den praktisk talt omfatte to helt forskellige Ud-
stillinger: den omtalte Diirerudstilling og en lige saa stor
Udstilling af Kunstværker (Malerier og en Del Plastik) fra
anden Halvdel af det 15. Aarhundrede foruden enkelte
Værker af Grunewald, Kulmbach, Schaufelen og nogle
Diirer-Elever. Som Følge deraf blev for det første en stor
Del af den kostbare Plads optaget af højst interessante,
men selve Dtirerudstillingen uvedkommende store Alter-
tavler af Wolgemut, Pleydenwurf og en Række anonyme
Malere og Billedhuggere, hvis kunstneriske Sammenhæng

162