Samleren: kunsttidsskrift (5.1928)

Kopi efter Diirer: Portræt af en ung Pige (Liitzschena)

Durer: Portræt af en ung Mand (Hampton Court)

med Durer i Virkeligheden er yderst
løs, ligesom Udvalget af Værker,
som røber hans umiddelbare Indfly-
delse, var truffet paa en tilfældig
for ikke at sige vilkaarlig Maade;
for det andet blev Durers egne Vær-
ker, som for Størstedelen er smaa,
ikke alene tilbagetrængt, men dimen-
sionalt ligefrem knust af hans For-
gængeres og Efterfølgeres Kæmpe-
værker. To helt forskellige Verde-
ner, som kun yderst vanskeligt kan
forliges, stødte her paa hinanden:
Sengotiken med dens transcenden-
tale, demokratisk nivellerende Ten-
denser og den vaagnende Renais-
sance med dens verdslige, aristokra-
tisk individuelle Aspirationer. Der
var ikke gjort noget Forsøg paa at
mildne denne bratte Overgang, som
kun var i Stand til at skabe en æste-
tisk Disharmoni. Durer selv rummer
Modsigelser nok — det har været en
psykologisk og kunstnerisk Fejlta-
gelse at forøge deres Antal, uden at
der forelaa en tvingende Nødvendig-
hed dertil. I Stedet for en kronolo-
gisk Gruppering af Dtlrer’s samlede
Produktion omkring visse bestemte
Højdepunkter i hans Virksomhed
møder man paa Udstillingen en Ord-

ning, som aldeles ikke giver sig i
Lag med at genoplive og genspejle
Kunstnerens egne Intentioner.
Man kunde maaske mene, at en
kunstinteresseret Lægmand kunde
finde ud af dette kunstneriske Vir-
var ved Hjælp af Fortegnelsen, men
desværre slaar ogsaa dette Haab
fejl. Det skal ikke benægtes, at der
i Kataloget findes en Masse vigtige,
nyttige og interessante Oplysninger,
men rædselsslagen spørger man sig
selv: danner en daarligt gennemført
topografisk Anordning virkelig et til-
strækkeligt Grundlag for en viden-
skabelig Fortegnelse? Hvorfor tages
der overhovedet ikke Hensyn til sy-
stematiske eller kronologiske Syns-
punkter? Hvorfor i al Verden op-
føres Kunstnernes Navne ikke i al-
fabetisk Rækkefølge? Kunde de
mange Tillæg, som yderligere •— om
muligt — forvirrer Stoffets Indde-
ling, ikke engang undgaas i den 3.
Udgave? Man kan nok forstaa, ja
man maa endda paaskønne det, at
Udstillingskomiteen stadig har gjort
sig Anstrengelser for at forøge An-
tallet af udstillede Malerier og Teg-
ninger, men paa den anden Side har
man ogsaa Lov til at vente, at Til-

Durer: Jobs Fornedrelse (Frankfurt a. M.)


163