Universitätsbibliothek HeidelbergUniversitätsbibliothek Heidelberg
Metadaten

Samleren: kunsttidsskrift — 5.1928

DOI Heft:
Nr. 11 (November 1928)
DOI Artikel:
Pander, Arist: Dürer som Maler: Indtryk fra Dürer-Udstillingen i Nürnberg
DOI Seite / Zitierlink:
https://doi.org/10.11588/diglit.31881#0302

DWork-Logo
Überblick
Faksimile
0.5
1 cm
facsimile
Vollansicht
OCR-Volltext
overgaas selv i de sarteste Kobberstik, virkede de to Hove-
der af Apostlene Filippus og Jacobus (Firenze, Uffizierne).
Mere afdæmpet fremtræder denne for Durer karakteristi-
ske Ejendommelighed paa det herlige Billede med den hel-
lige Hieronymus (Lissabon), hvis dybtrøde, folderige
Kappe ligesom bebuder Durers koloristiske Apoteose af
1526: Apostlene i Miinchen.
Durer som Figurmaler fængsler os Nutidsmennesker
langt mindre, end det har været Tilfældet med hans Sam-
tidige. Det er ligefrem vanskeligt for os at forstaa, at saa
ubehjælpsomt komponerede Billeder som f. Eks. Kristi Be-
grædelse (ca. 1498,
Niirnberg) og Pauni-
gartner-Alteret (ca.
1503, Miinchen) skyl-
des den samme Kunst-
ner, der omtrent samti-
dig har skabt de monu-
mentale Træsnit fra
Apokalypsen med deres
komplicerede Sceneri.
Det er rigtigt nok, at
det er den gotiske Tra-
dition, som endnu gør
sig gældende i disse
Malerier, hvor et be-
stemt overleveret Kom-
positionsskema danner
det faste Grundlag, men
paa den anden Side be-
høver man blot at hen-
vise til Billeder som f.
Eks. til »De 10,000
Kristnes Martyrdød un-
der Kong Sapor af Per-
sien« (1508, Wien), et
Produkt af Durers egen
Fantasi, for at fastslaa,
at det ikke alene er den
gotiske Arv, Durer har været nødt til at tage Hensyn til,
men at det kejtede Resultat tillige maa tilskrives en med-
født Mangel paa Forstaaelse af den principielle Forskel
mellem Malerkunst og Grafik. Fraset det saakaldte
»Dresdner Alter« (ca. 1496, Dresden), som i høj Grad
røber et indgaaende Studium af Mantegnas Værker, fin-
des der af Diirer kun eet helt igennem afbalanceret Figur-
billede, som kan maale sig med de bedste samtidige Frem-
stillinger af lignende Karakter i Italien og Nederlandene:
der sigtes til det pragtfuldt opbyggede og koloristisk fint
afstemte Billede »Kongernes Tilbedelse« (1504, Firenze,
Uffizierne) med det bedaarende romantiske Fantasiland-
skab i Baggrunden. Det har for mange Fagfolk vistnok
været en stor Skuffelse paa Udstillingen ikke at møde dette
Mesterværk af Diirer.
Fra omtrent samme Tid (ca. 1503—1504) stammer de
4 Fløje af det Jabach’ske Alter (Miinchen, Koln og Frank-
furt a. M.), af hvilket de to indre Sider næppe skyldes
Diirer selv, medens de to ydre Sider aflægger et interessant
Vidnesbyrd om hans Evner som Genremaler: baade Bille-
det med Fremstillingen af de to Musikanter og den des-

værre ikke udstillede Tavle med Jobs Fornedrelse røber en
forbløffende Naturtroskab, en prægnant Karakterskildring
og en Friskhed og Umiddelbarhed i at gengive Situationen,
som virker ligefrem moderne. Størstedelen af Durers Fi-
gurbilleder opstod under og i de nærmest følgende Aar
efter hans andet Ophold i Venedig, d. v. s. mellem 1506
og 1511, deriblandt den i sin Tid meget beundrede »Rosen-
kransfest« (1506, Strahov-Klostret i Prag), som han har
udført efter Bestilling af den tyske Koloni i Venedig for et
Sidealter i Kirken San Bartolomeo. Skønt Billedet er stærkt
medtaget, er det den Dag i Dag i Stand til at fængsle vor
Interesse; blandt andet
giver det en klar Fore-
stilling om, i hvilken
Grad Diirer har været
paavirket af sine store
Samtidige i Venedig,
navnlig Giovanni Bel-
lini, som han har efter-
lignet paa mange Maa-
der (bl. a. i Apostlene),
uden dog derved at pris-
give sit eget kunstneri-
ske Særpræg. Billedet
gør nærmest et noget
broget Indtryk, hvilket
viser, hvor store Van-
skeligheder der opstod
for Diirer, naar det
gjaldt om at samstemme
Farverne. Fra samme
Aar, 1506, skriver sig
det højst ejendommelige
Billede: »Den 12-aarige
Kristus mellem de
Skriftkloge« (Rom, Pa-
lazzo Barberini), der
næppe kan gøre Krav
paa at blive anset for
en gennemført Komposition, men snarest maa betegnes
som en Sammensvejsning af en Række paa Forhaand la-
vede Studier af Hænder og Karakterhoveder, som ved de-
res kraftige, karikaturagtige Tegning minder baade om
Hieronymus Bosch og om Leonardo da Vinci. Interessante,
men ikke helt vellykkede Forsøg paa at komponere reli-
giøse Figurbilleder i en diirersk-italieniserende Stil frem-
byder baade Heller-Alteret med »Marias Kroning« paa den
midterste Tavle (gammel Kopi, Frankfurt a. M., Origina-
len udført mellem 1507-1509) og »Den hellige Trefoldig-
hed« (»Allehelgensbillede«, 1511, Wien, paa Udstillingen
repræsenteret ved en i 1891 (!) malet Kopi). Fra de næ-
ste femten Aar foreligger der intet udført Figurbillede;
derimod findes der fra Tyverne en Række Tegninger og
Studier til større religiøse Kompositioner, som ved deres
afklarede Bygning og Liniernes melodiske Rytme tydeligt
viser, at der i Mellemtiden var foregaaet store Omvæltnin-
ger i Durers Maade at komponere paa. Man kan ikke lade
være med at beklage, at Diirer ikke har levet tilstrækkeligt
længe, til at kunne finde det adækvate maleriske Udtryk
for sine Intentioner.


168
 
Annotationen