Samleren: kunsttidsskrift (5.1928)

De legende Børn paa Enghaveplads


med det traditionelle Italiensmaleri at gøre, usentimentalt,
men med Humor, realistisk, men med Hjerte og dyb For-
staaelse. Hans Farve mindes jeg som behersket, men dog
rig, en lys Kolorit af olivengrønt, støvgraat og blaat.
1 Kjøbenhavn havde han sit Hjem midt i et Arbejderkvar-
ter, i halvt landlige Omgivelser ude bag Folkets Hus paa
Enghavevej, med Elme uden for Vinduet og Udsigt til en
Tømmerplads, grønne
Marker og Vesterbro-
kasernerne. Han havde
»opdaget« Istedgade,
længe før Emil Bønne-
lycke viede den sine
Hymner. Ingen anden
Gade i Verden ejede for
Peter Hansen en lignen-
de Charme, naar Strøm-
men kom inde fra den
store By, naar Arbejder-
ne kom fra Arbejde, og
det vrimlede frem fra de
mørke Sidegader med
Koner og Børn, der
skulde gøre deres Ind-
køb, mens Aftenen stod
for Enden af Gaden med

Skæret af Solen, der var gaaet ned. Paa Enghaveplads
fandt han en Verden af Skønhed. Beundringsværdigt er
disse Motiver set, hvor rig paa Minder er denne Plads ikke
blevet gennem ham. Man burde realisere Johannes V. Jen-
sens Tanke at opkalde den efter ham. Men selv om det
ikke sker — i dansk Kunst vil den dog aldrig blive andet
end Peter Hansens Plads.-- — Hvor fuldendt, ædelt,
enkelt og smukt er ikke
et Billede som Kunst-
museets af den unge
Peter Hansen en lignen-
baade i Udtrykket, i
Farven og ikke mindst i
Kompositionen, i hele
dets »Stil«, for at bruge
et Udtryk, som han selv
mente, man burde om-
gaas med den største
Varsomhed, —- der er
saa mange Stilmagere,
der gør En Livet surt!
Her malede han de le-
gende Vesterbropiger i
det blege Foraarslys
med Pinseskæret i Plad-
sens unge Lindetræer,

Fra en Auktion i Faaborg