Samleren: kunsttidsskrift (5.1928)

*\ ’

Paa Isen bag Byen


aar« (Politiken, 14. April 1907), rettede han et Angreb
paa Den fri Udstillings »fast sammenbrændte Klump af
Bondemalere« og skrev om den efter hans Formening her-
skende Retning i Kunsten, at den havde en bondeagtig
Foragt for og Mistillid til al den Kunst, som ikke viser sig
med Bælgvanter og en arbejdskroget Ryg, — man havde
længe søgt at gøre al fin og
frigjort Kunst Livet saa surt,
som det kan blive i dette
sure Regnvejrsland ... Men
Publikum havde forlængst
vendt sit Hjerte bort fra
Træskoklinsten, — der, me-
dens den var ung, var mor-
som,. frisk og frejdig, men
nu, da den var ældet, kun
var trøstesløs, fattig, plump
og grim, (Til Eksempel og
Sammenligning: Peter Han-
sens grimme, skraalende
Unge paa Den fri Udstil-
ling mod Bertha Dorphs
livsfrodige Billede paa
Charlottenborgl).
Her overfor kunde man
have anvendt Davids be-
rømte Ord: Soyons vrais
d’abord, nous serons beaux
aprés, der dækker Indholdet
af den Replik, Peter Hansen
fremkom med i et Brev i

Politiken. Han akcepterer her Navnet Bondemaler som Ud-
tryk for en Modstand mod at trække i den fine Ham, naar
den ikke er andet end et laant og tomt Hylster, der skal
dække over de Svagheder, man er saa bange for at vise
frem. Derfor taales ingen Blottelser, og derfor denne For-
fusken af Kunsten ved et udvandet Opkog af Storkunstens
Stil, tilsat med en sentimen-
tal og udspekuleret Aand-
righed. Stil, dette uforklar-
lige, som hæfter sig ved
betydelige Mænd, ikke fordi
de søger den, men netop paa
trods deraf, det jages der
efter som noget fint, og
man tilegner sig det i en
Haandevending. Men Stil
og Storhed er intet Maal at
sætte sig. Der er ingen an-
den Vej end at lade staa til
og vise sig, som man er. ■—■
Peter Hansen slutter med at
mindes Zahrtmann, der, en-
gang han skulde holde en
Tale ved en Fest, der var
arrangeret til Ære for ham,
sagde: »Jeg ved slet ikke,
hvad jeg skal sige, men blot
jeg er naturlig, gaar det
nok«. Og hans Tale blev til
Kunst, fordi han sagde,
hvad han følte, uden at

Portræt af Kunstnerens Hustru og Datter. 1904

181