Samleren: kunsttidsskrift (8.1931)

forekom mig som en Slags Generalnævner

Kloder i Verdensrummet.

De to Modre (Bronce).

udsender i Tusindtal velformet og praktisk Husgeraad i
Plet og Sølv. Jeg erindrer særlig en Sølvske af en forbavsende
enkel Form. Den
for de bedste Be-
stræbelser inden-
for Skeens lille
Problem lige fra
Oldtiden til vo-
re Dage. Den laa
godt i Haanden
og udfyldte til
Fuldkommenhed
sin beskedne men
ingenlunde uvig-
tige Plads i Til-
værelsen ; en Bar-
neske, der var ble-
vet stærk og man-
dig uden at have
mistet det ringeste
af sin Oprigtig-
hed. - - I Just An-
dersens Skulptu-
rer finder vi den
samme Modsæt-
ningensFyldesom
i hans kunstindu-
strielle Arbejder. En Barnebuste, stor og hel i Formen, næ-
sten blottet for Detailler. Unge Kvindefigurer, sunde og
smukke, uden Spor af Forsøg paa Raffinementer, almindelige
i samme Forstand som Markblom-
sten, der vender sig mod Solen uden
Kendskab til sin egen Ynde og U-
skyld. I Havmandsgruppen har
Fantasien faaet friere Spil. Den
er kraftig i Formen og af en fin
Linierytme, der overalt tilfreds-
stiller den fritstaaende Skulpturs
Fordringer. Gruppen er udpræget
nordisk i sin Følelse og Fortælling.
Den lille Havfrue er svømmet bort,
han kan ikke glemme Tabet og
læner sig med mandig Vemod til
sin trofaste Ven Fisken, der for ham
er det samme som Hunden for os.
Den største af Skulpturerne „De to
Mødre“ er et helt Orgie af bøl-
gende Former og brydende Linier.
Hvilken herlig Trio af den dybe,
godmodige Bas, den milde Mezzo
og den klukkende Diskant. Som i
Leg synes alle skulpturelle og line-
ære Vanskeligheder løst af et rigt
Kunstnergemyts iltre Skaberhæn-
der. Disse Prøver paa Billedhuggerarbejder i det mindre
Format, som fandtes paa Udstillingen, giver Løfte om, at
Just Andersen ogsaa maa kunne magte større Opgaver.
Som Maler staar Kunstneren ihvertfald endnu ikke saa
stærkt som i de nævnte to Kunstarter. Og dog giver Bille-

derne værdifulde Bidrag til Forstaaelsen af hele hans Kunst-
nerpersonlighed. Der er Reminicenser af Barnets vilde Sang
i hans Malerier. Naar hans Talent i længere Tid har været
indeklemt i de
bundne Opgavers
Spændetrøje, eks-
ploderer han i et
vildt Kaos af
mærkelige For-
mer, stærke Far-
ver og stormfulde
Linier. I næsten
alle hans Billeder
er der en ud-
præget dekorativ
Holdning, en dy-
ster, og dristig
Farve; men det er
som om det mere
uvante Materiale
lægger Hindrin-
ger i Vejen for et
helt overbevisen-
de Indhold, og
navnlig i Figur-
motiverne er der
i Farven ikke nær
naaet den Finhed og Sikkerhed i Formen og Linien, som i
mange af de udmærkede og aandfulde Tegninger. Naar man
kender Kunstnerens imponerende Arbejdsvilje, vil man ikke
blive forbavset, om der før eller
senere ogsaa paa dette Felt kom-
mer Overraskelser fra hans Haand.
Hvis man søger efter Grundla-
get for Just Andersens Kunst vil
man finde det i en religiøst præget,
ærbødig og lidenskabelig Begej-
string for Naturen. Paa hans Ud-
stilling fandtes en Del af de om-
hyggelige, tusindtallige Enkeltstu-
dier efter Blomster, Dyr og Planter,
som han med sejg Udholdenhed
har gennemført. Disse Studier dan-
ner det Grundfond for dekora-
tive Ideer, hvoraf han stadig øser.
Han er klar over, at Vorherre er
den største af alle Funktionalister,
medens den stereotype Goldhed og
Ensartethed, der strutter af Hen-
sigtsmæssighed, Hygiejne og ideløs
Kedsommelighed, er en Opfindelse
■HHnn i af Menneskene. Den guddommelige
Funktionalisme indeholder en uen-
delig Kæde af rig og skøn Orna-
mentik. I den mindste Blomst er der kunstneriske Motiver
for hundrede Aar. Ved Siden af Naturstudierne fandtes
paa Udstillingen en større Samling Tegninger efter Kunst-
genstande paa Museerne. De viste, at Kunstneren har mod-
taget frugtbare Impulser fra mange Tiders og mange Landes

IO