DOI article:
Fest og fiasko, [2]
DOI Page / Citation link:https://doi.org/10.11588/diglit.48052#0316
GAMMEL KINESISK PORCELÆN
OG KUNSTARBEJDER
Flaskevase af
Porcelæn, deko-
reret med sid-
dende Figur —
spillende et Spil.
Yndefulde „fa-
mille rose" Far-
ver. Højde 34,j
Ctm. — Yung
Ching Tiden.
BLUETT & SONS
48, Davies Street, London, W. 1
Lige ved Claridgc’s Hotel Telefon: Mayfair 4018
E. F. C. LUND:
Danske malede Portrætter
RESTOPLAGET ER OVERTAGET AF MAGASIN DU NORD
PRIS
ERNE ER SAMTIDIG NE
D S A T
1. Bd.,
Hft. 4 .
(12,00)
6 Kr.
I.
- 5-8 .
(10,00)
5 -
2.
(Rosenborg) comp. 1-8
(50.00)
25 -
3- -
( — ) - 1-9
(50,00)
25 -
4- "
(Miniaturesaml.) comp. (125,00)
60 -
5- '
Hft. 1-4 (Charlottenb.)
(20.00)
10 -
6. -
1 (Rosenborg) ... .
• (4,00)
2 -
7- '
(Forsk. Portrætter) comp.
(16,00)
8 -
8. -
(Frijsenborg m. fl. andre Herre-
gaarde) Hft. 1-8 comp.
(75,0°)
35 -
9- -
(Epitafier i københavnske Kirker
Hft. 1-4 .
(15,00)
8 -
9- -
(Epitafier i sjællandske Kirker)
Hft. 5-8 .
(20,00)
10 -
9. - (Epitafier i Danmark) comp.
Hft. 1-12 . (95,00) 35 *
10. - (Valdemar Slot) 1-3 Hft. (20,00) 10 -
ANTIKVA-
RIATET
maa utvivlsomt gøres om Sverige i Tidens Billedkunst
skal indtage den Ligestillelse med det øvrige Nor-
den, som det ellers i Kulturen hævder eller overgaar. —
For ved at nævne Strindberg kommer man i Tanker om,
man jo Gudskelov kan gaa hjem og blive løftet til svim-
lende Vingeflugt af denne store Seer og Drømmer, og man
kan le sig munter hos Kølingen og nynne Hjærtet fuldt
med Froding ... man har mere end nok at prise det rige
Sverige for. — Men tilslut beder vi kun saa mindelig ...
send os foreløbig ikke flere tavlor. Ellers Tak!
Det var Gæsterne. Saa er alene Værten tilbage.
Hvorledes er det nu det hedder. Det gode er ikke nyt,
og det nye ikke godt. Ikke sandt, en forrygende overfladisk
Affindelse med sit Lands Indsats. En flov Replik, færdig!
Aa, men ikke nær saa flov, ikke nær saa forrygende over-
fladiskt som samme Værts Opfattelse af sine Forpligtigel-
ser. Her er et Gæstebud, varslet i Aarevis. Fede Ord,
store Gestus, Byen paa den anden Ende. Og saa. Ja, Whi-
skyen var altsaa trukket op, ganske bogstavelig. Men el-
lers? Var der baget og braset. Var alle gode Kræfter sam-
let om at gøre sit yderste?
Jo vist. Man skulde tro disse Nordmænd og Svenskere
var faldet med Døren ind i Huset. Op med Konservesdaa-
serne, Bøtterne vendt. Værs’go og spis. Er det noget at rose
en Vært for, at hans hengemte Levninger er fyldigere end
Gæsternes sidste Høst? Men det var maaske Beskedenhed,
Takt og Tone ... jo, det var det nok! Navnlig naar man
kender Værten.
Men videre. Lad os komme gennem dette Genganger
Galleri. Dér er jo virkelig en Blomst paa Bordet. En af
de mange talentfulde Debutanter ude fra Efteraarsudstil-
lingen? Aa undskyld, det er en ældre Herre, der snart kan
holde Sølvbryllup som Udstiller. Ja, saa er det jo ikke saa
godt Hr. Høst. Men De mødte dog i Deres nyeste Tøj.
Vort Kompliment. — Er der mere. Et enkelt Billede. Mær-
ker man pludselig de røde Blodlegemer pulser bag Huden.
Det er dog ellers et svagt Værk. Typisk Gammelmandsar-
bejde. Strukturen i Opløsning og blot den Arm vilde en 1ste
AarsElev fra Teknisk Skole skamme sig over. Og alligevel...
alligevel. Hvor er Farven ikke ædel her i Kvindens Dragt,
og baade Form og hele Indhold trods alt egentlig fint og
følsomt gjort. Desto mere man ser paa det, desto mere sy-
nes man bag denne Ruin at ane det forjættede Land. Landet
erobret af en ny Slægt, der lutret i et Renselsens Farve-
baal atter har taget hele Naturen under sig. En renere,
stærkere Naturalisme end nogensinde før.
Denne Kunstner skal vel ikke naa derind. Men mon han
alligevel ikke har ført os nærmere end de fleste af hans
Stamme.
Med dette sidste Indtryk af Sigurd Sivanes: Mor og
Barn vil vi slutte. Et Indtryk der uvilkaarlig hæver denne
vemodige Udstilling op i et højere Plan end den ellers
paa nogen Maade har gjort sig fortjent til.
Og hermed være Unionalen i Kjøbenhavn 1931 inka-
mineret for Historiens Nævninge.
Samleren.
OG KUNSTARBEJDER
Flaskevase af
Porcelæn, deko-
reret med sid-
dende Figur —
spillende et Spil.
Yndefulde „fa-
mille rose" Far-
ver. Højde 34,j
Ctm. — Yung
Ching Tiden.
BLUETT & SONS
48, Davies Street, London, W. 1
Lige ved Claridgc’s Hotel Telefon: Mayfair 4018
E. F. C. LUND:
Danske malede Portrætter
RESTOPLAGET ER OVERTAGET AF MAGASIN DU NORD
PRIS
ERNE ER SAMTIDIG NE
D S A T
1. Bd.,
Hft. 4 .
(12,00)
6 Kr.
I.
- 5-8 .
(10,00)
5 -
2.
(Rosenborg) comp. 1-8
(50.00)
25 -
3- -
( — ) - 1-9
(50,00)
25 -
4- "
(Miniaturesaml.) comp. (125,00)
60 -
5- '
Hft. 1-4 (Charlottenb.)
(20.00)
10 -
6. -
1 (Rosenborg) ... .
• (4,00)
2 -
7- '
(Forsk. Portrætter) comp.
(16,00)
8 -
8. -
(Frijsenborg m. fl. andre Herre-
gaarde) Hft. 1-8 comp.
(75,0°)
35 -
9- -
(Epitafier i københavnske Kirker
Hft. 1-4 .
(15,00)
8 -
9- -
(Epitafier i sjællandske Kirker)
Hft. 5-8 .
(20,00)
10 -
9. - (Epitafier i Danmark) comp.
Hft. 1-12 . (95,00) 35 *
10. - (Valdemar Slot) 1-3 Hft. (20,00) 10 -
ANTIKVA-
RIATET
maa utvivlsomt gøres om Sverige i Tidens Billedkunst
skal indtage den Ligestillelse med det øvrige Nor-
den, som det ellers i Kulturen hævder eller overgaar. —
For ved at nævne Strindberg kommer man i Tanker om,
man jo Gudskelov kan gaa hjem og blive løftet til svim-
lende Vingeflugt af denne store Seer og Drømmer, og man
kan le sig munter hos Kølingen og nynne Hjærtet fuldt
med Froding ... man har mere end nok at prise det rige
Sverige for. — Men tilslut beder vi kun saa mindelig ...
send os foreløbig ikke flere tavlor. Ellers Tak!
Det var Gæsterne. Saa er alene Værten tilbage.
Hvorledes er det nu det hedder. Det gode er ikke nyt,
og det nye ikke godt. Ikke sandt, en forrygende overfladisk
Affindelse med sit Lands Indsats. En flov Replik, færdig!
Aa, men ikke nær saa flov, ikke nær saa forrygende over-
fladiskt som samme Værts Opfattelse af sine Forpligtigel-
ser. Her er et Gæstebud, varslet i Aarevis. Fede Ord,
store Gestus, Byen paa den anden Ende. Og saa. Ja, Whi-
skyen var altsaa trukket op, ganske bogstavelig. Men el-
lers? Var der baget og braset. Var alle gode Kræfter sam-
let om at gøre sit yderste?
Jo vist. Man skulde tro disse Nordmænd og Svenskere
var faldet med Døren ind i Huset. Op med Konservesdaa-
serne, Bøtterne vendt. Værs’go og spis. Er det noget at rose
en Vært for, at hans hengemte Levninger er fyldigere end
Gæsternes sidste Høst? Men det var maaske Beskedenhed,
Takt og Tone ... jo, det var det nok! Navnlig naar man
kender Værten.
Men videre. Lad os komme gennem dette Genganger
Galleri. Dér er jo virkelig en Blomst paa Bordet. En af
de mange talentfulde Debutanter ude fra Efteraarsudstil-
lingen? Aa undskyld, det er en ældre Herre, der snart kan
holde Sølvbryllup som Udstiller. Ja, saa er det jo ikke saa
godt Hr. Høst. Men De mødte dog i Deres nyeste Tøj.
Vort Kompliment. — Er der mere. Et enkelt Billede. Mær-
ker man pludselig de røde Blodlegemer pulser bag Huden.
Det er dog ellers et svagt Værk. Typisk Gammelmandsar-
bejde. Strukturen i Opløsning og blot den Arm vilde en 1ste
AarsElev fra Teknisk Skole skamme sig over. Og alligevel...
alligevel. Hvor er Farven ikke ædel her i Kvindens Dragt,
og baade Form og hele Indhold trods alt egentlig fint og
følsomt gjort. Desto mere man ser paa det, desto mere sy-
nes man bag denne Ruin at ane det forjættede Land. Landet
erobret af en ny Slægt, der lutret i et Renselsens Farve-
baal atter har taget hele Naturen under sig. En renere,
stærkere Naturalisme end nogensinde før.
Denne Kunstner skal vel ikke naa derind. Men mon han
alligevel ikke har ført os nærmere end de fleste af hans
Stamme.
Med dette sidste Indtryk af Sigurd Sivanes: Mor og
Barn vil vi slutte. Et Indtryk der uvilkaarlig hæver denne
vemodige Udstilling op i et højere Plan end den ellers
paa nogen Maade har gjort sig fortjent til.
Og hermed være Unionalen i Kjøbenhavn 1931 inka-
mineret for Historiens Nævninge.
Samleren.