Samleren: kunsttidsskrift (5.1928)

og alle mulige Typer fra
Kvarteret, en løssluppen
Ungdom af Bydrenge, og
Bisserne, der hang paa
Bænkene. Overalt fandt han
noget, der var værd at male
her. Kasernerne med Mure-
nes graa og røde Masser
mod Stammerne og Løvet
og de blaa Solskygger paa
Pladsen. En Sporvogn ad en
mennesketom Vej ■— et rin-
ge Motiv vil man mene, men
glimrende set og gennem-
ført med en Kraft i det ma-
leriske, der minder om Al-
bert Gottschalk, — en af de
faa Malere fra denne Tid,
som han sommetider kan
ligne lidt —, de kendte iøv-
rigt hinanden godt, havde
rejst sammen i Italien, og
Peter Hansen, der ejede et
Par mesterlige Skitser af Gottschalk, forstod fuldtud at
vurdere hans sjældne maleriske Begavelse. Nogen Paavirk-
ning kan man dog ikke tale om. Peter Hansen er i sin
Kunst sig selv i saa høj Grad, at det overhovedet er van-
skeligt at tale om direkte Paavirkninger, endsige Laan.
Han elskede og beundrede de franske Impressionister, men
skænkede dem sikkert ikke en Tanke, naar han malede.
Og han ligner dem egentlig heller ikke.
Peter Hansens lykkeligste Verden af de tre, han delte sit
Liv imellem, er vel nok Sydfyn og hans Fødeby, som han
altid vendte tilbage til. Det berømteste Billede, han har
malt herfra, er det af Faaborgungdommen paa Isen bag
Byen (1901), nu et klassisk Billede og sikkert et af de
allerbedste, der er skabt af den Malergeneration, han til-
hørte. Hvad man forstaar ved et Hjemstavnsmenneske var
Peter Hansen aldrig i sin Kunst, men hans Billeder fra
Hjemegnen, fra Dyre-
borg og Hornehalvøen
hører nok til de aller-
bedste i hans Produk-
tion. Hvor stort i Op-
fattelsen af Landska-
bets Karakter og straa-
lende i sin sommerlige
Pragt er ikke et Billede
som det af Høstfolkene
fra Dyreborg.
I Akvarel har han
naaet det ypperlige, han
var vistnok paa dette
Punkt Larsen Stevns
Lærer, medens han, li-
gesom L. A. Ring, al-
drig rigtig har dyrket
Tegnekunsten uden som
Forarbejde til Maleri.
Ogsaa som Portræt-

maler var han blandt de
bedste i Tiden, desværre
ikke meget benyttet. Bille-
det fra Italien af Hustruen
og Datteren burde jo have
haft sin Plads paa Faaborg-
museet, selvom Museet har
hans største Portrætbillede,
det fra Museets Indvielse,
som voldte ham stort Be-
svær og vel ogsaa i nogen
Grad er præget deraf, men
alligevel et udmærket dyg-
tigt Arbejde og for de por-
træterede Personligheders
Vedkommende fremragende
i Karakteristiken.
Af fri Kompositioner har
Peter Hansen lavet enkelte,
f. Eks. det store Billede af
Adam og Eva efter Udja-
gelsen af Paradiset, der
ganske vist virker lidt mørkt
tungt, men er saa smukt i sin Fortælling, saa stærkt
fint i sit Udryk.
*
Levende interesseret som Peter Hansen var i, hvad der
foregik omkring ham, kunde han sommetider ikke dy sig
for offentligt at give sit Besyv med; at skrive var ham
en smertelig kær Beskæftigelse, men som oftest var han
tilfreds, naar han havde faaet sine Tanker fæstnet paa
Papiret, og gad ikke gøre Bladene Ulejlighed med det.
Han har skrevet om de mest forskellige Emner, lige fra
Angreb i den lokale Faaborgpresse paa vore ægte, hjem-
melavede »Natursten« — specielt disse Sten til Minde om
Genforeningen — til Fremstød i den københavnske Presse,
naar et eller andet havde irriteret ham.
Man mindes saaledes en Diskussion med Vilhelm Wan-
scher om Stil og Na-
turalisme og navnlig hin
berømmelige Polemik,
der skaffede de fynske
Malere deres nu histori-
ske Øgenavn: Bonde-
malerne. Anledningen
hertil var, at et Portræt
af den senere til blidere
Himmelstrøg emigrere-
de Malerinde Fru Gerda
Wegener blev nægtet
Optagelse paa Den fri
Udstilling efter først at
være afvist paa Charlot-
tenborg.
Denne i sig selv
ligegyldige Begivenhed
kaldte Maleren Gud-
mund Hentze frem. I en
Artikel, »Dansk For-


Fra Faaborg Skibsværft
og
og


Friciolin fohansen malende

180