DOI Heft:
Nr. 1 (Januar 1930)
DOI Artikel:Danske malerportrætter i vor tid
DOI Seite / Zitierlink:https://doi.org/10.11588/diglit.48051#0022
Vilhelm Lundstrøm
Danneskjold Samsøe
tet i Grosserer Engels Samling tilhører den senere og lysere
Periode i Aksel Jørgensens Kunst.
Som selvstændigt Kunstværk er afgjort Kræsten Iver-
sens Selvportræt Samlingens bedste Billede. Det er tillige
et af hans lødigste Arbejder og viser denne Kunstners
bedste Egenskaber: hans fine, særprægede Farve og paa
en Gang stærke og indtrængende Formfølelse. Dette Selv-
portræt er ligesom Damepor-
trættet paa Kunstmuseet holdt
i den for Kunstneren saa ka-
rakteristiske grønne Farve-
skala, der spænder lige fra
den sarteste vissengrønne til
den metalfunklende kolde
veronesergrønne —• en farve-
musikalsk Symfoni, originalt
fornemmet, og alligevel helt
igennem naturlig i Udtrykket
som al ægte Kunst.
Et andet af denne Sam-
lings bedste Billeder er Gier-
sings Selvportræt. Fra talri-
ge Udstillinger — sidst fra
den store Giersing-Udstilling
—• er dette Billede kendt og
beundret. Giersing giver sig
selv i dette Billede i langt
større Grad, end han selv
sikkert havde Anelse om. Her,
som i de fleste af hans Selv-
portrætter, er det saa aaben-
bart, at Giersing ligesom har
søgt at udtrykke en forsoren
Undskyldning for denne selvglade Handling at afbilde sig
selv. Snart maler han sig i heroisk Stil med flot Pandelok,
saa set i aandfuld Forkortning fra neden — som her—eller
dystert skuende ind i sig selv. Men fælles for dem alle er
det lille forlegne Smil, der kunde sige saadan noget som:
det er virkelig en Kunst at male sig selv, men det er ikke
alle Selvportrætter der er Kunst!
Pudes humørfyldte Selv-
skildring, saa trind og rund
med de æblerøde Kinder, er
et dejligt Billede. Man spør-
ger uvilkaarlig sig selv: hvor-
for maler Rude ikke Portræt-
ter i langt større Stil, end
han gør. Han har afgjort Be-
tingelser for at kunne forny
det traditionelle Portrætma-
leri. —
Lundstrøms Selvportræt er
fra hans stærkt forsvulmen-
de Periode, som han altfor
tidlig forlod.
Karl Larsens Billede er og-
saa et ældre Arbejde, som
for Fremtidens Kunstforske-
re vil være svært at identifi-
cere. Sigurd Swanes, Rostrup
Bøyesens og Zeuthens Por-
trætter er hver for sig smuk-
ke Billeder, men hører til de-
res mindre typiske Arbejder.
Axel P. Jensen har et godt
og karakteristisk Selvportræt
fens Søndergaard
8
Danneskjold Samsøe
tet i Grosserer Engels Samling tilhører den senere og lysere
Periode i Aksel Jørgensens Kunst.
Som selvstændigt Kunstværk er afgjort Kræsten Iver-
sens Selvportræt Samlingens bedste Billede. Det er tillige
et af hans lødigste Arbejder og viser denne Kunstners
bedste Egenskaber: hans fine, særprægede Farve og paa
en Gang stærke og indtrængende Formfølelse. Dette Selv-
portræt er ligesom Damepor-
trættet paa Kunstmuseet holdt
i den for Kunstneren saa ka-
rakteristiske grønne Farve-
skala, der spænder lige fra
den sarteste vissengrønne til
den metalfunklende kolde
veronesergrønne —• en farve-
musikalsk Symfoni, originalt
fornemmet, og alligevel helt
igennem naturlig i Udtrykket
som al ægte Kunst.
Et andet af denne Sam-
lings bedste Billeder er Gier-
sings Selvportræt. Fra talri-
ge Udstillinger — sidst fra
den store Giersing-Udstilling
—• er dette Billede kendt og
beundret. Giersing giver sig
selv i dette Billede i langt
større Grad, end han selv
sikkert havde Anelse om. Her,
som i de fleste af hans Selv-
portrætter, er det saa aaben-
bart, at Giersing ligesom har
søgt at udtrykke en forsoren
Undskyldning for denne selvglade Handling at afbilde sig
selv. Snart maler han sig i heroisk Stil med flot Pandelok,
saa set i aandfuld Forkortning fra neden — som her—eller
dystert skuende ind i sig selv. Men fælles for dem alle er
det lille forlegne Smil, der kunde sige saadan noget som:
det er virkelig en Kunst at male sig selv, men det er ikke
alle Selvportrætter der er Kunst!
Pudes humørfyldte Selv-
skildring, saa trind og rund
med de æblerøde Kinder, er
et dejligt Billede. Man spør-
ger uvilkaarlig sig selv: hvor-
for maler Rude ikke Portræt-
ter i langt større Stil, end
han gør. Han har afgjort Be-
tingelser for at kunne forny
det traditionelle Portrætma-
leri. —
Lundstrøms Selvportræt er
fra hans stærkt forsvulmen-
de Periode, som han altfor
tidlig forlod.
Karl Larsens Billede er og-
saa et ældre Arbejde, som
for Fremtidens Kunstforske-
re vil være svært at identifi-
cere. Sigurd Swanes, Rostrup
Bøyesens og Zeuthens Por-
trætter er hver for sig smuk-
ke Billeder, men hører til de-
res mindre typiske Arbejder.
Axel P. Jensen har et godt
og karakteristisk Selvportræt
fens Søndergaard
8