Samleren: kunsttidsskrift — 7.1930

Page: 118
DOI issue: DOI article: DOI Page: Citation link: 
https://digi.ub.uni-heidelberg.de/diglit/samleren1930/0216
License: Creative Commons - Attribution - ShareAlike Use / Order
0.5
1 cm
facsimile
ERIK MOLTESEN: G1OTTO UND DIE MEISTER
DER FRANZLEGENDE

DEN un,ge afdøde Kunsthistoriker Erik Moltesens Fa-
der, forhenværende Udenrigsminister Dr. L. Molte-
sen, har med Støtte af Rask-Ørsted Fondet paa Vilh. Try-
des Forlag udgivet Sønnens efterladte Arbejde om Giottos
Fresker i et net, men absolut ikke pralende Udstyr.
Giotto —■ den be-
rømmelige Digter Boc.
caccios’ nære Ven —
er vel nok den mest
betydelige^ og mest
kendte af alle Før-Re-
naissancens Mestre
og den Kunstner, der
ved sin Kompositions
strenge Enkelthed og
ypperlige Fladeforde-
ling harhaftstørst Ind-
flydelse paa vor Tids
dekorative monumen-
tale Kunst. Det i den
senere Tid stadig til-
bagevendende Spørgs-
maal om Freskerne,
der fremstiller den
hellige Franz af Assi-
sis Liv og Færden, ene
og alene er udført af
Giotto — som tidlige-
re Tiders Kunsthisto-
rikere mener — eller
om Giotto har haft
andre af Samtidens
Kunstnere som Med-
arbejdere, har Mol te-
sen taget op til en for-
nyet skarpsindig og
grundig Undersøgelse,
hvori han paaviser
Freskernes højst for-
skelligartede Karakter
baade i Komposition
og Kolorit, og kommer
til det Resultat, at
Freskerne er udført af flere forskellige Mestre. Enkelte vil
maaske mene at det i og for sig er ret ligegyldigt om
Giotto har haft Hjælpere eller ej blot Resultatet, som
her i Underkirken fremtræder som en sluttet harmonisk
Helhed. Men det er nu ikke helt rigtigt, dels har det stor
kunsthistorisk Interesse at kunne stedfæste de forskellige
Epoker i Tidens Kunst, og dels er det en simpel Retfærdig-
hedshandling at fremdrage fortjenstfulde Kunstneres Nav-
ne af Ubemærketheden og give dem den Plads i Kunst-
storien, der med Rette tilkommer dem. For at henvise til
et hjemlige Eksempel vilde det f. Eks. være en stor Uret-
færdighed hvis Larsen Stevns Indsats i Viborg Domkirke

fuldstændigt gik i Glemmebogen; hvad Joakim Skovgaard
ogsaa i rigtig Erkendelse af har forhindret ved i en Artikel
i »Tilskueren« at skrive om Larsen Stevns »mange og gode
Gerninger« i Viborg Domkirke.
Moltesens Undersøgelse har ganske vist ikke bragt de
anonyme Mestres Nav-
ne frem for Dagens
Lys, men hans Afhand-
linger danner sikkert
et Grundlag for andre
Forskeres fortsatte ud-
dybende Arbejde paa
dette Felt.
Han skildrer leven-
de og friskt hvorledes
to ret diametrale Op-
fattelser, en udpræget
dekorativ og en rent
koloristisk, gør sig
gældende i Freskerne
og kæmper om Over-
taget, og hans Konklu-
sion bliver den ofte
gentagne men eviggyl-
dige, at der hvor beg-
ge »Retninger«, re-
spekterende hinanden
og i Fællig samarbej-
der, naas som ofte det
helt Sublime. Dette er
bl. a. Tilfældet med
Vægfeltet forestillende
Franz af Assisis Be-
søg hos Pave Hono-
rius den 3., om hvil-
ket Billede Moltesen
skriver, »et mærkvær-
digt Samarbejde af
begge Kunstnernes for-
træffelige Egenskaber,
maaske derfor det
mest fuldkomne mod-
ne af alle Billederne i
Overkirken. Kompositionen af »Plastikeren« og Farverne
af »Koloristen«. — Erik Moltesen var kun 21 Aar da han
under en Studierejse i Italien skrev dette Arbejde, og man
kan ikke andet end forbavses over den baade kunstneriske
og menneskelige Modenhed han her aabenbarer. Det var
et stort Tab for dansk Kunstforskning da han for 4 Aar
siden, kun 27 Aar gammel, pludselig døde i Paris, det er
den Slags Hændelser, man aldrig kommer til at forstaa
eller forsone sig med, men ikke desto mindre er en jern-
haard Realitet ingen kommer uden om. Udgivelsen af hans
sikkert eneste efterladte Arbejde er en fortjenstfuld Hand-
ling. O. V. Borch.

Underet Ved Kilden. Assisi.


118
loading ...