Samleren: kunsttidsskrift — 7.1930

Page: 17
DOI issue: DOI article: DOI Page: Citation link: 
https://digi.ub.uni-heidelberg.de/diglit/samleren1930/0043
License: Creative Commons - Attribution - ShareAlike Use / Order
0.5
1 cm
facsimile

DEN FØRSTE FORAARSUDST1LL I N O :
GRØNNINGEN 19 3 0

Da denne Artikel i sin Udformning viste sig at blive større end forventet, har vi mod
Sædvane ladet det tilknyttende Billedstof udgaa, idet vi iøvrigt henviser til, at der senere
vil blive bragt en fyldig Billedreproduktion af G a ugu i n’s Arbejder ligesom en Artikel
om Jens Søndergaard vil bringe Gengivelser af hans Arbejder fra de senere Aar

GRØNNINGEN. Et fortræffeligt Navn, der ikke
behøver at blive ringere, fordi Udstillerne har
faaet det foræret af Kvarteret. Derimod er det
mindre velbetænkt at stryge Dannebrog til For-
del for et Bomærke, der henleder Tanken paa en Neger-
republik. Det kan man da endelig lade Publikum selv om
at finde ud af.
Og forøvrigt er det misvisende. Udstillingen omfatter
virkelig gode danske Kunstnere, der ikke alene er Udtryk
for et tilfældigt Modelune, det være sig af etnografisk eller
anden Art, men arbejder ud fra den indre Trang og Over-
bevisning, der trods alle vittige Postulater i sit endegyldige
Udtryk altid vil blive — nationalt.
Men nægtes kan det forøvrigt ikke, at de stadig mere
dominerende Tegnere bidrager deres til at give vor første
Foraarsudstilling et ikke altid lige klædeligt cosmopolitisk
Sving.
Hans Bendix er jo en dygtig Mand, der ikke gaar af
Vejen for noget, heller ikke for det smagløse. Paa dette
Omraade ligner han i hvert Fald ikke sit store franske For-
billede, der ellers er gaaet ham i Pennen lige til Signatu-
ren. Men som sagt en dygtig, endogsaa ofte blændende
dygtig Stregkunstner, der i Aar tillige som Modellør med
afgjort Held tager nyt Land i Besiddelse. Naar fraregnes
selve Ideen (Forslag til et rent Bagstrævs- og Forretnings-
ministerium), der i sin banale, partipolitiske Indstilling
virker mindre muntert, er de enkelte Buster, som Gruppen
bestaar af, ofte vittige i deres bidske Karakteristik. Det
don quixoteagtige Hoved af Helge Rode giver saaledes et
nærliggende, men rammende Udtryk for den vemodige,
aandelige og legemlige Ranglethed, der siden den bedrø-
velige Ridders Dage synes uløselig forbunden med alle
æteriske Idealister.
Carl Jensen har som Tegner ved et stort Dagblad,
hvis Abonnenter og Forretningsforbindelser (som i

dette Tilfælde vel praktisk talt vil sige alle, der kan
ventes »at komme i Avisen« af hæderlige Grunde) sik-
kert meget skal have sig frabedt at se sig altfor ubarm-
hjertigt dissekeret i deres Avis’ Spalter, til sine Ofre
anlagt en anglo-dane Maske, der formodes stadig at
være sidste Skrig paa denne Side Vesterhavet, og som
i nogen Grad bevirker, at Tegningerne kommer til
at minde om en fortløbende Reklameserie for en Barber-
sæbe. Et absolut Misgreb er det ogsaa, naar Carl Jensen
vil hjælpe paa sin egen Humor, eller rettere Mangelen der-
paa, ved at spænde den ind i en Fritz Jtirgensen’sk Ramme.
Denne henrivende Naivist og en stor Avis af 1930 er
lidt af den samme Misforstaaelse, som lille Gysse gjorde
sig skyldig i med Hensyn til Frederiksholms Kanal og
Verdenshavet. Derimod tager Carl Jensen, og netop paa
en Udstilling som her, den eklatantest mulige Oprejsning
gennem sine Akvareller. Der er adskillige af de »rigtige«
Malere, altsaa ogsaa paa denne Udstilling, der kunde lære
af hans fornemme og beherskede Kolorit. Paa dette spe-
cielle Omraade er han ubestridt en Kunstner af Rang.
Herluf Jensenius er rent artistisk set vel nok den sva-
geste af de her nævnte, men hvad der turde være vigtigere,
han er paa sit Omraade langt den bedste. Rotationspressen
kræver ikke saa meget letbenet Elegance som en solid,
gerne lidt ulden Streg, og dertil kommer, at han er den
eneste af vort yngre Tegnerkuld, der tillader sig at have
Humør og har evnet at fastholde en Type. Vi tænker her
nærmest paa hans talrige Variationer af »Lille Bror«, disse
gemytlige Mælkedrenge, Kioskbude og rene Smaapuslin-
ger, der i al deres Gavtyveagtighed netop er Børn og ikke
som f. Eks.: Hans Bendix’ Rollinger, der ved nærmere
Eftersyn kun viser sig at være frivolt Nips.
Vi er ikke blind for, at Ernst Hansen er en betydelig
Dygtighed, men det er os umuligt at aftvinge alle disse
Croquistegninger, hvad enten de kaldes Dryader, Nymfer

17
loading ...