Samleren: kunsttidsskrift (7.1930)

seumsdirektør ikke andre store og gode Gerninger i sit
Regnskab, alene det Køb vilde for altid indskrive hans
Navn mellem Museets mest fortjente Vogtere.
Leo Swanes Beretning fra Kobberstiksamlingen giver
tilsyneladende et ret overbevisende Indtryk af en kyndig og
energisk Ledelse. Nyerhvervelserne synes talrige og gode,
med alsidig Hen-
syntagen ogsaa
til yngre dansk
og fremmed
Grafik og Teg-
nekunst.
Naar man iøv-
rigt ser hvor
knapt tilmaalt
Plads der kan
ofres de Dona-
torers Gaver, der
virkelig er ind-
gaaet til Museet,
forbavser det
derimod — Ar-
tiklens Interesse
ufortalt— at be-
mærke den ind-
gaaende Be-
handling, der
helliges et Bille-
de fra en afgjort
Privatsamling
(Leo Swane:
Delacroix’ Por-
træt af George
Sand paa Or-
drupgaard).
Men det er jo
selvfølgelig før
set, at man har
taget Forskud
paa forventet
Efterbevilling.
Glyptotekets
Inspektør Ha-
rald Ingholt skri-
ver om det af
Carl Jacobsen i
1901 erhvervede
sen-fønikiske
Portræt Ba(alja-
tons Gravstele),
Henny Glarbo: Dronning Elisabeths Gravmæle i Gent, V.
Thorlacius-Ussing: Nogle nyfundne Arbejder af Claus
Berg (i sønderjyske Museer) og endelig anmelder Svend
Rønne Cennio Cenninis 400 Aar gamle Lærebog i Maletek-
nik. Altsammen Emner, der har en levende og intim Til-
knytning til Statens Museum for Kunst i 1930.
Men vi har nu nævnet det vigtigste, og skal ikke opholde
os ved den vitterlige Usømmelighed, at man har indfor-
skrevet en (iøvrigt udmærket) Svensker, der tilmed delvis
lader Sorteper gaa videre til sin afdøde Landsmand Lean-

der Engstrøm, for at skrive om Willumsens store Relief.
Vi har aldrig lagt Skjul paa, at vor Glæde over dette Ar-
bejde er til at styre. Men trods alt er det jo dog en stor
dansk Kunstners imponerende Kraftudfoldelse, og paa in-
gen Maade ringere end, at man meget vel kunde have fun-
det en fuldt kvalificeret hjemlig Skribent til i Museets egen
officielle Publi-
kation at be-
handle dette det
største og i hvert
Fald kostbareste
Indkøb af et
enkelt dansk
Kunstværk i Mu-
seets hele Hi-
storie.
Men alt ibe-
regnet opfordrer
det ganske
Aarsskrift ud-
over Direktør
Falcks Hovedbi-
drag: Mester
Michiel og
Kunstmuseets
Portræt af Chri-
stiern II, ikke til
at blive taget alt
for højtideligt.
Og det har vi da
heller ikke gjort.
Naar man af Ti-
telblade og Ind-
holdsfortegnel-
se konstaterer,
at dette er Resul-
tatet af op imod
en halv Snes
Menneskers Sy-
slen med Pen og
Blæk i Kunstvi-
denskabens Tje-
neste, og i en tre
fire Aar, er man
ikke netop im-
poneret. Og det
kan ikke undgaa
at forbavse, at
Kræfterne ikke
har kunnet ræk-
ke til at faa behandlet saa ganske vitale Spørgsmaal for
Museets Trivsel som Kunstværkernes Vedligeholdelse, Op-
hængning og Katalogisering, men det er at haabe, at Mu-
seets Direktør, der jo endnu er en ung Mand af Aar og
Anciennitet, i Fremtiden vil have sin Opmærksomhed her.
Det er f. Eks. lidt meningsløst, at Museets Konservator
har Hænderne fulde af Arbejder for Private, mens Sam-
lingens egne Billeder bogstavelig talt revner, om ikke af
Misundelse saa af Vanrøgt og Mangel paa Pleje.
Men herom ved en anden Lejlighed. A. F.



J ea n-Baptisle Perroneau: Portræt af den danske Konsul i Bordeaux Frederik Hansen de Lilliendahl
(malt c. 1768). Overgaaet til Kunstmuseet fra Universitetsbiblioteket. Se ogsaa Anmeldelsen af Goldschmidts
»Frankrigs Malerkunst i det 18. Aar hundrede«.


117