Universitätsbibliothek HeidelbergUniversitätsbibliothek Heidelberg
Metadaten

Samleren: kunsttidsskrift — 7.1930

DOI Heft:
Nr. 2 (Februar 1930)
DOI Artikel:
Pander, Arist: Georges de la Tour: et bidrag til hans kunstneriske udvikling
DOI Seite / Zitierlink: 
https://doi.org/10.11588/diglit.48051#0056

DWork-Logo
Überblick
loading ...
Faksimile
0.5
1 cm
facsimile
Vollansicht
OCR-Volltext
Den første Paastand bekræftes af følgende Kendsgerninger:
1) Den ranke Zigøjnerskes og den hellige Irenes Lighed i An-
sigtstrækkene og Holdning. Har vi allerede tidligere kunnet hen-
lede Opmærksomheden paa den Mulighed, at den velgørende
Kvinde paa Schedoni’s »Caritå«-Billede har været en Slags Proto-
typ for den hellige Irene, kan vi nu ligefrem bevise denne Af-
hængighed ved at indskyde den smukke Zigøjnerske som Mellem-
led mellem de to Kvinder. 2) Hændernes overensstemmende Be-
handling paa begge Billeder ■— efter den bekendte italienske
Kunstkritiker G. Morelli’s Anskuelse under alle Omstændigheder
det vigtigste Argument ved stilkritiske Bedømmelser; man lægge
Mærke til den fuldstændig
analoge Behandling af Irenes
højre Haand og Zigøjnerskens
venstre Haand. 3) den karak-
teristiske lysende Prik i Øjnene
hos den firskaarne Pige og hos
Barnet paa Kjøbenhavner-Bille-
det og hos den hellige Irene
paa Berliner-Billedet. André
Philippe (i nævnte Katalog, S.
67), der kun kender Billederne
i Epinal, Nantes, Paris og
Rennes, kalder denne Ejen-
dommelighed ligefrem for
»Kunstnerens Signatur«. 4)
Overensstemmelsen i Billeder-
nes kompositionelle Opbygning
(paa Berliner-Billedet for
Hovedgruppens Vedkommen-
de) som i sin Grundform be-
stemmes af en Firkant, hvis
øverste imaginære Linie skraa-
ner til venstre. 5) De change-
rende lyserøde Farver paa Kø-
benhavner-Billedet danner Ud-
gangspunktet til den senere af
La Tour saa yndede Zinnober-
farve, som paa Grund af de
kunstige Lysvirkninger kommer
til at staa betydeligt skarpere
og haardere end hvis den var
udsat for almindeligt Uden-
dørslys. 6) Den tidligere om-
talte Paaskrift i det øverste
venstre Hjørne paa Kjøbenhav-
ner-Billedet »Latour« tyder
faktisk paa Georges de La
Tour, ligegyldigt om man an-
ser Ordet for en original Sig-
natur eller for en senere Tilføj-
else, der af ubekendte Grunde
(Salg?) skal erstatte den slettede Signatur forneden til venstre
paa Billedet.
Vor anden Paastand om, at Kjøbenhavner-Billedet er malet tid-
ligere end »Sebastians Beklagelse« i Berlin, bekræftes baade af
dets Stilkarakter og den Kendsgerning, at det endnu er helt fri
for en Paavirkning af Honthorst. Som ovenfor nærmere udført,
er det især Billedets Komposition, der lader formode, at »Zigøj-
nerskerne« hører til de tidligste Billeder, La Tour har malet.
Paa Grundlag af de ved Billedernes Analyse vundne Resultater
skal vi nu til Slut forsøge i korte Træk at gøre Rede for La
Tour’s kunstneriske Udvikling. Det skal dog udtrykkelig bemær-
kes, at denne Rekonstruktion bygger paa et saa spinkelt Funda-
ment, at man maa regne med den Mulighed, at Opdagelsen af
nyt Billedmateriale eller Fremkomsten af hidtil ukendte dokumen-
tariske Oplysninger endog i væsentlig Grad vil kunne ændre de
i det følgende fremsatte Hypoteser.
Desværre maa vi paa Forhaand give Afkald paa en nøjagtig
Tidsbestemmelse for de enkelte Billeders Tilblivelse; vi maa end-
da indrømme, at vi ikke engang tilnærmelsesvis formaar at præ-
cisere Varigheden af de Tidsafsnit, som ligger mellem deres Op-

staaen. Derfor maa vi nøjes med at opstille en relativ kronolo-
gisk Rækkefølge, der omfatter de vigtigste af La Tour’s kendte
Billeder. Vore Undersøgelser berettiger os nemlig til at betragte
»Zigøjnerskerne« som det tidligst, »Petri Fornægtelse« som det
senest malede Billede, medens »Sebastians Beklagelse« indtager
en Mellemstilling (dog tidsmæssig nærmere ved det førstnævnte
end ved det sidstnævnte Maleri). Er denne Formodning rigtig,
saa er dermed ogsaa den kronologiske Rækkefølge for de af La
Tour benyttede Forbilleder givet: Brødrene Le Nain, Schedoni,
Honthorst og muligvis Caravaggioskolen (Valentin og Saraceni).
Det eneste effektive Holdepunkt til Bedømmelsen af La Tour’s
Afhængighedsforhold til Brød-
rene Le Nain frembyder »Zi-
gøjnerskerne«, skønt selv her
Tilknytningen til disse Kunst-
nere i nogen Grad udviskes af
den overhaandtagende Paavirk-
ning af Schedoni. Det er nær-
mest Farveholdningen og Figu-
rernes Forhold til Rummet,
der røber et umiskendeligt
Kendskab til Le Nain’s Vær-
ker, hvorimod Kvindetypen og
Figurernes indbyrdes Stilling
peger paa Schedoni som Inspi-
rationskilde.
Det maa staa hen, hvornaar
La Tour er kommet under
Paavirkning af den italienske
Mesters Billeder. Dette kan i
hvert Fald ikke have været
Tilfældet før Aaret 1611, da
»Caritå«-Billedet blev til og
indlemmedes i Hertug Ranuc-
cio’s Samling paa Giardino-
Paladset. Vi bliver maaske
endda nødt til at skyde Tids-
punktet for La Tour’s Italiens-
rejse adskillige Aar frem, for-
udsat, at det forholder sig rig-
tigt med den Angivelse, at han
er født ca. 1595—1600 (jfr.
Voss, 1. c.) Med andre Ord,
det er langtfra givet, at La
Tour har staaet i et personligt
Elevforhold til Schedoni, idet
han ved denes Død i 1615 an-
tagelig endnu ikke var fyldt 20
Aar. Det sandsynligste er vel
nok, at han har modtaget et
blivende Indtryk af hans Bille-
der under et Ophold i Parma,
hvorpaa baade »Zigøjnerskerne« og »Sebastians Beklagelse«
kunde tyde.
Fra Parma har La Tour rimeligvis begivet sig til Rom, hvor
han blev betaget af Honthorst’s Malemaade. Naar man tager den
afgørende Indflydelse i Betragtning, som denne hollandske Maler
har udøvet paa La Tour, fristes man til at antage, at de to Kunst-
nere har staaet i et personligt Forhold til hinanden. Dette kan
næppe bevises direkte, dog foreligger der i det mindste ingen
kronologiske Vanskeligheder, der paa Forhaand kuldkaster en
saadan Formodning, idet Honthorst først i Aaret 1622 forlod
Rom. De fleste af La Tour’s kendte Billeder — og hvor mange
findes der ikke af disse, selv om de endnu optræder i Samlin-
gerne med mere højtklingende Navne — vidner tydeligt om, at
vor Kunstner ikke har fornægtet sin udelte Beundring for Hont-
horst’s kunstfærdige Præstationer.
Muligvis har La Tour ogsaa besøgt Neapel. Hans »Petri For-
nægtelse« fra 1650, en sen Genopfriskning af gamle Minder,
synes at tillade en slig Hypotese.
Efter sin Hjemkomst til Frankrig har La Tour efter al Sand-
synlighed fortrinsvis opholdt sig i Luneville, i Nancy og i Paris,


Neapel,

Photo Alinari
Schedoni: Barmhjertighedsgerninger.
Kgl. Slot

30
 
Annotationen