Samleren: kunsttidsskrift (7.1930)

Gammel Kone (Nr. 19, Detail). 1898

mer, der tilsigter den størst mulige Afvigelse fra Virkelig-
hedens Gengivelse. Man er derfor nødt til at spørge: har
Forfægterne af det naturalistiske Kunstideal ikke mindst
lige saa berettigede Krav paa en objektiv Bedømmelse,
forudsat at deres »Naturgengivelse« ikke gaar Efterlig-
ningens Vej, men tilstræber Problemets Løsning paa en
Maade, der er Kunstnerens egen og det fremstillede Objekts
Natur homogen? For Danmarks Vedkommende illustreres
denne Antitese bedst ved at henvise til den kunstneriske
Antagonisme mellem Willumsen og Fynboerne (Johannes
Larsen, Frits Syberg og Peter Hansen).
Fremtidige kunstinteresserede Generationer maa gerne
rejse Spørgsmaalet om, hvem af de tre Fynboere der har
været den største Kunstner. De samtidige Kritikeres Op-
gave er mere begrænset, men derfor ingenlunde mindre
ansvarsfuld, idet den først og fremmest maa gaa ud paa
at gøre Rede for den Udvikling, disse Kunstnere har gen-
nemgaaet, og den Virkning, de har udøvet paa deres egen
Tids Kunst.
Saa vidt forskellige disse tre stammebeslægtede Malere
end er efter deres Temperament og Malemaade, har de
dog et typisk Væsenstræk tilfælles: en urokkelig Virkelig-
hedssans og en ufravigelig Fornemmelse af det ægte i
Livet og i Kunsten. Denne dybt indgroede Stræben efter

Sandfærdighed hæver netop deres »Naturgengivelse« op
i en livskraftig kunstnerisk Realismes Sfære.
Medens det er Johannes Larsen og Frits Syberg forundt
endnu at skabe nye Værdier, er Peter Hansen altfor tidligt
— den 6. Oktober 1928 — bukket under for en mange-
aarig Sygdom. Dette medfører, at der tilkommer hans
Mindeudstilling en anden Betydning end de to andre Fyn-
boeres store retrospektive Udstillinger henholdsvis i 1929
og 1928. Peter Hansens Mindeudstilling er det efemere,
men monumentale Gravmæle, som hans Slægtninge og
nære Venner har rejst ham for derved at give os alle, der
fornylig pietetsfuldt har vandret gennem Den Frie Ud-
stillings Sale, en sidste Lejlighed til at faa et samlet Ind-
tryk af hans Produktion i dens Helhed. Vel er hans ranke
Skikkelse forsvunden fra vort umiddelbare Synsfelt, men
lyslevende fremtræder han i ethvert af sine Oliebilleder
og Akvareller.
Det er næppe helt rigtigt, naar man har villet hævde,
at Peter Hansens kunstneriske Udvikling er foregaaet
crescendo fremadskridende lige indtil hans Død. Man
kommer Sandheden adskilligt nærmere ved at erstatte
denne imaginære lige Linie med en Kurve, hvis højre Af-
snit sagte skraaner nedadtil, dog ikke uden ofte at vise
tydelige Tegn paa Refleksudslag opadtil.
Der ligger noget brutalt i at inddele en Kunstners Virk-
somhed i flere adskilte Perioder, idet Faren for at sønder-
rive den kunstneriske Kontinuitet er overhængende; men
er man klar over, at det herved udelukkende drejer sig om
at skaffe et nemt Orienteringsmiddel, tør man nok bruge
denne Fremgangsmaade. Med Henblik paa Peter Hansen
vilde et saadant Skema faa følgende Udseende:

Hundedressøren (Nr. 190). 1964


34