Ved en Bedømmel-
se af Peter Hansens
kunstneriske Indsats
maa der — ved Siden
af Oliemalerierne ■—■
stadig tages Hensyn
til hans Akvareller.
Kunstneren har lige
indtil sine sidste Le-
veaar dyrket denne
særlige Teknik med
et enestaaende Me-
sterskab. En Række
af hans Akvareller
virker i den Grad mo-
numentalt, at man
helt og holdent over-
ser deres beskedne
Format. Det vilde der-
for næppe være en
Overdrivelse at sige,
at kun de bedste af
Peter Hansens Olie-
billeder ejer den sam-
me Suggestionskraft, som f. Eks. »Per læser Biblen« (1899,
Nr. 171) eller »Foro triangolare, Pompei« (1904, Nr.
191). Mange Kunstnere før ham har malet lignende Mo-
tiver, men i Peter Hansens Fremstilling bliver en daglig-
dags Hændelse i »Kaninfoderens« Liv til et Symbol paa
dybfølt Religiøsitet, og nogle tilfældige Levninger af et
antikt Tempel virker som en syntetisk Levendegørelse af
Italien.
I Tilslutning til denne summariske Skitse af Peter Han-
sens kunstneriske Udvikling skal udtrykkeligt fremhæves,
at man næppe har Lov til at hævde, at han manglede den
Evne at kunne tegne korrekt. Et Blik paa det vidunderligt
opfattede og gengivne
Hovede af en gammel
Mand (H. C. Ander-
sens Ligvognskusk;
ikke opført i Katalo-
get) fra ca. 1885, d.
v. s. fra Kunstnerens
første Aar paa Zahrt-
rnanns Skole, belærer
En om det stik mod-
satte. Det samme gæl-
der for de fleste Teg-
ninger fra hans senere
Perioder for slet ikke
at tale om hans øvri-
ge Produktion, som
navnlig under Kulmi-
nationstiden (1898—
1908) ligefrem byg-
ger paa Tegningen
som Grundvold. Peter
Hansen kunde sande-
lig baade male og
tegne, men det kan
ikke benægtes, at det
undertiden kunde kni-
be for ham at forlige
disse to Udtryksmid-
ler, især naar hans
sensible Sind var
fuldtud optaget af et
eller andet malerisk
eller kompositionelt
Problem.
Peter Hansens
kunstneriske Virksom-
hed har været meget
omfattende. Mindeud-
stillingen rummer selv-
følgelig langtfra alle
hans Værker, men
denne Begrænsning er
afgjort en Fordel;
værre er det derimod,
at det til Trods for de
mest ihærdige An-
strengelser ikke er
lykkedes at fremskaf-
fe nogle af hans betydeligste Billeder. Saaledes mangler
samtlige Malerier fra Faaborg-Museet, vistnok for Tiden
Europas eneste Museum, som i Henhold til sine Fundatser
er nødt til at modsætte sig ethvert Udlaan og derved al
Kulturpropaganda. Desuden savner man i høj Grad »Gød-
ningssamlere«, som ganske vist har været udstillet paa
Kunststævnet i Forum (Okt.—Nov. 1929), men som ikke
desto mindre ogsaa burde have været med paa Minde-
udstillingen, da dette Billede betegner Højdepunktet i Pe-
ter Hansens Virksomhed som Fortolker af det syditalien-
ske Landskab.
Poul Uttenreitter har i en instruktiv og velskrevet Ar-
tikel i »Samleren«s
December-Hefte 1928
(med mange, her
ikke reproducerede Il-
lustrationer) skildret
Peter Hansens Liv og
Virksomhed, som den
har udfoldet sig baa-
de hjemme i Danmark
(Faaborg og Kjøben-
havn) og paa hans
lange Rejser til Itali-
en; bl. a. omtaler han
Peter Hansen som
Skribent og gør Rede
for hans Kunstansku-
elser. Johannes V.
Jensen har helliget sin
nære Ven en ypperlig
psykologisk Skitse
(»Politiken«s Kronik
af 11. Oktober 1928),
hvis Kvintessens har
faaet et lapidart poe-
„ Italiensk Pige" (Nr. 45). 1904
Fjorden lægger til (Nr. 25). 1900
36
se af Peter Hansens
kunstneriske Indsats
maa der — ved Siden
af Oliemalerierne ■—■
stadig tages Hensyn
til hans Akvareller.
Kunstneren har lige
indtil sine sidste Le-
veaar dyrket denne
særlige Teknik med
et enestaaende Me-
sterskab. En Række
af hans Akvareller
virker i den Grad mo-
numentalt, at man
helt og holdent over-
ser deres beskedne
Format. Det vilde der-
for næppe være en
Overdrivelse at sige,
at kun de bedste af
Peter Hansens Olie-
billeder ejer den sam-
me Suggestionskraft, som f. Eks. »Per læser Biblen« (1899,
Nr. 171) eller »Foro triangolare, Pompei« (1904, Nr.
191). Mange Kunstnere før ham har malet lignende Mo-
tiver, men i Peter Hansens Fremstilling bliver en daglig-
dags Hændelse i »Kaninfoderens« Liv til et Symbol paa
dybfølt Religiøsitet, og nogle tilfældige Levninger af et
antikt Tempel virker som en syntetisk Levendegørelse af
Italien.
I Tilslutning til denne summariske Skitse af Peter Han-
sens kunstneriske Udvikling skal udtrykkeligt fremhæves,
at man næppe har Lov til at hævde, at han manglede den
Evne at kunne tegne korrekt. Et Blik paa det vidunderligt
opfattede og gengivne
Hovede af en gammel
Mand (H. C. Ander-
sens Ligvognskusk;
ikke opført i Katalo-
get) fra ca. 1885, d.
v. s. fra Kunstnerens
første Aar paa Zahrt-
rnanns Skole, belærer
En om det stik mod-
satte. Det samme gæl-
der for de fleste Teg-
ninger fra hans senere
Perioder for slet ikke
at tale om hans øvri-
ge Produktion, som
navnlig under Kulmi-
nationstiden (1898—
1908) ligefrem byg-
ger paa Tegningen
som Grundvold. Peter
Hansen kunde sande-
lig baade male og
tegne, men det kan
ikke benægtes, at det
undertiden kunde kni-
be for ham at forlige
disse to Udtryksmid-
ler, især naar hans
sensible Sind var
fuldtud optaget af et
eller andet malerisk
eller kompositionelt
Problem.
Peter Hansens
kunstneriske Virksom-
hed har været meget
omfattende. Mindeud-
stillingen rummer selv-
følgelig langtfra alle
hans Værker, men
denne Begrænsning er
afgjort en Fordel;
værre er det derimod,
at det til Trods for de
mest ihærdige An-
strengelser ikke er
lykkedes at fremskaf-
fe nogle af hans betydeligste Billeder. Saaledes mangler
samtlige Malerier fra Faaborg-Museet, vistnok for Tiden
Europas eneste Museum, som i Henhold til sine Fundatser
er nødt til at modsætte sig ethvert Udlaan og derved al
Kulturpropaganda. Desuden savner man i høj Grad »Gød-
ningssamlere«, som ganske vist har været udstillet paa
Kunststævnet i Forum (Okt.—Nov. 1929), men som ikke
desto mindre ogsaa burde have været med paa Minde-
udstillingen, da dette Billede betegner Højdepunktet i Pe-
ter Hansens Virksomhed som Fortolker af det syditalien-
ske Landskab.
Poul Uttenreitter har i en instruktiv og velskrevet Ar-
tikel i »Samleren«s
December-Hefte 1928
(med mange, her
ikke reproducerede Il-
lustrationer) skildret
Peter Hansens Liv og
Virksomhed, som den
har udfoldet sig baa-
de hjemme i Danmark
(Faaborg og Kjøben-
havn) og paa hans
lange Rejser til Itali-
en; bl. a. omtaler han
Peter Hansen som
Skribent og gør Rede
for hans Kunstansku-
elser. Johannes V.
Jensen har helliget sin
nære Ven en ypperlig
psykologisk Skitse
(»Politiken«s Kronik
af 11. Oktober 1928),
hvis Kvintessens har
faaet et lapidart poe-
„ Italiensk Pige" (Nr. 45). 1904
Fjorden lægger til (Nr. 25). 1900
36