Samleren: kunsttidsskrift (7.1930)

Ung Pige sliber Rammer (Nr. 39). 1903

tisk Udtryk i de syv Distika, som danner Indledningen til
Mindeudstillingens Katalog. Derfor kan vi i det følgende
nøjes med at kaste nogle Strejflys over hans Ydelser paa
de forskellige Omraader, han som Maler har dyrket.
Det falder naturligst at begynde med hans Indsats som
Friluftsmaler. Kun et Mindretal af hans Landskaber er
rene Naturskildringer; i nogle af dem gaar han ud paa
at gengive en bestemt Egns særlige Ejendommeligheder,
som f. Eks. i Akvarellen »Lerbjerg« (1902, Nr. 181) eller
i Oliebilledet »Mose ved Holte« (1915, Nr. 119), medens
han i andre fremtryller en karakteristisk Naturstemning,
som f. Eks. i Kunstmuseets »Bølgende Rug«, i »Den sidste
Sne, Søndermarken« (1906, Nr. 64), i »Haven ved Vinter-
tid« (Enghavevej 40) (1906, Nr. 65) eller paa det vid-
underlige Billede »Køge Landevej«, som ved sin maleriske
Opfattelse virker som en posthum Hyldest til hans tidligt
afdøde samtidige, Albert Gottschalk.
I Modsætning til disse og lignende kontemplative Natur-
skildringer viser Størstedelen af Peter Hansens Landskabs-
billeder (og Akvareller) en mere eller mindre broget Rig-
dom af levende Væsener, Dyr eller Mennesker. Et saadant
intimt Sammenspil mellem Landskabet og dets to- eller
firbenede Staffage svarer nøje til Kunstnerens Syn paa
Naturen, som nærmest holder Midten mellem Sybergs kos-
miske Syntese (f. Eks. i »Februar«-Billedet, 1923) og
Johannes Larsens tit altfor nøgterne Realitetssans. Peter

Hansens Modtagelighed for de rene Naturindtryk supple-
res nemlig paa en sjælden alsidig Maade af en inderlig
Kærlighed til og en overbærende Forstaaelse af alt levende
mellem Himmel og Jord. Denne ægte Humanitetsfølelse, i
Forening med en decideret Sans for Humor, viser sig
overalt i Peter Hansens Værk, ligegyldig om det drejer sig
om Høstfolkenes muntre Arbejdsiver, om Faaborgungdom-
mens vinterlige Fornøjelser, om legende Arbejderbørns
uskyldige Glæder, om Køernes tungsindige Velbehag eller
om Grisenes forventningsfulde Snusen. Venlig breder sig
det hjemlige Aftenlandskab bag den trætte »Teglværks-
arbejder«, over hvis enkle Fremtoning der ligger en egen
gribende Monumentalitet. Stille glider Tankerne til L. A.
Ring for straks efter igen at vende tilbage til Peter Han-
sen: en sjælelig Affinitet eller en tilfældig ensartet Stem-
ning har her frembragt et Værk, som hæver sig op over
det personlige og bliver til et Sindbillede for en højtbegavet
Kunstnergenerations inderste valgbeslægtede Stræben.
Med en beundringsværdig Virtuositet har Peter Hansen
fæstet Vinterlandskabets særprægede Pragt paa Lærredet.
Det er vel nok den maleriske Modsætning mellem den
vide, lyse, snedækkede Isflade og de ensomme mørke Men-
neskeskikkelser, som her først og fremmest har fængslet
Kunstneren. De forskellige Kompositioner med Aalestan-
gerne paa Faaborg Fjord, især fra 1901 og 1917, vidner
tydeligt derom, for slet ikke at tale om hans Mesterværk

37