dette Omraade, men danner
tillige vigtige Mærkepæle i
Peter Hansens kunstneriske
Produktion. Desværre er
denne Side af hans Kunst
kun forholdsvis sparsomt
repræsenteret paa Minde-
udstillingen. Kritikere hører
nu engang til de fordrings-
fulde Folk og er derfor ikke
i Stand til at dølge deres
Lyst til at gense Billeder
som f. Eks. »Fra Enghave-
plads« med to Arbejdere,
der hviler sig paa en Bænk
(Den Frie Udstilling, 1929,
Nr. 84) og den morsomme
Akvarel med Avislæserne
ved Blad-Opslaget paa
Drengen og Viben (Nr. 56). 1905
Skat, som mangen anden
Samling har Lov til at væ-
re misunderlig over! Med
en Lethed og Selvfølge
uden Lige har Kunstneren
i et skønt Liniespil fundet
det adækvate Udtryk for
et særdeles kompliceret
Motiv. Næppe nogensinde
før eller senere har Peter
Hansen skabt et Billede,
hvor Rumfornemmelsen og
Formfølelsen har suppleret
hinanden saa overbevisen-
de.
En særlig Gruppe inden-
for disse portrætmæssig se-
te Genrebilleder udgør en
Række Interiørf remstillin-
Enghaveplads fra
1924 (udstillet i
Kunsthallen paa Køb-
magergade 11, i Ok-
tober 1927, Nr. 62).
Det er i mange Til-
fælde næsten ugørligt
at skille Peter Han-
sens Produktion som
Genremaler fra hans
egentlige Portrætter.
Et saa henrivende Bil-
lede som »Søster græ-
der« (1906, Nr. 67)
bærer i den Grad in-
dividuelle Træk, at
man ikke et Øjeblik
er i Tvivl om, at de
fremstillede Børn er
Kunstnerens egne. —
Tempora mutantur ...
Den lille fortvivlet
grædende, sprællende
Søster græder (Nr. 67). 1906
ger, som har interes-
seret Kunstneren først
og fremmest for Lys-
problemets Skyld. I
nogle af disse Billeder
(Nr. 28, »Moder og
Barn«, 1900, og sær-
lig i det mesterlige
Dobbeltportræt Nr.
37, »Ved Vinduet«,
1901) fængsles han
af det stærke og kla-
re Sollys, der strøm-
mer ind gennem Rum-
mets Vinduer og fal-
der paa Kvindernes
lyse Kjoler, som for-
toner sig i de fineste
Nuancer. Paa andre
ser vi et eller flere Fa-
miliemedlemmer i en
Stue ved Lampelys
(Nr. 8, 74, 108, 109
Pige er nu Keramikeren,
Fru Grete Jensen, og hen-
des syvaarige Søster, som
med en rørende, »moder-
lig« Mine forsøger at be-
rolige hende, fortsætter
som Fru Elena Larsen den
forrige Generations Slægt-
skabs- og Venskabsfor-
hold mellem Fynboerne.
En lignende Mellemstil-
ling mellem et Genremale-
ri og en Figurkomposition
indtager »Ung Pige [Frk.
Elisabeth Neckelmann]
sliber Ramme« (1903, Nr.
39). Vejle Museet har san-
og især et i Kataloget ikke
medtaget lille Billede
»Bimse ved Klaveret« fra
1903). Til denne Gruppe
hører ogsaa Nr. 57, »Den
første Undervisning«
(1905), hvor Lyskilden
ligger udenfor selve Bille-
det. Hvor godt er ikke den
lille Piges koncentrerede
Opmærksomhed iagttaget,
man fornemmer ligefrem
hendes møjsommelige For-
søg paa at bogstavere!
Det naturlige Udgangs-
punkt for en Betragtning
af Peter Hansens Portræt-
delig her sikret sig en
En Teglværksarbejder (Nr. 68). 1907
kunst danner de to smaa
40
tillige vigtige Mærkepæle i
Peter Hansens kunstneriske
Produktion. Desværre er
denne Side af hans Kunst
kun forholdsvis sparsomt
repræsenteret paa Minde-
udstillingen. Kritikere hører
nu engang til de fordrings-
fulde Folk og er derfor ikke
i Stand til at dølge deres
Lyst til at gense Billeder
som f. Eks. »Fra Enghave-
plads« med to Arbejdere,
der hviler sig paa en Bænk
(Den Frie Udstilling, 1929,
Nr. 84) og den morsomme
Akvarel med Avislæserne
ved Blad-Opslaget paa
Drengen og Viben (Nr. 56). 1905
Skat, som mangen anden
Samling har Lov til at væ-
re misunderlig over! Med
en Lethed og Selvfølge
uden Lige har Kunstneren
i et skønt Liniespil fundet
det adækvate Udtryk for
et særdeles kompliceret
Motiv. Næppe nogensinde
før eller senere har Peter
Hansen skabt et Billede,
hvor Rumfornemmelsen og
Formfølelsen har suppleret
hinanden saa overbevisen-
de.
En særlig Gruppe inden-
for disse portrætmæssig se-
te Genrebilleder udgør en
Række Interiørf remstillin-
Enghaveplads fra
1924 (udstillet i
Kunsthallen paa Køb-
magergade 11, i Ok-
tober 1927, Nr. 62).
Det er i mange Til-
fælde næsten ugørligt
at skille Peter Han-
sens Produktion som
Genremaler fra hans
egentlige Portrætter.
Et saa henrivende Bil-
lede som »Søster græ-
der« (1906, Nr. 67)
bærer i den Grad in-
dividuelle Træk, at
man ikke et Øjeblik
er i Tvivl om, at de
fremstillede Børn er
Kunstnerens egne. —
Tempora mutantur ...
Den lille fortvivlet
grædende, sprællende
Søster græder (Nr. 67). 1906
ger, som har interes-
seret Kunstneren først
og fremmest for Lys-
problemets Skyld. I
nogle af disse Billeder
(Nr. 28, »Moder og
Barn«, 1900, og sær-
lig i det mesterlige
Dobbeltportræt Nr.
37, »Ved Vinduet«,
1901) fængsles han
af det stærke og kla-
re Sollys, der strøm-
mer ind gennem Rum-
mets Vinduer og fal-
der paa Kvindernes
lyse Kjoler, som for-
toner sig i de fineste
Nuancer. Paa andre
ser vi et eller flere Fa-
miliemedlemmer i en
Stue ved Lampelys
(Nr. 8, 74, 108, 109
Pige er nu Keramikeren,
Fru Grete Jensen, og hen-
des syvaarige Søster, som
med en rørende, »moder-
lig« Mine forsøger at be-
rolige hende, fortsætter
som Fru Elena Larsen den
forrige Generations Slægt-
skabs- og Venskabsfor-
hold mellem Fynboerne.
En lignende Mellemstil-
ling mellem et Genremale-
ri og en Figurkomposition
indtager »Ung Pige [Frk.
Elisabeth Neckelmann]
sliber Ramme« (1903, Nr.
39). Vejle Museet har san-
og især et i Kataloget ikke
medtaget lille Billede
»Bimse ved Klaveret« fra
1903). Til denne Gruppe
hører ogsaa Nr. 57, »Den
første Undervisning«
(1905), hvor Lyskilden
ligger udenfor selve Bille-
det. Hvor godt er ikke den
lille Piges koncentrerede
Opmærksomhed iagttaget,
man fornemmer ligefrem
hendes møjsommelige For-
søg paa at bogstavere!
Det naturlige Udgangs-
punkt for en Betragtning
af Peter Hansens Portræt-
delig her sikret sig en
En Teglværksarbejder (Nr. 68). 1907
kunst danner de to smaa
40