Samleren: kunsttidsskrift (7.1930)

Køge Landevej (Nr. 121). 1915

har gennem Udstillingen faaet en udmærket Lejlighed til
ved Sammenligninger at uddybe deres Kendskab til hans
Kunstopfattelse og Malemaade; Skeptikere derimod vil
kunne overbevise sig om, at
Kunstnerens Stilling inden-
for nyere dansk Malerkunst
er urokkelig fast.
Der findes ingen skaben-
de Aand, hvis Værker dan-
ner en uafbrudt Kæde af
lige gode Præstationer. En-
hver har Lov til at mene,
hvad man vil om Peter Han-
sens Betydning som Kunst-
ner, men ingen alvorlig Kri-
tiker vil nogensinde kunne
hævde, at han har hørt til
den Art af Artister, for hvem
det gælder om ved letkøbte
Virkemidler at tækkes det
brede Publikum. En anden
Side af Sagen er, hvorvidt
hans rastløse Søgen efter
nye Udtryksmidler har gav-
net hans Kunst, især hvis
selve Problemstillingen op-
rindelig ikke har været
hans sygeligt-nervøse
Kunstnertemperament ho-
mogen, f. Eks. ved Behand-
lingen af monumentale Op-

gaver, som »Bondekrigen« fra 1918—1926. I saa Tilfælde
viser der sig tilsyneladende en Brist i Peter Hansens ellers
saa støtte Kunstnerpersonlighed. Han er ligesom ikke i
Stand til at finde et ram-
mende Udtryk for det dy-
namiske i sit Væsen. Men
for den, der nøje har fulgt
denne redelige Kunstners
Udvikling, staar det klart,
at i hvert Tilfælde en indre
Trang har drevet ham til
Værket. Heri kan findes
Nøglen til Forstaaelse af
hans Arbejder fra den sidste
Periode.
Det ligger nær til Slut
at spørge: hvad er Kvintes-
sensen af Peter Hansens
kunstneriske Indsats? Man
kan næppe finde en mere
udtømmende Besvarelse end
Kunstnerens egne Ord:
»Jeg maler simpelt hen
det, jeg ser. Kan man over-
hovedet andet? Der tales
saa meget om Stil, om at
have en personlig Stil. Det
forstaar jeg ikke, hvad er.
De store, Michelangelo ...
havde ingen Stil.«
Arist Pander.

En Pompejianer, der saar Majs (Nr. 114). 1914


42